Think Like a Man

På papiret lyder Think Like a Man som opskriften på enhver Hollywood-producers vådeste high concept-drøm.

Man tager den storsælgende selvhjælpsbog Act Like a Woman, Think Like a Man, hvor komikeren Steve Harvey oplærer det blåøjede kvindekøn i kunsten at tænke som en mand. Så tager man karakterensemblet fra bogens endimensionelle klassifikation af mande- og kvindetyper. Dernæst ryster man posen, mismatcher karaktererne så grundigt som muligt og lader de uundgåelige romantiske sammenstød udspille sig på bedste screwball-maner.

Og voilà: et styks romantisk komedie frisk fra Hollywoods lynovn.

Instruktør Tim Story har kastet sig ud i en ensemblehistorie om fire friske basketball-venner. En pædagogisk voice-over forklarer os, hvilke (stereo)typiske mandfolk vi har med at gøre.

Michael er en klassisk ”mors dreng”, men hans nye kæreste tvinger ham til at omprioritere kvinderne i sit liv. Drømmeren og fast food-kokken Dominic lyver sig til en karriere som eksklusiv mesterkok for at få fingrene i powerkvinden Lauren. Sci-fi-nørden Jeremy er ikke meget for at gå på knæ trods pres fra sin giftefærdige kæreste. Og playeren Zeke scorer og dropper damer med hæsblæsende frekvens, indtil den smækre Mya bliver hans hidtil største udfordring.

Mya har nemlig læst Steve Harvey, og hun er bevæbnet med et arsenal af tricks til at holde på en mand. Hvis man for eksempel skal tæmme en player, bliver man nødt til at holde ”småkagen” i ”kagedåsen” i mindst 90 dage. I en af filmens mest tåkrummende usjove scener skal Mya videregive det glade budskab til sin tilsyneladende tungnemme veninde. Mya peger, blinker og hentyder, indtil metaforen er så overforklaret, at komikken forsvinder.

De andre kvinder får også fat i selvhjælpsguruens bog, som tilbyder lommefilosofiske løsninger på ethvert parforholdsproblem. Pigerne indleder et bagholdsangreb på deres intetanende gemaler, men halvvejs inde i filmen får drengene fingre i bogen og gennemskuer kvindernes strategi. Og så går macho-mændene i kønskamp og lader kvinderne smage deres egen manipulerende medicin.

Ingen af filmens fire handlingsstrenge kunne bære en spillefilm i sig selv, og alle nuancer og overraskelser synes at være skåret væk for at få den dramaturgiske kabale til at gå op. Den komiske soufflé falder sammen rundt om det fortænkte plot.

Kønsrollerne er stereotypisk skarptskårne, og filmen er et overflødighedshorn af dumsmarte bemærkninger om den lille forskel. Kvinder har sex for at blive gift, og mænd bliver gift for at få sex, og kvindernes projekt er ikke blevet lettere, efter fyrene har fået adgang til internetporno, forstås. Tempoet er højt og tonen frisk, men vittighederne lander i et ubehageligt vakuum mellem spydig satire og flirtende fjolleri. Derfor bliver det aldrig hverken sjovt eller romantisk.

Næsten alle store roller i Think Like a Man spilles af sorte skuespillere, og i USA har filmen haft usædvanlig stor succes som en såkaldt black film rettet mod det afroamerikanske publikum. At forene et sort miljø med en traditionel ”hvid” genre som den romantiske komedie er et velgørende projekt. Og filmen benytter sig da også af en fiks ironi i, når den trækker på et semi-beskidt trick fra den hvide films værktøjskasse.

I en kaukasisk domineret Hollywood-film finder man ofte the token black guy – en sort karakter, hvis primære formål er at tilføre historien en portion politisk korrekthed. Think Like a Man præsenterer en mere eksotisk race: the token white guy. Mændenes hvide basketballkammerat Bennett er dybest set en unødvendig karakter, der muliggør en lind strøm af kiksede jokes om forskellen på sorte og hvide. Så længe den hvide fyr griner med, er der jo ingen grund til løftede øjenbryn.