Spermageddon

Spermageddon er en norsk animationsfilm om unge og sex, hvilket ikke er helt så innovativt, som mange nok vil tro.

Animeret erotika har eksisteret siden Eveready Harton in Buried Treasure (cirka 1928) og alene fra Danmark budt på højdepunkter som Jannik Hastrup og Flemming Quist Møllers Concerto erotica fra 1964 og Sara Koppels Little Vulvah & Her Clitoral Awareness fra 2014. Blandt animerede undervisningsfilm om kønslivet er Walt Disneys The Story of Menstruation fra 1946 og den danske Clitorissima fra 2016.

Jeg har holdt foredrag om emnet i Husets Biograf og gentagne gange tilbudt Filmskolens animationslinje et gratis foredrag om emnet. De var fyr og flamme, men turde så alligevel ikke. Vi er bogstavelig talt blevet bange for os selv. 

Pixars Inderst inde 2 foregår således i en Disney-ficeret verden, hvor hovedpersonen kommer i puberteten, uden at den mindste antydning af seksualdrift føjes til hendes indre mylder af personificerede følelser.

En sådan bornerthed skæmmede ikke Woody Allens episodefilm Everything You Always Wanted to Know About Sex* But Were Afraid to Ask (1972), hvor Burt Reynolds i hjernens kontrolcenter har styr på erektion og tungekys, mens Woody Allen selv spiller en af de affyringsparate sædceller.

Begge film bygger på Fritz Kahns berømte infografik Der Mensch als Industriepalast (1926), og det samme gælder Spermageddon, som kombinerer Woody Allens pikante humor med Disney/Pixars intime og episke drama.

Her krydsklippes der mellem et teenagepars første samleje og sædcellernes udfordringer ved rejsen fra hans krop over i hendes med håbet om at nå først i mål.

Stort set alle grundidéerne er planket fra Woody Allen, ligesom der lånes fra Erik Balling. Tre af filmens hovedpersoner er nemlig sædcelleversioner af Egon, Benny og Kjeld fra Olsen-banden, komplet med ”Skidegodt, Egon!” Da Spermageddon er en norsk film, ligner trekløveret dog ikke seriens danske skuespillere, men holdet fra de norske genindspilninger.

Filmens primære skurk er en variation af Marvels Iron Man.

Hvad Spermageddon måtte savne i originalitet, vinder den i sin fro og frejdige iscenesættelse, begået af Tommy Wirkola og Rasmus A. Sivertsen, der har stået bag henholdsvis zombiekomedien Død sne og Dyrene i Hakkebakkeskoven. Filmen er vittig og hjertevarmende med sang og dans, højdramatisk action og store visioner, der kunne stamme fra Hollywood.

Når det gælder skandinaviske genrefilm, brillerer Norges overlegenhed igen.

Det var også fra Norge, vi i 1949 fik Thorbjørn Egners børnebog Karius og Baktus, der gennem generationer har informeret børn om fordelen ved at børste tænder. Spermageddons pædagogiske værdi er målrettet til en i dansk film overset målgruppe, de tolv-attenårige, som undervejs vil lære ikke så lidt om kønslivets glæder og udfordringer.

Filmens svaghed er skildringen af de to unge hovedpersoner, Jens og Lisa, som falder tilbage på klichéer fra 1970’ernes sexkomedier. Hun er en gennemført lækker, selvsikker og forførende. Han er tungnem og kluntet, rødhåret med en stor næse og en lille pik, får et blåt øje, rammer ved siden af og ender med at kneppe et hvepsebo.

Hun griner overbærende og beskytter sig med kondom, sæddræbende creme og fortrydelsespiller.

Begge forholder sig dog med ironisk distance til deres erfaringer fra internetporno. Parrets romance krydsklippes med en adventurefilm-i-filmen, om sædcellerne Simen og Cumilla, hvor hun er kawaii og han en bebrillet nørd. De får undervisning, hvor resten af kroppen italesættes som smuds – filmens vittigste pointe – efterfulgt af den store mission impossible gennem kroppen.

Sædcellernes møde med en afføringsædende colibakterie håndteres om ikke appetitligt så dog sjovt og uden omsvøb. 

Spermageddon er blevet beskyldt for at være pornografisk, men det er ren tåbesnak. Tværtimod er filmen trods sit emne så kysk, at vi i traditionel forstand aldrig ser personernes kønsdele. Lisa har så travlt med at dække sine bryster, at det virker akavet.

Spermageddon er indimellem naturlovsstridig – nej, man kan ikke blive gravid af analsex – men alligevel så tæt på virkeligheden, at den vil kunne bruges i skolernes seksualundervisning. Det fortjener de unge, hvis liv filmen vil berige med nyttig viden og gode grin.