Valley of Love

På plakaten til Valley of Love fylder de to navne Huppert og Depardieu meget mere end selve titlen. Og det er egentlig sigende for, hvordan filmen selvbevidst bruger sine to hovedroller.

Valley of Love ved udmærket godt, at Isabelle Huppert og Gérard Depardieu er franske superstjerner, så derfor spiller de i filmen også to franske superstjerner. Altså mere eller mindre dem selv.

Historien udspiller sig udelukkende på ét bestemt sted og foruden nogle enkelte biroller hist og her, sidder Huppert og Depardieu ene og alene på rollelisten.

Handlingen i Valley of Love er såre simpel. Det tidligere ægtepar Isabelle (Huppert) og Gérard (Depardieu) har ikke set hinanden i mange år, da de begge modtager et brev fra deres søn Michael.

Michael har taget sit eget liv et halvt år forinden, så brevene vækker straks forældrenes interesse. Han beder sin mor og far om at rejse fra Frankrig til Death Valley i Californien og besøge fem forskellige steder i dalen. Samtidig garanterer Michael, at han selv dukker op, hvis de opfylder hans ønske.

Efter mange års adskillelse skal Isabelle og Gérard altså tilbringe fem dage sammen og på ny forlige sig med hinanden og deres fortid.

Og hurtigt bliver det klart, at Michaels breve måske lige så meget tvinger dem til at finde hinanden, som det tvinger dem til at finde deres søn.

Isabelle og Gérard diskuterer naturligvis Michaels breve. Og som publikum stiller man også spørgsmålstegn ved dem. For hvem har sendt dem, hvis Michael er død? Og er han overhovedet død?

Det er interessante spørgsmål, men de mister hurtigt pusten, som Valley of Love skrider frem. Og hurtigt viser hele filmens bærende set up at være ganske konstrueret.

På deres rejse til Death Valley bor eks-ægteparret på hotel i et lille ferieresort, som de laller rundt på. Depardieu udstiller ofte sin korporlighed i badeshorts, eller som han tørt svarer, da Isabelle fortæller ham, at han ser godt ud: ”Jeg er blevet fed.”

De to skuespillere har masser af tid til at vende deres situation på miniferien. I den bagende hede besøger de pligtskyldigt de steder, Michael har bedt dem om, mens de langsomt åbner op for deres følelser.

Valley of Love er en film, der lever og afhænger af sine skuespillere. Huppert og Depardieus spil præges dog af, at handlingen for ofte kører i tomgang. Det er også ærgerligt, at hele deres fortid skal eksponeres i replikkerne. De taler ofte mere for publikums skyld end deres egen.

Med Valley of Love genforenes Isabelle Huppert og Gérard Depardieu for første gang siden Loulou fra 1980, og en mere helstøbt film ville nok have kunnet udfolde de to franske kapaciteters fulde potentiale.

Huppert er udmærket uden at vælte én bagover, men Depardieu er den mest interessante og sammensatte karakter af de to. Hans arrogante machoudstråling går godt i modspil med den sårbarhed og det mindreværd, han også gemmer på.

Sidste forår var Valley of Love ellers med i hovedprogrammet på Cannes, men nok mest af alt, fordi Huppert og Depardieus navne prydede plakaten.

Instruktøren Guillaume Nicloux har før stået bag den pudsige The Kidnapping of Michel Houellebecq fra 2014, hvor den franske forfatter Michel Houllebecq spiller sig selv i en film, hvor han kidnappes.

Som filmen nærmer sig sit endelige klimaks, udsættes Isabelle og Gérard for et par mystiske begivenheder af metafysisk og uforklarlig art. Har Michael en finger med i spillet, når Isabelle vågner op med røde mærker på benene?

Men Guillaume Nicloux følger aldrig rigtigt det uforklarlige til dørs. Og filmen ender underligt utilfredsstillende og efterlader både Isabelle Huppert, Gérard Depardieu og publikum tilbage i dalen med en flad fornemmelse.