Skolen med magiske dyr 2

Den første film efter børnebogserien af den tyske succesforfatter Margit Auer solgte over 40.000 billetter i biografen. Meget skal gå galt, hvis ikke denne efterfølger vil overgå de tal. 

For den filmiske fortsættelse er endnu mere visuelt skøn end den første! 

De unge elever på Østre Skole, der kan være heldige at modtage et magisk dyr som livsledsager, skal i det nye eventyr opføre en musical i forbindelse med skolens 250-års jubilæum. 

Den rødhårede Ida påtager sig entusiastisk rollen som instruktør og får overtalt Jo til at spille hovedrollen. Ikke uden en sød bagtanke om, at det vil bringe dem tættere sammen til stor ærgrelse for skolens onde pige Helene, som selv har et godt øje til den høje, flotte Jo. 

Desværre er Jos magiske dyr, pingvinen Juri, mere tilbøjelig til at hjælpe Helene med hendes planer om at overtage ikke bare Jos hjerte, men også skolens musical. 

Dermed begynder revnerne i klassens sammenhold at bryde frem – ligesom mærkværdige, mystiske huller på skolens område udenfor. 

Vil musicalen ende i kaos, eller vil klassen opdage, hvad det egentlig betyder at være rigtige venner og veninder? Det er op til de forskellige magiske dyr at lære børnene, hvad der er vigtigst her i livet. 

Skolen med magiske dyr 2 forlader sig på de ungdommelige temaer som vi alle kender til. To piger er forelsket i den samme dreng. Ens veninder gør, at man føler sig utilpas og udenfor. 

Det er ikke svært at regne ud, hvad der vil ske. 

Den lyshårede og skarptandede Helene kunne være en reinkarnation af Sharpay fra High School Musical-filmene. Men mon ikke hun får en lærestreg til slut? 

Filmen formår dog at indhylle de børnevenlige klichéer i et skørt, fantasifuldt og visuelt strålende mix af Harry Potter og High School Musical. 

Scenen i starten, hvor Jo bliver informeret om, at han snart får et magisk dyr, kan minde om en scene fra de første Harry Potter-film, hvor vi langsomt begynder at ane magiens indtræden i vores Muggler-verden. 

Det giver lidt barnlig rislen ned ad ryggen. Den fornemmelse får man flere gange i filmen takket være de absolut vidunderlige visuelle effekter. 

Det er dejligt overgearet familiehygge i pragtfulde omgivelser a la Spielbergs Den store venlige kæmpe. Men i Sven Unterwaldt Jr.’s film er der en mere børnevenlig attitude og humoristiske scener – som den kære kvindelige klasselærer, der altid råber an, når den højhellige overinspektør ankommer. 

Han kender nemlig ikke noget til børnenes magiske dyr, og de forvandler sig derfor til rigtige plysdyr omkring ham. 

De magiske dyr fungerer perfekt i dobbeltrollen som belærende, men også beskyttende. Og det er nøjagtigt, hvad forfatteren Margit Auer ønskede at skabe. Hun fik idéen til at det skulle være de magiske dyr, der gav de unge børn råd med på vejen. 

På den måde fjerner hun de mere moraliserende forældre- og lærertyper og lader de mange forskellige dyr udtrykke sig.

Den rødhårede Ida har sin fikse ræv, og den flotte Jo får en kæk pingvin. Dyrene passer perfekt til det menneske, de er tilknyttet. 

Og deres budskab er ikke til at tage fejl af. Nemlig at sammenhold er vigtigst af alt. ”Et magisk dyr betyder, at man har et magisk fællesskab,” som det siges. 

Holdet bag filmen har tydeligvis nydt at skabe historien, og man kan både se og mærke, at de unge skuespillere har haft det sjovt. 

Den musikalske, tyske skuespiller Lilith Johna har rollen som den hårdtprøvede veninde Anna-Lena. Hun er en gribende lille figur med den store stemme og minder på mange måder om den engelske skuespiller Rachel Hurd-Wood, som der kendt som Wendy Darling i Peter Pan fra 2003. 

Hendes inderlige talent er et fund for filmen, som i øvrigt er dubbet til dansk af et hold af passionerede stemmeskuespillere, som gør rollerne til deres egne. 

De visuelle effekter er toptunet, og det samme gælder Maximilian Langes magiske productiondesign. 

Det er en børnefilm, der vil give dine børn noget at tænke over. Måske også dig selv.