Da Garfield som underernæret killing bliver efterladt i en regnvåd gyde af sin far, ser det sort ud for den lille orange pelsklump.
Heldigvis går der ikke længe, før mennesket Harald (Simon Bennebjerg) forbarmer sig over katten og tager ham med hjem. Her vokser Garfield (Simon Jul) sig fuldfed og magelig, indtil han er den runde, sarkastiske mis, vi kender fra Jim Davis’ tegneserie.
I animationsfilmen The Garfield Movie kan indekatten som sædvanlig sno Harald om sin lillefinger-klo. Han udnytter groft den stakkels mand, som elsker Garfield overalt i verden og må tage overarbejde for at dække hans store appetit på livet.
I lårklaskende sjove montager ser man, hvordan det orange dyr lever et luksusliv i sin lænestol, mens den ikoniske sult mættes af drone-leveret takeaway.
Imens bifalder bedstevennen Futte – som egentlig var Haralds hund, men nu nærmere tilhører Garfield – alle kattens dårlige beslutninger med logrende hale.
Garfield trænger til en dosis ydmyghed og livserfaring – og det får han så sandelig nu! For en dag dumper Garfields forsvundne far, luskede Viggo (Bjarne Henriksen), ned midt i hans perfekte nye liv.
Viggo har desperat brug for sin søns hjælp til at lave verdens største mælketyveri. Ellers bliver gadekatten myrdet af den skræmmende mafiaboss-hunkat, Jinx (Cecilie Stenspil).
The Garfield Movie lægger ikke ved første øjekast op til, at de helt store ar på sjælen skal bearbejdes og heles bare for at blive sprættet op igen. Men det er faktisk sådan, det går.
Med påtaget nonchalance og ulmende dyb sorg lægger Simon Jul flot dansk stemme til det navnkundige kattedyr, som tydeligt husker den skelsættende dag, hvor faren vendte ham ryggen.
Garfields dybe mistro – som enhver katteejer kender til – er til at føle på. Og filmen leger klogt med idéen om Garfields overspisning som en form for usund traumebearbejdelse.
Der dvæles ved, hvordan svigt i en alt for ung killingealder former relationer senere i livet. Det er ikke sjovt, når vi i flashbacks ser Garfields minder fra den skæbnesvangre dag køre i loop.
Endnu mere tårefremkaldende – på den gode og rørende måde – bliver det, da Viggos version af hændelserne pludselig kommer på banen. Med sin særegne bryske sårbarhed afslører Bjarne Henriksen, hvordan voksne i det stille må ofre sig, for at deres børn kan trives.
Den slags seriøse tematikker er selvfølgelig reserveret til de ældste blandt publikum, som roligt kan gå med deres små poder i biffen og blive godt underholdt mellem de alvorlige indslag.
For The Garfield Movie er først og fremmest hæsblæsende action med det ambitiøse laktose-kup på et stærkt forskanset mejeri som omdrejningspunkt.
Amerikanske Mark Dindal har selv været animator, og hans opfindsomme indbruds- og flugtsekvenser trækker tydeligt på Aladdin og Tom og Jerry: The Movie, som han har arbejdet på.
Som instruktør står han bag den totalt gakkede Kejserens nye flip, som ved sin udgivelse i 2000 blev et af Disneys mest smertefulde flop.
Garfield-filmen er et mix af ovenstående, hvad gælder spøjs action og overraskende løsninger.
Men bedst som man tror, at både kuppet og forholdet til faren er et homerun, viser det sig, at man har købt katten i sækken, og The Garfield Movie formår imponerende nok at holde publikum på stikkerne til sidste sekund.
Kommentarer