Skruk – sæson 2

Babysalmesang i den lokale kirke er helvede på jord. I hvert fald for Nana, der i anden sæson af Skruk for alvor mærker konsekvenserne af den skæbnesvangre beslutning, hun traf i første sæson.

I et fordrukkent og forskruet øjeblik valgte den dygtige fertilitetslæge at inseminere sig selv med ekskærestens sæd. Det blev hun gravid af, og nu foreligger resultatet i form af et to måneder gammelt spædbarn.

Karrierekvinden Nana er ved at gå til af kedsomhed over barselslivets monotoni. Det bliver ikke bedre af, at alle de andre nybagte mødre med liv og sjæl synger med på remserne til de små poder og i det hele taget virker komplet naturlige i deres nye rolle.

Der går derfor ikke lang tid, før Nana trygler sin gamle chef om at genansætte hende. Det lykkes på den betingelse, at hun starter dagen efter, så Nana må få sin excentriske mor til at stå for pasningen i dagtimerne.

Her skubber serieskaberne Amalie Næsby Fick og Nikolaj Feifer til den temmelig vedtagne sandhed, at det er en velsignelse at være på barsel og bruge tid med sine børn. Nanas situation er mildt sagt også særlig, da hendes stadig unavngivne datter ikke så meget er et ønskebarn som en panikløsning i åbenbaringen af, at Nana pludselig kun havde et halvt år til at blive mor i.

Det er modigt at udfordre synet på forældreskab, men makkerparret går endnu længere. Med indblik i Nanas følelsesliv kommer man uvægerligt til at holde af hende, ikke mindst takket være Josephine Parks energiske præstation. Men det er godt nok svært at fatte reel sympati for den bundforvirrede kvinde, der skaber kaos omkring sig.

Nana er nemlig ikke blevet klogere eller et bedre menneske af at have fået et barn – snarere tværtimod.

Hun prøver med alle midler at vinde ekskæresten Mathias (Simon Sears) tilbage, selv om han blot er på besøg i Danmark sammen med sin guatemalanske kæreste. Og Nana er ikke bleg for at fortsætte løgnene, der ellers fik hende på glatis.

De fleste af seriens bifigurer er lige så komplekse, men langt mere elskelige.

Charlotte Munck folder de morsomme vinger ud på arbejdspladsen som den på overfladen benhårde leder Helle. Hendes livsværk, fertilitetsklinikken DoVi, er under ombygning, og det hele er bogstavelig talt ved at ramle sammen om ørerne på det rystende nervevrag.

Helle forsøger at flygte ind i en verden af beroligende lyde, men bliver konstant trukket ind i den grumme virkelighed, hvor både hun og hendes skrøbelige kaffekopper af eget design hele tiden er i fare for at krakelere.

Kaffekopperne er en sjov gennemgående gimmick i den seks afsnit lange sæson. De er umulige at holde i hænderne uden at brænde sig, så med jævne mellemrum høres der klirren, når endnu en kop må lade livet.

Det er med til at sætte tonen i den herligt manierede sitcom-tradition, hvor alt kan ske.

Nana har en konsultation med en kvinde, hvis søster har fået sit barn med i fængsel. Det udløser en række nysgerrige spørgsmål, da Nana forestiller sig at kunne havne samme sted, hvis hendes forbrydelse kommer for dagens lys.

På hjemmefronten er meget af komikken hægtet op på en ligeledes sprudlende Tammi Øst, der som Nanas mor og den kendte sanger Lise LaCour er en hvirvelvind. Hun fortæller sin datter, at manglende øjenkontakt kan resultere i, at barnet får diabetes, mens hun ved et uheld afslører, at den far, som Nana aldrig har kendt, ikke bor i Bangkok, men mere lokale Bagsværd.

Nana er sin egen værste fjende, men hun finder i stedet en nemesis i form af den svenske wonderboy Hampus (Oscar Töringe), der tager arbejdspladsen med storm. Han er slesk, bedrevidende og alt muligt andet irriterende, men også et godt billede på, at Nana er dygtig til at give andre skylden for sin ulykke.

Nana bliver sur på sin mor over, at hun afleverer barnet til en lapset ballonmand inde i Tivoli, fordi hun skal give koncert. Til gengæld ser hun ikke splinten i sit eget øje, når hun glemmer aftaler og kommer for sent, fordi hun har hovedet oppe i sin egen røv.

Den psykologiske logik halter til tider, men der kommer mange skægge situationer ud af udforskningen af en uansvarlighed, der øjensynligt er nedarvet gennem generationer.

Mon ikke tredje sæson dykker mere ned i de familiære forhold?