Svenske Lukas Moodysson bragede igennem med det overraskende kæmpehit Fucking Åmål tilbage i 1998. En ungdomsfilm, som tog alle med storm i sin indfølte skildring af et par unge provinspigers kvaler med kærligheden, den gryende seksualitet og det truende voksenliv.
Siden da har Moodysson skiftet imellem at lave lune komedier og meget, meget alvorlige og alt andet end lune film om socialt og psykologisk forfald. Lilja 4-ever og Et hul i mit hjerte er to af de mere kendte.
Med Vi er de bedste! er Moodysson tilbage i ungdomsfilmgenren, og her er han virkelig på hjemmebane: Filmen er sjov, varm og helt og holdent på teenagernes side.
Vi er i Stockholm i 1982. De to veninder, Bobo og Klara, går i syvende klasse og er punkere omgivet af diskere. De starter et punkband uden at kunne spille eller synge, men da de hører den kristne pige Hedvig fra ottende spille klassisk guitar til en skolekoncert (under hånlige tilråb og heftig buhen), får de en ide. De inviterer hende med i deres band, for som de siger: ’Hun er udsat, og punk er at holde med de udsatte.’
Overraskende nok siger Hedvig ja, og venskabet mellem de to fandenivoldske vildbasser og den lidt mere modne og fornuftige Hedvig udvikler sig til et eventyr, på trods af – eller måske netop fordi – de må kæmpe mod omgivelsernes modstand.
Filmens voksne fremstilles som latterlige og barnlige, undertiden velmenende, men stadig latterlige og grundlæggende egoistiske. Lærere og pædagoger er grinagtigt håbløse bløddyr, forældre er åndssvage og uden forståelse.
Der deles stærke stikpiller ud til velfærdssamfundets omklamrende godhed og stupide principfasthed i almenvellets navn.
Moodysson er ligesom i Fucking Åmål helt i sync med de trettenårige hovedpersoners følelser. Filmen er desuden en skarp periodeskildring, hvor den dynamisk konfliktfyldte og medieopkørte trekant diskere-punkere-flippere spillede en stor rolle i mange unges identitetsdannelse.
Dialog er vittig, troværdig og rørende.
De tre unge hovedrollespillere er intet mindre end forrygende: storcharmerende, følsomme og en stor symbolsk fuckfinger til normalitetstyranniet. Nutidens kommercielle ungdomskultur og dens ensidige fokus på overfladiske stiltræk og materiel fiksering får også kompetent modspil, samtidig med at vi ikke lades i tvivl om, at kommercialisering af ungdomskulturen også for tyve år siden var evident.
Filmen bygger på Lukas Moodyssons kones punkhyldest-tegneserie Aldrig godnatt. Om det er de familiære bånd, der har skabt en så lydefri og velfungerende film, kan vi kun gisne om, men sikkert er det, at der ikke er sat en finger forkert i eksekveringen af historien.
Vi er de bedste! er en ungdomsfilm af sjælden livbekræftende karakter. Væk er det tamme, pæne og politisk korrekte i denne storslåede og intime hyldest til ungdommen med alle dens kvaler og fantastiske oplevelser. En opløftende og hyleskæg film om at turde og at gøre.
Kommentarer