Allerede i de første sekunder afsløres temaet i den fjerde og sidste sæson af tv-serien om norske teenagere, der skammer sig.
Denne gang følger vi muslimen Sana (Iman Meskini), og til at starte med ser vi hende køre sporvogn gennem Oslo til saftige poptoner af Robyn. På fortovet får hun øje på to drenge, som viser deres maveskind frem og slår på hinandens markerede mavemuskler for at teste dem.
Det hele er en billedmontage i sensuel slowmotion, og Sana smiler kækt, da hun ser de flotte drengemaver. Men pludselig brøler alarmen på hendes mobil, som minder hende om, at det er tid til middagsbøn.
Skam-stemningen er på den måde slået fast fra start, og vi bliver lynhurtigt sat ind i Sanas måde at skamme sig på. Hun undertrykker sin seksualitet på grund af religionen.
Lysterne gemmer sig nemlig tydeligvis inde bag hijabben. Da hun kommer hjem og opdager, at hendes brors drengevenner er på besøg, tager hun sin mørkeste læbestift på inden hun går ind til dem.
Emnet er varmt, og det er modigt af serieskaber Julie Andem at vælge Sanas historie som omdrejningspunktet i den nye sæson.
Effekten er god, da pigerne ender til fest med Sanas bror og hans venner, men på grund af overforbruget har musikvideostilen ikke længere den stærke effekt, som da Noora (Josefine Frida Pettersen) så William (Thomas Hayes) stige ud af sin Porsche i skolegården i anden sæson.
Faktisk bliver der snakket overraskende meget om William i afsnittet, hvilket er mystisk, da Thomas Hayes officielt har takket nej til at være mere med i serien. Måske venter en overraskelse i form af en gæsteoptræden?
Ellers byder fjerde sæson indtil videre ikke på de store overraskelser. De fleste scener i afsnittet er en understregning af, at Sanas religion har svært ved at spille sammen med det norske ungdomsliv.
Sana har et godt øje til en af sin brors venner, og det skal nok avle teenagedrama. Det bliver spændende at se, om Sana holder sig på måtten eller giver sig hen til sit begær.
Sidstnævnte mulighed lugter af shitstorm, især fordi serien er så symbiotisk med internettet og de mange passionerede seere.
Tør Julie Andem vise en muslim, som trodser islam, eller følger hun seriens politisk korrekte tilgang og viser, at man sagtens kan være en artig muslim, selv om man er teenager i Norge?
I hvert fald virker det rart og meditativt at se Sana, der beder i et soveværelse, mens de andre fester inde ved siden af. Alle lyde forsvinder, og en mystisk, men eventyrlig og meditativ musik træder frem, mens Sana hvisker sin bøn.
Hendes bøn fremstår som en tiltrængt pause fra alt. Popkultur, forbrugssamfund og hård druk, så indtil videre ser det ud til, at en af Andems pointer med sæsonen bliver, at religion kan være godt for sjælen, ikke mindst i vores moderne, hektiske samfund.
Lidt for pædagogisk vælter et par ind og begynder at råsnave på sengen uden at ænse Sana, der ligger på knæ og beder ved siden af. Nu har vi i hvert fald forstået, at islam og sex passer dårligt sammen, så det må de næste afsnit gerne slappe lidt af med at fortælle os.
Det tyder dog også på, at sæsonen bliver et trekantsdrama mellem Sana og hendes veninde Noora. Traileren henviser også til en fejde mellem de to, idet Sana med et djævelsk smil på læben spænder ben for Noora.
I traileren medfører Sanas benspænd en kædereaktion, hvor alle hendes venner også bliver påvirket af ugerningen, og til sidst får Even (Henrik Holm) en blodtud. Måske kan traileren tages så bogstaveligt, at nogen – måske endda Even – kommer til skade på grund af Sana?
Under alle omstændigheder har Sana et skjult begær, og det får hende allerede i første afsnit til at vrisse ad sine veninder, svigte sin mor og sende onde blikke til Noora.
Kommentarer