Svanen

Det er en nærmest universel del af den provinsielle opvækst at føle sig som en svane i en lille andedam. At hungre efter storbyen, hvor der er plads til de store, pubertære tanker, man bærer rundt på.

Man kan næppe komme længere fra et sådant sted end en gård midt på Island, hvor naturens storhed håner ethvert forsøg på selvhævdelse.

Det er her, at den niårige pige Sól bliver sendt hen, da hendes uregerlige opførsel ude ved kysten bliver for meget for hendes mor.

Barnets karakter skal bygges op med hårdt hyrdearbejde, udmugning i stalden og en fast hånd tilhørende morens kusine og hendes mand, der bor på gården.

Men Sól kan bedre lide ord end mennesker, som hun siger. Selv om hun sjældent taler, er hendes hoved fyldt med mere eller mindre poetiske ordsammensætninger.

Instruktøren Ása Helga Hjörleifsdóttir fik sidste år store roser for Brevet fra Helga. Ligesom den er hendes spillefilmdebut Svanen, der efter syv år endelig får dansk biografpremiere, et trekantsdrama i et lille Islandsk samfund.

På gården møder Sól den voksne staldknægt Jón, som spilles af hovedrolleindehaveren i Brevet fra Helga, Thorvaldur Kristjansson, og pigen forelsker sig hovedkulds i ham.

Jón er lige så melankolsk og selvhøjtidelig som den niårige pige, men selv er han forelsket i bondeparrets datter Ásta (Thurídur Blær Jóhannsdóttir), som går på et udenlandsk universitet, men er vendt hjem, fordi hun er gravid.

Det er et storladent kærlighedsdrama i overdådige omgivelser, fortalt uhyre forsigtigt med en nærmest tavs hovedperson, spillet sammenbidt af barneskuespilleren Gríma Valsdóttir.

I kraft af sin alder taber Sól hurtigt kampen om voksne Jóns begær. Det vidner om blidheden i Thorvaldur Kristjanssons spil og Hjörleifsdóttirs instruktion, at Jón formår at være fysisk kærlig over for den forelskede unge pige, uden at det bliver ubehageligt.

Han formår at afvise Sóls mindreårige tilnærmelser, men træder ikke på hende og giver hende lov at drømme.

Frem for en kæreste finder Sól i Jón – og i Ásta – et glimt af, hvordan hendes fremtid kan se ud, hvis hun insisterer på at hæve sig selv over det liv, hun er blevet givet.

Uønsket graviditet og melankoli er det eneste, der kommer ud af den slags pjat på landet. Jo højere hun hæver sig, jo dybere skal naturkræfterne nok banke hende ned i mudderet. Her er janteloven en naturlov.

Dermed ikke sagt, at filmen fordømmer store ambitioner. Det er snarere en historie om at acceptere sin situation og arbejde sig ud af den frem for at gå påståelighedens vej.

Jón citerer Tarkovskij-film og bruger hele natten på at skrive højstemte observationer ned i sin dagbog, som Sól for guds skyld ikke må læse i.

”Pas på ordene, de kan slå dig ihjel,” siger han, mens to totter fedtet hår dækker hans øjne på en måde, der skal få ham til at se særligt lidende ud. Men i praksis lever han ikke anderledes end enhver anden islandsk bonderøv.

Endnu værre er Ásta, der stjæler showet med sin arrogante ubehøvlethed

Hun tryner forældrene ved spisebordet og ser lige så meget ned på landlivet, som Jón gør. Men lig ham ved hun godt, at hun selv er en bondeknold på bunden.

”Det værste af det hele er, at intet af det er originalt,” lyder det sylespidst fra Ásta, da hun fortæller Sól om sin ulykkelige graviditet.

Når smerten ikke engang er interessant, gør den så meget mere ondt, og replikken rummer hele den performative lidelse, der definerer så meget af ungdommen.

Manuskriptet er baseret på Gudbergur Bergssons roman Svanen, der blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 1993. Det er en hyldest til livet på landet – et simpelt og sundt sted for en ung pige, men samtidig rummer det et dybt, utøjleligt mørke.

Filmen lykkes desværre ikke med at male dunkelheden op i det lidt for smukke, landlige miljø.

Landmanden – spillet af Hlynur Pálmasons hofskuespiller Ingvar Sigurdsson – er fåmælt, men venlig, og hans kone (Katla M. Thorgeirsdóttir) er streng, men rimelig.

Trods datterens udskejelser lader de til at leve en rolig, hyggelig tilværelse, så de unge menneskers dramatiske had til stedet virker umotiveret.

Alligevel er Svanen er en elegant og unik coming of age-fortælling, der udnytter Islands natur til perfektion og løftes af betagende skuespillerpræstationer.