Sirocco og vindenes verden

Portalfortællinger er beretninger, hvor en dør forbinder to verdener – som klædeskabet, der fører til Narnia. Udfordringen er gerne, at det er let at komme ind, men svært at finde vej tilbage.

Det er også tilfældet i den charmerende fransk-belgiske tegnefilm Sirocco og vindenes verden, der netop har vundet hovedprisen på Buster-festivalen.

Julie på fire og Carmen på otte skal passes af deres mors veninde Agnes (stemme af Camilla Lau). Agnes skriver fantasybøger, og hun er nødt til at tage sig en lur, fordi hun har skrevet hele natten og netop afsluttet endnu en bog.

Søstrene, som Tone Suvi Ellegaard Ebbe og Fiona Blond lægger stemme til, må underholde sig selv.

Da Julie bladrer i en bog, falder en lille, levende træfigur ud af siderne. For at komme hjem til bogens verden tegner træmanden en hinkerude på gulvet og springer ned i den. Julie hopper efter, og Carmen følger modvilligt med for at passe på sin lillesøster.

Pigerne ankommer til vindenes verden, et farverigt og finurligt sted, hvor de er forvandlet til talende katte.

I byen finder de borgmesteren, der holder tale til byens borgere. Han er begejstret over at få besøg af sangeren Selma (Anette Støvelbæk), som har planetens bedste sangstemme. Desværre kommer Julie til at ødelægge borgmesterens gave til Selma, og som straf dømmer han Carmen til at gifte sig med hans søn og Julie til at være Selmas slave.

I tumulten er den lille træmand gået i stykker, og selv om han tegner hinkeruder for at slippe væk, virker de ikke længere. Søstrene bliver skilt fra hinanden og må hver især kæmpe for at vende hjem.

I vindenes verden er alt forunderligt.

Tyngdekraften er næsten ophævet, så ting vugger, glider og flyver. Oppe i himlen svæver en stor arena, hvor Selma giver koncert med en stemme, der synes at komme fra planetens indre. Hun bærer en halskæde, som troldmanden Sirocco har givet hende.

Selma viser sig at være Agnes’ søster, der ved et uheld også er endt inde i en bog. Hun hjælper Julie med at frelse Carmen fra giftermål og redde planeten fra de frygtelige storme, der smadrer byen.

Og hvor kommer de egentlig fra, disse storme?

Troldmanden Sirocco (Caspar Phillipson) gemmer sig langt ude i ørkenen, og Selma og pigerne må flyve ind til magiens hjerte for at konfrontere hans vrede.

Er han et monster? Hvad gemmer sig i borgen uden døre? Og hvor finder de portalen, der kan føre dem hjem?

Undervejs møder de gnaskende slikfugle og flyvende skibe, der ligesom træmanden er levende skabninger. Alt er pastelfarvet, boblende blidt og naivt som et barns drømme og mareridt.

Fortællinger om søstre på afveje er velkendt stof, og man kunne have ønsket sig flere nuancerede b-figurer. Men man mærker, at der står et stærkt hold bag Sirocco og vindenes verden.

Instruktøren Benoît Chieux var også med til at lave den flotte Mia og Migoo, og der lyser en dyb kærlighed til tegnefilmmediet ud af hver en tegning. Alain Gagnol, filmens anden forfatter, har instrueret medrivende tegnefilm som En kat i Paris og Fantomdrengen.

Inspirationen til filmens ret syrede æstetik kommer ifølge Chieux blandt andet fra den psykedeliske Beatles-film Yellow Submarine.

Visuelt leder portalverdenen tankerne i retning af tegneren Moebius’ stemningsfulde tegneseriealbummer. Også japanske Hayao Miyazakis legende og poetiske univers med film som Chihiro og heksene er en tydelig inspirationskilde. Og sangeren Célia Kameni lægger en ypperlig stemme til Selmas sang.

Animation er i dag domineret af amerikanske producenter som Disney og DreamWorks, mens Belgien og Frankrig herhjemme er bedre kendt for deres stærke tegneserietradition: Tintin, Asterix, Lucky Luke og Smølferne. Men også drømmende albummer såsom Adèle Blanc-sec-serien eller Moebius’ berømte værker.

Sirocco og vindenes verden bringer denne tradition til live. Den er tegnet i bløde former og med en sødmefuld æstetik, ligesom de vingummier, der flyver gennem luften.

Den er for alle. Også de mindste.