TikTok, Boom.

Den kinesiske app TikTok, hvor brugere deler korte videoer i høj kvalitet, overhalede sidste år Facebook som verdens mest downloadede app.

Inden da havde TikTok for længst overhalet andre sociale medier på markedet for unge brugere – digital natives – der er vokset op med sociale medier.

Og som en af de unge indholdsproducenter i dokumentaren TikTok, Boom. fortæller, er selv hans bedstemor for cool til at gå på Facebook.

TikTok tilbyder et uendeligt slaraffenland af videoer, der er skræddersyet efter din smag som en uendelig tv-kanal, hvor hver video højst varer et par minutter.

Det korte format har affødt en eksplosion af kreativitet blandt unge, der takket være platformens fintfølende algoritme er i stand til at nå et interesseret publikum lettere end nogensinde før.

Den unge beatboxer Spencer X gik fra gademusikant til onlinefænomen. Aktivisten Deja Foxx finder sin egen stemme på platformen. Den afghansk-amerikanske pige Feroza Aziz finder sammenhold i et afghansk mindretal, der er spredt ud over hele landet.

Der er en demokratisk frihed i en medieverden uden gatekeepers. Men TikTok er også et opmærksomhedskasino, hvor man på et øjeblik kan gå fra totalt ukendt til superstjerne.

Hvis man har algoritmen med sig!

Instruktør Shalini Kantayya har tidligere udforsket, hvordan sorteringsalgoritmer kan forstærke fordomme ved kun at præsentere os for indhold, der bekræfter vores verdensbillede.

Og de digitale ekkokamre er vel at mærke ikke en uheldig bivirkning, men en tilstræbt forretningsmodel for sociale medier. Sådan skaber man mest muligt engagement.

Og det er netop her, TikTok udmærker sig over platforme som Facebook, Instagram og Twitter: Deres algoritme er exceptionelt dygtig til at gætte brugernes smag.

”Er jeg den eneste, der er irriteret over, at det har taget mig 30 år at erkende, at jeg er biseksuel, men TikTok finder ud af det på 30 sekunder?” spørger en kvinde i en af de mange virale videoer, vi præsenteres for gennem filmen.

Den træfsikkerhed bygger på en ufatteligt omfattende dataindsamling fra brugerne. TikTok registrerer ikke blot, hvad vi ser, hvor længe vi ser det, og hvad vi klikker på som det næste. Via kameraet kan AI-algoritmer afkode vores ansigtsudtryk for at se, om vi skraldgriner eller stirrer blankt på skærmen, knytter øjenbrynene eller rynker på næsen.

”Data er den nye olie,” siger Zhang Yiming, grundlæggeren af selskabet ByteDance, der ejer både TikTok og app’ens kinesiske pendant, Douyin. ”Og Kina er det nye Saudi-Arabien.”

App’ens univers præsenteres undervejs med eksempler fra virale videoer, hvor unge influencers deler deres budskaber uhyre effektivt og underholdende. Heroverfor føles filmens 90 minutters lange dokumentarformat uvægerligt bedaget.

Alligevel smitter platformens rastløshed af på filmen. Shalini Kantayya dvæler kun kort ved et tema og en interviewperson, som lige når at få sagt et par slagord, før der klippes videre til det næste.

Og selv om filmen har øje for platformens kreative potentiale og skaberøkonomi, er der også en snert af forargelses-scrolling i dens hurtige opsummering af komplicerede spørgsmål.

Diskussionen udmønter sig i et opråb fra influencers, journalister og advokater på mere omfattende lovgivning på området. En hvepserede, som instruktøren dykker ned i sidst i dokumentaren, hvor TikTok sættes ind i en storpolitisk kontekst.

Mange vil huske, at Præsident Trump så sig sur på app’en. Han truede med at bandlyse den fra det lukrative amerikanske marked, fordi den indhenter ufattelige mængder data om sine brugere, der sendes direkte til Beijing.

Også herhjemme er debatten om indholdsregulering brændende aktuel. Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen taler for en regulering, der kan tvinge techgiganterne til at frasortere skadeligt indhold.

TikTok, Boom. gør det klart, at de allerede har redskaberne. Spørgsmålet er bare, om vi kan overlade det til dem at definere, hvilket indhold der er skadeligt.

Feroza Aziz fortæller, hvordan hendes videoer blev slettet, da hun forsøgte at skabe opmærksomhed omkring undertrykkelsen af kinesiske uighur-muslimer i Xinjiang-provinsen. For at omgå app’ens censur-algoritme lavede hun en makeup-video, hvor hun med en øjenvippebukker i hånden fortæller om kidnapninger og koncentrationslejre.

De videoer gik viralt.

Men som hun selv bemærker, samlede skandalestemningen sig om blokeringen af hendes bruger – ikke om den etniske udrensning, kineserne uforknyt fortsætter med at stå for.

Særligt i hjemlandet er platformen renset for politisk ømtåleligt indhold. Kontroversielle nøgleord kan få brugere smidt af platformen på et øjeblik.

Også internationalt kan indholdsproducenter blive frasorteret eller ligefrem ”shadowbanned”. Platformen undlader simpelthen at promovere personers videoer, hvis algoritmen bedømmer dem til at være for grimme, for handicappede eller for fattige.