Wonka

En ung mand med en sang på læben ankommer i 1800-tallet med skib til en majestætisk hovedstad. Vupti finder han bygningen, hvor store planer skal realiseres.

Beskrivelsen passer på højdepunktet i musicalen Hans Christian Andersen (1952), hvor Danny Kaye på vej fra Odense til Det Kongelige Teater synger Wonderful Copenhagen.

Men også på den imponerende åbningssekvens i Paul Kings Wonka. Timothée Chalamet fra den nye Dune har titelrollen som den magiske chokolademager Willy Wonka, der drømmer om at åbne en fancy slikbutik i cityarkaden Galeries Gourmet.

Forlægget er Roald Dahls roman Charlie og chokoladefabrikken fra 1964. Oprindelig filmatiseret yderst vellykket som Drengen, der druknede i chokoladesovsen (1971) med Gene Wilder og igen af Tim Burton som Charlie og chokoladefabrikken (2005) med Johnny Depp i sin mindst heldige præstation for instruktøren.

Set i dag fremstår Burton-filmen som en utilsigtet hyldest til Michael Jacksons børnemagnet Neverland Ranch.

Johnny Depp var heldigere med sin medvirken i Joanne Harris-filmatiseringen Chocolat (2000) med Juliette Binoche som Babette-agtig chokoladeskaber.

Instrueret af svenske Lasse Hallström, hvilket elegant bringer os tilbage på sporet, idet der også er lavet en svensk filmatisering af Dahls roman, nemlig den animerede tv-miniserie Kalle och chokladfabriken (1983).

Den nye Wonka-film hører til i samme Warner-ejede franchise som Burtons film, men genintroducerer Dahls lækkeri-laver i et andet univers.

Universet er en fiktiv europæisk storby, hvor ikke alle er glade for Wonkas billige bonboner. Ikke blot får Wonka problemer med en mystisk konfekturetyv og en lusket hotelregning, men også med myndighederne, der samarbejder med chokoladearkadens forretningsmonopol.

Troldmanden Wonka har dog mere end kaniner i sin høje hat. Sukkerstads fremstillet ved hjælp af magi, han har arvet fra sin mor, kan eksempelvis få spiseren til at svæve eller opleve en euforisk bytur.

Filmen er tilsvarende velproduceret og rig på visuelle højdepunkter med en behersket spilletid og et plot, der flyver af sted.

Men filmen er dog ikke tilstrækkeligt sjov eller følelsesmæssigt engagerende til helt at fremmane denne anmelders mundvand.

Sidehistorien om en forældreløs pige er ren kliché, og Wonkas egen baggrundshistorie føles som en underudviklet oprindelseshistorie i oprindelseshistorien.

Wonkas magiske evner fremstår som et postulat. Og hans kræfter er så enorme, at det er svært at forstå, hvorfor han skulle mangle penge eller have svært ved at slippe ud af en hvilken som helst suppedas.

Skurkene er glimrende, men bedst er dog en af Dahls syngende Oompa Loompaer. Rollen spilles af Hugh Grant i en på alle måder lille rolle, som han udfører med computermanipuleret fysiognomi og perfekt komisk timing.

I udlandet er Wonka blevet kritiseret for at mangle en mørk dimension, men det gælder ikke for denne anmelder.

Filmens univers, hvor et grådigt chokoladekartel med hjælp fra myndighederne forhindrer en konkurrent i at sælge sine varer, minder nemlig i slående grad om det skræmmende portræt af den danske videobranche, vi kunne læse i Hans Kristian Pedersens Den skjulte korruption, der udkom sidste år.

Det skader ikke, at en film, der kræser for tilskueren med et fyrværkeri af fantasi, samtidig advarer mod de værste aspekter af en håndgribelig virkelighed.

Sammenlignet med Disneys skuffende 100-årsjubilæumsfilm Ønsket er Wonka på alle måder julens bedste fantasymusical.

Så hvis man drømmer om søde sager med en tankevækkende tematik, men uden fedme og tandlægeregninger, kan de netop nu findes i biografen.