”Kommer du med til volleyball?” spørger en kvinde sin nabo på vejen.
Vi er i en forstad uden for Albany i den amerikanske delstat New York. Udadtil ligner det et familievenligt kvarter, der med søde naboer, velholdte haver og to biler i indkørslen er som taget ud af Norman Rockwells idylliske USA.
Men ligesom i Bryan Forbes’ politiske gyserfilm, Dukke-kvinderne fra 1975, skjuler glansbilledet en velorganiseret, kvindeundertrykkende sex-kult.
Bag hver hæk står et medlem af sekten NXIVM parat til at observere og irettesætte enhver afvigelse, så de lever efter lederen Keith Ranieres snævre dogme.
Dokumentarserien The Vow har ikke brug for en chokerende afslutning. Den afslører allerede fra starten, at Keith Raniere og hans højre hånd Nancy Salzman i 2019 idømmes fængselsstraf for årelange seksuelle overgreb, trafficking og svindel.
Kulten er allerede blevet optrevlet i Seduced: Inside the NXIVM, men den dokumentarserie lider af, at hovedpersonen endnu ikke har bearbejdet det traume, hun er alene om at formidle.
The Vow deler historien mellem en række mennesker, der er berørt af forbrydelserne. På den måde giver den os et langt mere nuanceret indblik.
Vi ser, hvordan Keith og Nancy har held med at sprede budskabet om den tilsyneladende fremragende selvhjælpsgruppe til Hollywood og tiltrække en række mindre kendisser.
Heriblandt ægteparret Bonnie Piesse (Star Wars: Episode III – Sith-fyrsternes hævn) og dokumentaristen Mark Vicente.
Alt ånder fred og idyl, indtil Bonnie får bange anelser. Noget tyder på, at gruppen i virkeligheden handler om at omringe de magtliderlige Keith og Nancy med indflydelsesrige mennesker samt føre letpåvirkelige, unge kvinder med stjernedrømme ind i hans harem af brændemærkede sex-slaver.
Fjerde afsnit introducerer den smukke India Oxenberg. Hun er omdrejningspunkt i førnævnte Seduced: Inside the NXIVM Cult, datter af Dollars-skuespiller Catherine Oxenberg og efterkommer af det tidligere Jugoslaviens kongeslægt.
Da moren opdager, hvad sekten udsætter hendes datter for, vender hun indflydelsen mod dem ved at tale ud om sin hjernevaskede datter i medierne og igangsætte en skæbnesvanger efterretningssag.
Hvor den anden serie tilsætter et virvar af indtryk fra barndomsbilleder og følelsesmættet stemningsmusik for at opbygge et rørstrømsk budskab med India som omdrejningspunkt, hviler The Vow i samtaler mellem tidligere medlemmer af kulten og deres eget videoarkiv.
Optagelser viser glade mennesker, der løber, leger, laver mad og smiler til hinanden.
Det er, som om der altid er nogen i billedet, som smiler for bredt, taler lidt for energisk eller på anden vis fremstår uægte. Vi ved jo, at mange af kultens medlemmer er skuespillere, og det er nærliggende at tro, at de spiller en rolle for at glæde Keith.
Udadtil vil de fremstå som en samfundsgavnlig gruppe, der hjælper folk med at overkomme deres højdeskræk og holde op med at være b-mennesker. Nogle blev angiveligt kureret for Tourettes.
I en sigende scene tegner kultlederen Keith verden på et lærred. Verdens problemer afbildes rundt om jordkloden som små bolde sammen med et menneske, som disciplene skal forstå er dem selv: roden til al lidelse.
Vi kan altså redde verden ved at overkomme vores egne begrænsninger. Men ligesom det tegnede pindemenneske høster kulten de lavthængende frugter og beriger sig selv på bekostning af andre.
Interne begreber forklares pædagogisk i en faktaboks. EM står for ”Explorations of Meaning”. En form for hjernevask, hvor en person interviewes om, hvordan de forstår begreber som smerte og seksuelle grænser, indtil de giver sig hen.
Med NXIVM’s egne optagelser ser vi, hvordan de bruger denne form for hjernevask og social kontrol mod hinanden under dække af selvhjælp.
The Vow er mere skræmmende end fiktion.
Kommentarer