At udsende en dokumentarfilm på sølle 30 minutter i biograferne kan måske synes lige frækt nok. Det er jo unægtelig ikke mange minutter, man får for pengene, selvom billetprisen er sat ned til små 30 kroner.
Det er minsandten den hyperproduktive Daniel Dencik, der er på spil igen efter sidste års glimrende cykelfilm Moon Rider (udgivet på Ekko-dvd #26) og Grønlands-filmen Ekspeditionen til verdens ende. Og han gør betænkelighederne til skamme med sit fine og underholdende portræt af den feterede stjernekunstner Tal R – fortalt af hovedpersonen selv og de mennesker, der omgiver og kender ham.
Filmen er bygget op omkring kunstneren med det borgerlige navn Tal Rosenzweig. Tal R arbejder i sit atelier, mens vi hører ham fortælle om sit arbejde, sine værker og ideer. Scenerne er filmet i sort-hvid – et dristigt greb, da Tal R jo er begejstret for de sprælske farver.
I disse scener går der enkelte steder lige lovlig mange forblommede floskler i Tal R’s ellers poetiske talestrøm. Som når han fortæller om det store drama ved at male, om ægteskab og brud i malerkunsten og om fortabelsen.
Men Dencik har klogt valgt at lette lidt på låget med en række iscenesatte tableauer, hvor vi lærer kunstneren at kende gennem kollegaen (John Kørner), naboen (Søren Ulrik Thomsen), Onkel Ole, Tal R’s to børn, konen, forældrene og mange flere.
Der er mange meninger om Tal R, og de er alle med til at afdække forskellige aspekter af mennesket og kunstneren.
Nogle er sjove, nogle er søde, nogle er overraskende, nogle blot informative og andre decideret underlige, ikke mindst sekvensen med hans tyske ven Jonathan Meese. Ved hvert tableau præsenteres et af Tal R’s mange værker.
Den bedste er fætteren fra Rødovre, der fortæller om dengang, Tal spurgte ham, om han kunne tænke sig at komme og se ham male i atelieret. Jo, det kunne fætteren da godt, hvis Tal vel at mærke kom og så ham lægge fliser. Det kunne kunstneren ikke rigtig se nogen ide i, fortæller fætteren tørt.
Det er disse humoristiske scener, der i sidste ende løfter filmen til mere end endnu et selvsmagende kunstnerportræt.
Er man den mindste smule interesseret i kunst eller Tal R, kan Daniel Denciks finurlige og skævt poetiske portræt varmt anbefales, og filmen er så generøs, at novicer i begge afdelinger også kan begynde her.
facebook
twitter
Kommentarer