Uuups! Dyr over bord ...

Alt skal øjensynligt have en fortsættelse, og nu er turen kommet til den irske animationsfilm Ups! Hvor er arken? fra 2015.

Det er en alternativ og lettere ubibelsk fortolkning af myten om Noahs ark.

Her udebliver menneskene, og fortællingen handler i stedet om arkens opmagasinerede dyr, der tæller en række fiktive dyrearter, som ikke fik lov at komme med ombord.

Selv om den knap så mundrette Uuups! Dyr over bord… er en fortsættelse, behøver hverken børn eller voksne at have set den forrige film. For ud over en ekstra mængde af vokaler i titlen, er toeren en lidt for grundig gentagelse.

To unger falder af arken og skal forsøge at komme tilbage til igen. Det er handlingen i begge film.

Så hvis man elsker at sætte Disneys Frost eller Vaiana i dvd-maskinen for hundrede-syttende gang for at pacificere børnene, mens man selv tager en slapper, er der også mulighed for at tage i biografen.

Her kan man møde en flok søde dyr, der på arken venter på, at vandet skal forsvinde.

To af dem er unge Lea og Fini.

Lea ligner lidt en ræv med guldtatoveringer, mens Fini er et orange-blåt fantasivæsen, der både kan leve i vand og på land. De to er bedste venner og lidt af nogle ballademagere.

Ved et uheld ryger de over bord sammen med al arkens resterende mad. Uden forældre ender de på en tilsyneladende ubeboet vulkanø sammen med den ligeledes forældreløse gople Gobli, der hele tiden sætter stød til alle omkring sig.

Gobli balancere på den hårfine grænse mellem at være meget nuttet og meget irriterende. En stor del af charmen ved det lyserøde væsen kan tilskrives elleveårige Lara Daniel, der ligger stemme til hende.

De resterende stemmeskuespillere tæller mere erfarne navne som Jens Sætter-Lassen, Amalie Dollerup og Caspar Phillipson. De leverer alle en indlevende præstation uden at det føles, som om nogle af dem har været ude for at genopfinde den dybe mikrofonstemme.

Især legenden Lars Thiesgaard skuffer i den henseende. Hans hylemorsomme stemmearbejde som Pumba fra Løvernes konge, Grisling fra Peter Plys og hunden Scooby-Doo er brændemærket ind i enhver tegnefilmelskers hjerte, men det bliver ikke tilfældet for hans lettere livløse Løve, der har kontrollen over Noahs ark.

Samme tendens til ligegyldighed er at finde i filmens animation, der får klaret arbejdet, men ikke forsøger at lege med mediets uendelige potentiale.

Teknologien bag animationsfilm er i dag så udviklet, at selv billigt venstrehåndsarbejde kan se tilforladeligt ud. Uuups! Dyr over bord… ligner faktisk store animationsværker fra femten år siden.

Folkene bag har tydeligvis ladet sig inspirere af kongerne af CGI-animation, Pixar, der hurtigt fandt ud af, at man helst skal lægge hovedparten af energien i figurernes pels.

Der er lagt meget mere arbejde i Finis farverige pels, end der er i at få arken til at se ordentlig ud. Derfor kommer det til at virke som en opmærksomhedsafleder fra de grimt animerede baggrunde og resten af det knap så imponerende univers.

Filmen stjæler i det hele taget med arme og ben fra andre animationsfilm. Der er tydelige spor fra Ice Age og Madagascar, og man overvejer et øjeblik, hvor stor lighed, der egentlig skal til, før animationsgiganten Disney kan lægge sag an.

Det giver jo mening at fortsætte i en stil, som er afprøvet og bevist virker. Men det er ærgerligt, at tyverierne ikke bliver brugt bare en smule originalt.

I en hovedscene opdager Fini en fremmedfjendsk koloni af hans egen race på øen, hvor en vulkan i samme øjeblik går i udbrud. Det er tænkt som et dramatisk højdepunkt, som dog næppe bliver siddende på nethinden særlig længe.

Men det betyder i virkeligheden ikke meget for denne slags børnefilm, hvis mål er alt for tydeligt. Den skal fornøje poderne med moderat fornøjelig underholdning.