Det er med en blanding af vrede, tristhed og stor undren, at jeg forlader biografen efter at have set Undercover.
Filmen er elendig. Ikke fordi den er dårligt filmet, ikke fordi lys, lyd og klipning ikke virker. Det praktiske fungerer uden stor ståhej.
Næ, den er bare ulækker, frastødende og decideret usjov.
Hvad sker der for danske komedier? For knap to måneder siden var det Klassefesten 3, der til nød kunne få 1 stjerne, og nu dette klamme makværk!
Klassefesten 3 – der overvejende fik dårlige anmeldelser – er set af mere end en halv million danskere. Jeg begriber det ikke. Jeg ville ønske, at jeg gjorde, og jeg har altså en bred filmsmag, der inkluderer masser af platte og fjollede komedier.
Men der skal være et hjerte, en begejstring og noget ironi. Og det mangler der altså i mange af de nye danske komedier.
I stedet kappes filmene om, hvilken der kan være klammest. Her vinder Undercover uden tvivl årets pris, for jeg var nødt til at lukke øjne og ører flere gange.
For eksempel da politidamen Rikke (Linda P) og forbryderen Mick (Roland Møller) spiser rå dönerkebab. Eller da Rikke har diarre og simultan-snapchatter med sin kollega. For slet ikke at tale om scenen, hvor en modbydelig julemand, der er så usoigneret, at man nærmest kan lugte den gamle sved, tyndskiden og de sure cigar- og sprutånde gennem lærredet, afslører, at han stikker klejnerne op i røven, inden han serverer dem for børnene.
Casper Christensen er sammen med filmens instruktør Nikolaj Peyk manuskriptforfatter. Christensen stod også bag den mislykkede komedie Player, og det er næsten fascinerende, hvordan hans fantasi kan byde på så ekstreme ting. Christensens Klovn kan bestemt også være klam, men samtidig spidder serien parforholdet og den kreative overklasse på morsom vis.
Åh, Nikolaj Peyk – tænk, at du har været med til at skrive noget af Danmarks bedste rap i MC Einar og Østkyst Hustlers! Du misbruger tilmed MC Einars geniale Jul det’ cool i denne film. Og du skrev manuskriptet til Jul på Vesterbro – den var socialrealistisk satire, upassende og skideskæg!
Den håbløse Rikke (er vi ikke snart færdige med at fremstille alle politifolk i Danmark som inkompetente og korrupte?) bliver sendt på sin første undercover-mission. Hun skal køre den småkriminelle Mick til Svendborg juleaften, og så vil han til gengæld vidne mod mafiabossen Omar.
Hun er udsendt af politimanden Kuno (Casper Crump), men der er en skjult bagtanke. Kuno er nemlig fætter til Omar, og hans valg er faldet på Rikke, fordi hende kan Omars håndlangere nemt snuppe Mick fra.
Linda P – en af Danmarks mest populære standup-komikere – har sin første hovedrolle – og det bliver alt for meget. Den tumpede Rikke ville fungere bedst som bifigur, for hun er simpelthen dummere end politiet tillader.
Roland Møller er en virkelig dygtig skuespiller, hvilket han blandt andet har bevist i Under sandet og Nordvest. At han er tidligere kriminel, gjorde ham overbevisende i den rå R, men der er langt fra den rolle til den harmløse Mick. Han har hele tiden et skævt smil, men mon ikke det er Roland Møller, der ryster på hovedet af, at han får penge for at medvirke i sådan noget møg?
Det eneste formildende ved Undercover er Casper Crump. Han er overbevisende som charmerende og forstående politikollega, så det er helt overraskende, da han med diabolsk glimt i øjet og ulvegrin serverer en kæmpe pose coke for sin gangster-fætter Omar. Vekselvirkningen mellem de to sider er effektiv.
Rikke tror, at Mick er racist, da han pointerer, at muslimer ikke spiser svinekød og nok derfor ikke fejrer jul. Hun giver ham en dårligt formuleret svada om, hvorfor vi skal være gode ved hinanden, uanset hvilken religion og hudfarve vi har.
Men hvorfor skal de mange roller med etniske rødder så fremstilles så klichéfyldt? De taler overdrevent perkerdansk og er alle sammen kriminelle eller småt begavede. Gangsteren Omar hvidvasker narkopenge i et vaskeri, og slagteren Burhan (som Rikke konsekvent kalder ”Turban”) tror, at det er en hemmelighed, at der indgår kanel i kebabkrydderi.
Da Rikke er ved at skide i bukserne – ja, hun var dum nok at spise julemandens klejner – finder hun en swingerklub på den anden side af en fynsk pløjemark. Der bliver Mick analvoldtaget, mens Rikke tømmer sine tarme.
Så langt ude er historien, og man kan ikke lade være med at undre sig over, hvem publikummet – ud over grænsesøgende teenagere – er til disse løjer?
Humor er subjektiv, men man kan godt undre sig over, at humor i denne film er lig med at føle fysisk ubehag.
Nul klejner.
Kommentarer