Stalker fra Helvede

I denne svenske dokumentarserie, der er fortalt som en thriller, starter chikanen altid på samme måde.

Et ukendt nummer skriver en sms til en kvinde og kræver, at vedkommende straks holder op med at sende nøgenbilleder til hendes kæreste, den populære partyfyr Felix.

Til slut afrundes beskederne med noget a la ”venlig hilsen, Emelie”.

Modtagerne er komplet intetanende kvinder, som aldrig har mødt Felix og bestemt ikke har sendt ham billeder. Kvinderne bliver ret sure på Felix, som har såret Emelie og spredt løgnehistorier om, at han har givet dem kønssygdomme.

Stalker fra Helvede foregår i en svensk flække, hvor alle kender alle, og klamydia kan sprede sig som en steppebrænd i nattelivet.

De vrede kvinder kontakter Felix i hobevis og sviner ham til. Problemet er bare, at den nedbrudte fyr, som de råber ad, selv er offer for den mystiske Emelies løgne.

Serien er skabt af den svenske journalist Johannes Hallbom. Gennem nærgående interviews kortlægger han, hvordan Felix i fire år udsættes for stalking uden at kunne stille noget op.

Politiet er ikke til megen hjælp, da Felix endelig kontakter dem. Men det tager også lang tid, før han selv opdager, at noget er galt.

Han er et stort brød, en elskværdig storebror og toptrænet specialsoldat. Og hans første reaktion på at modtage anonyme beskeder står i kontrast til de unge kvinder, vi møder i begyndelsen af serien.

Han synes nemlig umiddelbart ikke, at der er det store problem i at modtage beskeder som ”Du så godt ud i går aftes” fra et nummer, han ikke kender. Den slags uopfordrede henvendelser ville få de fleste kvinder til at gå i alarmberedskab.

Er du kvinde, ved du, at du skal behandle enhver tilnærmelse med mistro og frygt. Er du mand, bliver du smigret og ved måske ikke engang, at du er i fare.

Serien udstiller nattelivet med techodans, druggede drinks, spirende romancer, sladder og overgreb, som vi unge kender det i dag. Særligt udsatte er unge i mindre byer, hvor rygtemøllen kører nat og dag, og en fjer hurtigt bliver til ti høns.

Første afsnit følger kvinderne, der chikaneres af falske historier, som kommer fra Felix. Tror vi. Andet afsnit viser nemlig, at Felix’ hverdag bliver tiltagende klaustrofobisk af beskederne fra ”Emelie”, som får vrede kvinder med #MeToo-høtyve i hænderne til at konfrontere ham.

Mest ekstremt bliver det, da politiet eftersøger Felix for en voldtægt, som en mystisk kvinde og et vidne har anmeldt, men som han intet har haft at gøre med.

Tredje afsnit retter et kritisk blik mod politiet, der har ignoreret Felix’ anmeldelser og ligefrem grint ad hans pinsler.

Her er der forståelig bitterhed at spore hos hovedpersonen. Og måske er ordensmagtens svigt nøglen til, at han har ladet et dokumentarhold rode op i hans privatliv. Samtidig tænker man, at hvis ikke engang en soldat kan klare presset, ser det sort ud for os andre.

Detektivserier har lært os, at vi altid møder den skyldige i første afsnit. Sådan er det også her.

Men er ”Emelie” mon Felix selv eller kvinden, han gik på date med for flere år siden af samme navn? Hvad med hans lillesøster? Hun virker overset i familien, der er stolt af Felix. Og så er der hovedpersonens veninde, som udsættes for et uforklarligt overfald.

Gætterierne står i kø hos de medvirkende, der fortæller, mens vi ser rekonstruktioner af hændelser. Helt bevidst holdes centrale informationer tilbage. Det er spændende fortalt i bedste – eller værste – true crime-stil, men det øger ikke indsigten i fænomenet stalking.

Og det gør ondt at se Felix’ pinsler blive trukket i langdrag for underholdningens skyld, uden at de psykologiske aspekter af overgrebet får den opmærksomhed, man kunne ønske.

Stalker fra Helvede bidrager ikke til at afmystificere stalking eller for den sags skyld komme med løsninger. Men man må indrømme, at det er voldsomt spændende tv. Fremover vil du kigge dig en ekstra gang over skulderen.