Med Eiffeltårnet i baggrunden lufter en unavngiven mand hunden. En bil fræser forbi med paparazzier på knallert i hælene, inden man hører et urovækkende brag.
Så spoler tiden tilbage.
Sæsonens første fire episoder følger Prinsesse Dianas sidste dage før biluheldet i Paris, der tog livet af hende. Det øvrige persongalleri fylder til at starte med mindre.
Ved afslutningen af forrige sæson blev Diana (Elizabeth Debicki) og Prins Charles (Dominic West) skilt. Nu fryder de sig over deres nye frihed, omend med lidt dårlig samvittighed over for deres børn, prinserne Harry og William.
Imidlertid er familien som samlende institution for Storbritannien og symbolet på traditionalisme i vildrede om, hvordan de skal håndtere situationen.
Indtagende er Diana og Harrys plasken og sjasken i middelhavets varme vand, mens William spiller computerspil i ly for paparazzierne. De er på ferie på den velhavende Mohammeds lystbåd i Saint tropez, hvor hun indleder et forhold til sønnen Dodi.
Prinsessens limegrønne badedragt afspejler Dodis badebukser i samme farve, som havde de shoppet sammen inden turen.
Det er rent guf for tabloidpressen og grund til Dronning Elizabeths (Imelda Staunton) nervøse hovedrysten på hjemmefronten.
Anderledes tiltalende fremstår Dianas velgørenhedsarbejde i Bosnien-Hercegovina, hvor kameraerne ruller, mens hun rydder miner og vender verdens opmærksomhed mod det unge, krigshærgede lands svære start.
Hendes forfølgelse, velgørenhed og tidlige død er som taget fra en helgenfortælling. Folkets prinsesse, som hun blev kaldt, repræsenterer en tro på en bedre fremtid, der er et friskt pust – dengang såvel som i dag, hvor verden er præget af krige og politisk splittelse.
The Crown holder et snævert fokus på persongalleriets forhold til familien og kærligheden. Det betyder, at kun få af de royales celebre venner optræder i serien.
Men Dianas nære venner optræder subtilt, når kammeraten George Michaels Fast Love høres i bilradioen og ses i hendes solbriller tegnet af modedesigneren Gianni Versace.
Elizabeth Debickis lighed med Diana er slående, men det er først nu, at hun gengiver den virkelige prinsesses varme og drilskhed, mens femte sæson dvælede ved hendes glamour og tragiske skæbne.
Der er en vis lighed mellem hende og Helena Bonham Carters portrættering af familiens sorte får, Prinsesse Margaret, i sæson tre og fire, der er blandt seriens allerstærkeste fortællinger.
Begge var livsglade, ambitiøse kvinder, men blev misforstået, omformet til glansbilleder og fandt aldrig fodfæste i familien. I stedet blev de tabloidpressens kæledægger.
Dianas tidlige symbiose med journalisterne forvandles til klaustrofobiske scener, hvor hun omringes på gaden og med stift blik hiver efter vejret og må flygte. Scenerne klippes foruroligende symbolsk sammen med optagelser af Charles (Dominic West) og drengene, der jager en kronhjort i de skotske højlande.
Den løftede pegefinger mod paparazzierne er ikke til at tage fejl af. Ikke desto mindre gentages den tabloide interesse for Diana, der blev fatal og gjorde hendes minde udødeligt.
De indledende afsnit antyder, hvad resten af sæsonen – som udkommer den 14. december – byder på. Efter morens død spirer ungdomsoprøret i den sørgende William, mens familien forsømmer den yngre Harry.
Elizabeth fremstår umiddelbart kold over for både Diana og den nye svigerdatter Camilla. Hendes bekymring og omsorg for begge kvinder såvel som børn og børnebørn kommer først til syne, når hun er i enerum med husbonden Prins Philip.
Siden sidst er virkelighedens Charles og Camilla kronet som regenter efter dronningens bortgang. Det bliver derfor særligt spændende at følge de resterende afsnits stillingtagen til Charles, der i serien ikke har vist sig fra sin bedste side.
Det er nemlig den svære balancegang mellem et positivt portræt og boren i et ikke altid flatterende privatliv, der er dragende og gør The Crown unik.
facebook
twitter
Kommentarer