Våbensmuglingen

I 1995 åbner et fragtfly bugen til sit indre, og fire tons våben vælter ud i det indiske luftrum.

Afsenderen er danskeren Niels Holck, der ønsker at bevæbne den spirituelle organisation Ananda Marga, så den kan forsvare sig mod overgreb fra det kommunistiske styre i den indiske delstat Vestbengalen.

Kort forinden har sytten munke fra Ananda Marga fået øjnene stukket ud og er blevet brændt levende på åben gade.

Med brug af effektive rekonstruktioner og et kreativt talent for at administrere og formidle det komplekse stof gør instruktør Andreas Koefoed fortællingen om Niels Holck til et åndeløst spændende stykke danmarkshistorie.

Dramaets to hovedpersoner og talking heads er Niels Holck selv og den britiske våbenhandler Peter Bleach, der samtidig opererede som mellemmand for den britiske efterretningstjeneste.

Niels Holck er den unge idealist fra Rungsted, der ønsker at skifte overklassens facade ud med en aktivistisk tilværelse i en verden fuld af brændpunkter. Forblændet af sin naivitet har han dog intet overblik over konsekvenserne af sine handlinger.

Selve missionen skildres i en række rekonstruktioner, der har både spændingen og den visuelle kvalitet fra en veldrejet action-thriller. Producer Ronnie Fridthjofs fascination af fly kommer konstruktivt til udtryk i en visuelt appetitlig tilbedelse af den monstrøse maskine, der danner rammen om smuglingen.

Her låner Våbensmuglingen de bedste virkemidler fra fiktionens verden, uden at det skader den journalistiske fremlægning.

Efter våbennedkastningen anholdes Bleach sammen med flyets russiske besætning i Calcutta. Sekunder inden er Niels Holck stukket af til fods og flygter via Nepal tilbage til Danmark – muligvis hjulpet på vej af korrupte, indiske politikere.

Bleach gøres imidlertid til syndebuk og tilbringer otte lange år i en kummerlig, indisk fængselscelle. Den engelske regering nægter at kende til ham og forfalsker en række vidnesbyrd, der kan forklare våbenhandlerens rolle.

Selv døden nær af tortur og tuberkulose fremstår Bleach over for pressen som en ukuelig og stålsat gentleman med kæmmet hår og spionsolbriller. Sådan ville James Bond se ud, hvis han fandtes i virkeligheden.

Man kan diskutere nødvendigheden af den højspændte underlægningsmusik. Der bliver i hvert fald skruet godt og grundigt på de emotionelle tangenter i filmens mere tårevædede sekvenser, som da Bleach i filmens interview endelig knækker sin overskudsfacade og fortæller om torturen i det indiske fængsel.

Efter den mislykkede mission lever Niels Holck en forholdsvis normal tilværelse i Danmark. I en række idylliske scener ser vi ham kælke med døtrene i sneen og på skovtur en lun sommerdag. Men frygten for den endnu afsluttede smuglersag ånder ham konstant i nakken.

Angrebet på World Trade Center sikrer, at den vestlige verden rammes af en terrorparanoia, der igen gør Holck til en kontroversiel figur. Den daværende justitsminister Lars Barfoed anbefaler en udlevering af Holck for at sikre et sundt diplomati mellem Danmark og Indien.

Her antyder Kofoed kraftigt, at udleveringen var en politisk underhåndsaftale, der skulle sikre gunstige erhvervsmuligheder mellem Danmark og Indien.

Anklagen bliver ikke mindre af, at ingen af de politiske figurer, der var indblandet i den kontroversielle sag, har ønsket at medvirke i filmen. Her vokser personsagen til en affære, der slår betændte knaster i hele det politiske system.

Det gør samtidig Våbensmuglingen til en af de mest rystende og vedkommende danske dokumentarfilm i meget lang tid.

Linjen mellem frihedskæmper og terrorist er hårfin, og formentlig sympatiserer de færreste med Holcks aktion. Men det betændte efterspil peger på, at der bag hemmeligheds-stemplede dokumenter og bortforklaringer stadig sidder folk på højeste niveau med blod på hænderne.

Det er skildret på mesterlig vis i Andreas Koefoeds dokumentar-thriller, der samtidig sætter et værdigt punktum for den nyligt lukkede dokumentarafdeling af Fridthjof Film.