Sunday – sæson 3

”Det lugter som brønden i min landsby – og det var ikke en god brønd,” siger Sunday på engelsk med kraftig accent, efter han har duftet til et glas sild i den lokale Meny.

Den kenyanske fodboldspiller leder efter mad til en romantisk frokost, som han planlægger for kvinden, han er forelsket i, nemlig trænerens datter Maria.

Det er træneren, der er årsag til, at Sunday overhovedet befinder sig i Danmark og spiller fodbold i klubben FC Fredericia.

Frederik var på scouting i Kenya og fandt i allersidste øjeblik en hurtigløber til holdet. Med det lille men, at Sunday slet ikke kan spille fodbold.

Efter en smuttur til AGF i anden sæson, hvor David Nielsen kasserede ham på grund af manglende evner, og hvor den madglade og dovne fodboldspiller blev federe, kæmper kenyaneren nu for at komme tilbage til Superligaen og vinde sit livs kærlighed.

En ikke helt nem opgave, da forholdene i Fredericia ikke ligefrem oser af fodbold på højeste niveau. Således udvandrer det eneste medie, en lokal skoleavis, fra et pressemøde, da der ikke er noget spændende at skrive om.

Klubben, med den sleske og lettere korrupte bestyrelsesformand Bengt Åge i spidsen, beslutter sig for at ruske op i tingene og ansætte den tidligere stjernespiller Tommy Olsen som ny cheftræner.

Eller rettere sagt chef-cheftræner, for Frederik fortsætter som cheftræner og er i realiteten stadig ham, som tager sig af al træning og taktiske oplæg.

Og så er der jo det med kærligheden.

Maria var tidligere kæreste med klubbens anfører Jonas, men efter de slog op i forrige sæson, finder hun nu sammen med skolelæreren Simon.

Derfor rotter Sunday og Jonas sig sammen i bestræbelserne på at splitte parret, så de to gutter hver især kan gøre kur til den mest eftertragtede kvinde i klubben.

Serien er ikke en Klovn-klon, selv om det visuelle udtryk og det realistiske, men lidt overdrevne univers bestemt giver associationer dertil. Instruktør Jesper Rofelt har da også tidligere instrueret afsnit af netop Frank Hvam og Casper Christensens serie.

Tonalt er det her helt anderledes. Det er minimalt med ondsindethed og fornedrende humor.

Sunday er mere positiv og godmodig – især når det gælder titelpersonen. Standup-komikeren Melvin Kakooza gestalter Sunday som en fisk-ud-af-vandet-person, der endnu ikke færdes hjemmevant i den nye kultur, han er kommet til.

På sin vis er han bare et forvokset barn, uden filter og med en naiv tro på, at det, folk siger til ham, er sandheden.

Derfor kræver det ikke meget overtalelse fra Tommy, da Sunday skal overbevises om, at det er okay at filme på fodboldbanen. Og da han kommer i kamp, smider han sig, bare der er den mindste kropskontakt. Han smiler stolt ud til trænerbænken og vender tommelfingeren opad, da han får snydt sig til et straffespark.

Melvin Kakooza, der selv kom til Fredericia fra Uganda som toårig, er bundcharmerende som den evige opportunist. Der er en befriende varme og glæde i serien, som gør, at den ikke kun vil appellere til fodboldfans.

Karaktergalleriet er et overflødighedshorn af alskens sjove personager, hvor især Mick Øgendahl skal have stor ros for spil.

Den normalt overgearede komiker portrætterer den tidligere topspiller Tommy Olsen med en sjælden ømhed. Tommy har ikke altid haft et nemt liv, og vennerne flokkes ikke ligefrem om ham, da han gør sin entré i klubben.

Eller rettere sagt flyver ind, idet Bengt Åge laver en storstilet pressekonference, hvor den nye træner med faldskærm lander direkte på stadion. Udførslen svarer dog ikke helt til de højtravende ambitioner i klubben.

Til trods for at serien er rigtigt underholdende, begynder tingene at køre i ring. Det er selve sitcom-genrens forbandelse, at karaktererne sjældent gennemgår den store udvikling.

Spørgsmålet er, om Melvin Kakooza og co. skal ændre på den ekstremt vellykkede formel og folde universet og karaktererne mere kunstnerisk ud.

Fjerde sæson er allerede optaget og kommer til næste år. Det skal blive spændende at se, hvad holdet i FC Fredericia disker op med af finurlige indslag. Jeg er klar på mere!