Irske film finder sjældent vej til danske biograflærreder – med Steve McQueens Hunger, den Oscar-vindende musikfilm Once og Ken Loachs Guldpalme-vinder Vinden der ryster kornet som iøjnefaldende undtagelser.
Lenny Abrahamsons barske og moralske drama What Richard Did er derfor en kærkommen sjældenhed i efterårets filmudbud.
I centrum af What Richard Did står en intens, nærmest magnetisk gennembrudspræstation af den unge Jack Reynor i et ungdomsdrama, der generelt er præget af smukt naturalistisk skuespil.
Jack Reynor spiller den attenårige Richard fra den privilegerede klasse i Dublins såkaldte børsmæglerbælte, der nød godt af Irlands økonomiske boom, inden finanskrisen satte ind.
Som talentfuld atlet og vellidt alfahan blandt sine rugbyspillende venner håndterer Richard både piger og forældre med vid og respekt. På overfladen en gennemført flink fyr – men vi aner dog snart, at han måske ikke er så perfekt, når det kommer til stykket. En grum tragedie venter.
Den ambitiøse Richard nyder sin sidste sommer, inden den står på professionel rugby og universitetsstudier. Vi følger hans forelskelse i den jævnaldrende Lara, der ikke kan modstå den populære charmør, og de bliver hurtigt kærester.
Men da det viser sig, at hun stadig nærer visse følelser – som muligvis kun er venskabelige – for sin ekskæreste Conor, krakelerer gulddrengen Richard i ulmende jalousi.
Hvilken voldsom tragedie, de tre ellers helt almindelige, velfungerende unge forvolder sig ud i, skal ikke afsløres her. Men filmens udgangspunkt er et berygtet, autentisk slagsmål mellem venner, der fandt sted ude foran en natklub i Dublin, og som senere blev beskrevet i Kevin Powers roman Bad Day in Blackrock.
At der bag den moralske fortælling om en teenagers skyld og straf samtidig gemmer sig en politisk allegori om moral på et højere plan, skal man måske være mere end normalt inde i nyere irsk samfundsøkonomisk historie eller have læst filmens pressemateriale for at opfange. I pressematerialet fortæller instruktøren nemlig, at Richards sammenbrud på sin vis afspejler ændringerne i den irske nationalpsyke efter finanskrakket.
De allegoriske niveauer lægger ikke desto mindre et interessant lag til fortællingen. Og filmen antyder da også, at katolske Lara og Conor kommer fra en lavere klasse end protestantiske Richard, som Conor konsekvent kalder for ”Super-Rich” – en slet skjult henvisning til det irske finansbooms gulddrenge.
Da det hele ramler, kommer den lidet ønskede hjælp fra Richards far, som måske ikke helt tilfældigt er dansk (og i øvrigt fint spillet af Lars Mikkelsen). Danmark har som bekendt været med til at holde hånden under Irlands skrantende økonomi med en milliardstor lånepakke. Ganske sigende hjælper Richards far ham dog ikke med at gøre det rigtige, men med at undgå straffen.
Som psykologisk drama er What Richard Did dog lige vedat snuble i sin egen polerede børsmægler-fernis. Den er filmet i lækre og blanke digitale billeder som en reklamefilm for samtalekøkkener i knækket hvid.
Som sådan er den indimellem for underspillet i sin udforskning af Richards moralske dilemma. Da Richard gransker sine handlinger, virker manuskriptet berøringsangst over for at lukke os dybere ind i hans psykiske kamp. Vi betragter det hele på afstand, og resultatet er, at filmen mister dramatisk højde.
Lenny Abrahamsons dramasavner vildskaben og den kunstneriske skarphed fra beslægtede film som Larry Clarks Bully, Gus Van Sants Elephant, John Crowleys Boy A og Lynne Ramsays Hvad med Kevin? Til gengæld er det velgørende, at den behandler temaet om vold imellem børn med fintfølende nuance.
Kommentarer