What’s Love Got to Do with It?

Hvordan er det gået til, at den dygtige periodedrama-instruktør Shekhar Kapur er endt som manden bag den ret banale rom-com What’s Love Got to Do with It?

Den indiske filmskaber har lavet værker som Bandit Queen, Elizabeth og The Four Feathers, der på dramatisk vis genskaber fortidens dramatiske begivenheder. Han virker fejlcastet til en nutidig fortælling om kærlighedsforviklinger blandt unge i London.

Filmen er blevet klippet om to gange som følge af dårlige testvisninger. Så det er ikke sikkert, at den film, der nu går i danske biografer, er den samme, som Kapur startede ud med at lave.

Historien er velkendt, men byder på små nye nuancer.

Dokumentaristen Zoe (Lily James) sætter sig for at lave en film om barndomsvennen Kazims (Shazad Latif) forsøg på at finde en kone.

I stedet for at få krampe i fingrene af at scrolle på diverse dating-apps har han besluttet sig for en anden metode.

Han skriver sig op hos en matchmaker – formidabelt spillet af Asim Chaudhry – og så går jagten på en brud ellers ind.

What’s Love Got to Do with It? arbejder i to spor.

Ud over Kazims søgen efter en brud dvæler filmen ved Zoes eget datingliv. Hun er single og leder efter den perfekte mand.

Men det er ikke den slags, der typisk bevæger sig ind i hendes sfære. Engangsknald med gifte mænd er normen, og det tærer på hendes romantiske forhåbninger.

Zoes historie er den mindst interessante. Vi har set rigeligt af film om hvide singlekvinder i storbyen, der ikke kan finde kærligheden.

Kazims fortælling er straks mere interessant. Han er læge og kommer fra en pakistansk familie, som er praktiserende muslimer. Ikke på en fanatisk måde, men visse aspekter og traditioner bliver holdt i hævd.

For eksempel gifter man sig med en troende. Kazims søster er således blevet frosset ud af familien, fordi hun har giftet sig med en ikke-muslimsk mand.

Manuskriptforfatter Jemima Khan har været gift med og blev senere skilt fra den tidligere pakistanske cricketstjerne og premierminister Imran Khan. Måske er det levede liv forklaring på, at hendes manuskript er rigt på sjove øjeblikke og biroller.

Emma Thompson er en udsøgt fornøjelse som Zoes excentriske mor. Det er overdrev på den behagelige måde, uden at det bliver karikeret. Omvendt er Thompson så stort et navn, at man ser hende og ikke den person, hun spiller.

Som rom-com kommer filmen udmærket i mål. Der er lidt forviklinger, før det hurtigt står klart, at der bygges hen imod, at Zoe og Kazim skal få øjnene op for hinanden.

Undervejs sidder man nærmest og råber i sædet af bar frustration over, at de to ikke har modet til at gribe kærligheden fra start.

Især en scene i Pakistan aftenen før Kazims planlagte bryllup er elegant. Efter en lettere anstrengende generalprøve har vennerne på egen hånd begivet sig ud i storbyen Lahoors gader.

Da de kommer hjem og ligger i hver deres seng, kæmper Zoe med at skrive en besked til Kazim. Hun forsøger at formulere, at hun elsker ham, og at han ikke skal gennemføre brylluppet. Beskeder bliver skrevet og alle sammen slettet igen.

Imens kigger han på sin telefon, hvor de tre prikker signalerer, at hun er i gang med at sende noget.

Det er i øjeblikke som det, at What’s Love Got to Do with It? virkelig fungerer. Men de er alt for få.

Film som East Is East og Bend It Like Beckham har fremragende skildret konflikten mellem en ung generation og deres forældre fra en anden kultur end den britiske. De formår at trække tilskuerne ind i fortællingen og få dem til at identificere sig med hovedpersonerne.

What’s Love Got to Do with It? har ikke samme gennemslagskraft, fordi vi står uden for dramaet og kigger ind på personerne.