Solar Opposites

”Det her er latterligt. Jeg hader Jorden, det er et forfærdeligt sted. Folk er dumme.”

Vi kan sikkert alle sammen have den slags tanker, når køen er lang i supermarkedet – eller en pandemi er løs. Men når et rumvæsen siger det, bliver man næsten fornærmet.

En blå fyr ved navn Korvo siger ordene i åbningen af animationsserien Solar Opposites. I hvert afsnit får han afløb for en ny frustration over mennesker.

Han kan for eksempel ikke forstå, at vi altid siger, vi elsker gamle mennesker, når ingen af os boller med dem. Det gør han selv, og de er vilde med det.

Korvo er en af fire aliens, der er strandet på Jorden, efter deres hjemplanet blev destrueret. Nu holder de ud sammen med et væsen, der samler kræfter til at destruere Jorden og erstatte den med en klon af deres hjemplanet.

Seriens improviserede stil med masser af stammen og snublende formuleringer er blevet et fast vartegn for serieskaber Justin Roiland, der sammen med Dan Harmon står bag succesen Rick and Morty.

Denne gang har han slået sig sammen med manuskriptforfatteren Mike McMahan, men ved første øjekast ligner Solar Opposites en tro kopi af søsterserien.

Animationen er identisk med den naivistiske streg i Rick and Morty, og begge serier er bygget op om lige dele mørk og gakket voksenhumor i en science fiction-verden.

Men der er også forskelle.

I Solar Opposites er højkonceptuelle, teknologiske påfund ikke i højsædet. Tværtimod er rumvæsnerne blot belejlige og farverige værktøjer for det egentlige omdrejningspunkt.

På den måde går serierne hånd i hånd som to sider af samme mønt. Hvor Rick and Morty viser det menneskelige blik på det store kosmos, er Solar Opposites et rumvæsens forvirrede og fascinerede blik på menneskeheden.

Alien-flokken består af to voksne livsformer og deres to ”replikanter” – en form for børn.

Korvo (med stemme af Justin Roiland) glæder sig til at forlade den fugtige klode. Den dybt ulogiske primat-arts mange særheder frustrerer ham, og det får ham til at svede små dansende stressmonstre i stride strømme.

Alligevel er han desperat efter at vinde artens sympati. Og hans forsøg på at stille op som boligforeningspræsident eller lære tryllekunster er noget af det mest charmerende ved serien.

Hans replikant Yumyulack (Sean Giambrone) ser mennesker som sine personlige forsøgsdyr og skrumper alle irriterende folk, inden han placerer dem i et morbidt bursystem. Her vokser for hvert afsnit en større og større dystopisk mini-civilisation, hvor livet bliver stadig mere dramatisk.

Men det betyder ingenting for Yumyulack.

Alienen Terry (Thomas Middleditch) er også forvirret over vores art, men for ham er menneskeheden et magisk og mystisk folk. Han er besat af popkultur, og hans misforståede fan-t-shirts med slogans som ”Straight Outta Anime” er en gennemgående, vanvittigt morsom i serien.

Replikanten Jessie (Mary Mack) er endnu mere begejstret for sine nye planetfæller og er ekstremt naiv i sin tro på det gode i mennesket. Men da hun i et afsnit forsøger at overbevise Yumyulack, ender de med at måtte dræbe en hel flok nynazister i selvforsvar.

Det er fire vidt forskellige og forkerte forsøg på at forstå enigmatiske homo sapiens.

Alle prøver de at komme tæt på menneskeheden, men hver gang de tror, de har gennemskuet os, bliver de modsagt med astronomiske og komiske konsekvenser.

Enten eksploderer alt i Cronenberg-agtige blodbade, eller også ryger en eller anden gennem et sort hul.

Historierne i hvert afsnit er ikke lige så skarpe og provokerende som i Rick and Morty, hvor den uhyre selvbevidste strukturmester Dan Harmon hjælper Roiland. Men Roiland og McMahan leverer vellykket komik og det er egentlig forfriskende, at afsnittenes pointer er mindre skåret ud i pap.

Solar Opposites er et satirisk, subtilt kærestebrev til menneskearten. Og hvis det virker lidt selvoptaget, så kan de rummænd jo bare lave deres egen serie!