Tin Star

Egentlig regner politimanden Jim Worth og hans familie med, at de skal leve et stille og roligt liv i Canada.

”Jeg troede, at I canadiere elskede jeres politi,” fortæller Jim i starten af den britiske krimi- og dramaserie Tin Star.

Jim Worth, spillet af Tim Roth, er englænder og netop flyttet fra London til den canadiske lilleby Little Big Bear i Rocky Mountains sammen med sin kone Angela (Genevieve O’Reilly) og deres to børn. I starten er alt da også fryd og gammen i det tilforladelige Canada.

Men da først en kvinde findes død uden for byen, og da Jims søn kort tid efter bliver skudt på klods hold af en ukendt gerningsmand, forvandles deres liv til et mareridt. Hygge er pludselig skiftet ud med hævn.

Tin Star, som kan ses på C More, er skabt af Rowan Joffé (der er søn af instruktøren Roland Joffé) efter en efterhånden velkendt skabelon. Den er åbenlyst i familie med serier som Forbrydelsen, Broen, amerikanske Twin Peaks (den oprindelige) og engelske Broad Church.

Det er derfor svært for alvor at blive begejstret, når Tin Star så meget ligner noget, man allerede har set mange gange før. Et lille lokalsamfund rystes af et eller flere mord, som hovedpersonen forsøger at opklare over flere afsnit – gerne med en personlig aktie i sagen og en snært af social akavethed, autisme eller – som tilfældet er i Tin Star – en lurende alkoholisme.

Når det er sagt, er Rowan Joffés serie dog ganske gedigent og dygtigt skruet sammen.

Hurtigt peger krimigåden i retning af det store olieselskab North Stream Oil, der har bygget et raffinaderi ved Little Big Bear og ledes af Mrs. Bradshaw (Christina Hendricks) og den mystiske sikkerhedschef Louis Gagnon (Christopher Heyerdahl). Olie-raffinaderiet har nok skaffet liv til byen, men også masser af arbejdsmænd, der drikker sig fulde på byens bar og slås med den lokale motorcykelbande.

Perspektivet er spredt ud, så vi især følger Jim og hans jagt på morderen, men undervejs også Mrs. Bradshaw og sikkerhedschefen på North Stream Oil, der tydeligvis er indblandet i forbrydelserne på den ene eller den anden måde.

I tredje afsnit leger serien forfriskende med kronologien og springer effektivt tilbage i handlingen. Desværre udvandes grebet, efterhånden som det gentages i efterfølgende afsnit.

Tim Roth er sammen med Christina Hendricks seriens trækplastre og mest kendte navne på rollelisten. Roth spiller rollen som Jim tilpas nonchalant og indædt til, at man tror på ham som alkoholiseret sherif og familiefar. Hans søvnige øjne og gråmelerede skægstubbe modsvarer godt hans dedikation og kompromisløshed.

For at understrege Jims indre dæmoner og lurende alkoholmisbrug leger serien ofte med hans spejlbillede. Når Jim ser sig selv i spejlet eller fanger omridset af sig selv i et butiksvindue, er det altid en anden Jim, der kigger tilbage. Selv om det er set mange gange før, giver det Tin Star en klædelig mystisk stemning.

I starten ligner Christina Hendricks’ Mrs. Bradshaw en spinkel karakter uden den store betydning, men efterhånden som serien skrider frem, vokser hun. Man kan aldrig helt placere hende som god eller ond, så ens interesse fastholdes.

Selv om seriens titel refererer til politichefens sherifstjerne, er det faktisk ikke så meget kriminalgåden, der er i fokus. Tin Star fokuserer på karakterernes indre dæmoner og blodige spændingselementer, der slægter thrilleren på. Og så bliver den canadiske vildmark og storslået natur bedre og bedre inddraget, som serien skrider frem.

Der er allerede truffet beslutning om at lave en sæson 2, og de flertydige karakterer og den kompromisløse voldsomhed gør da også serien elementært spændende.