Den forbandende kærlighed har det med at føre til mange ulykkelige stunder.
Det er ingen undtagelse i den polske ungdoms-thriller The Word, hvor flossede følelser for alvor fører hovedpersonerne ud på dybt vand. Handlingen er inspireret af en virkelig hændelse i nutidens Polen. Og middelklassens fraværende forældre skildres ikke særligt sympatisk af instruktør Anna Kazejak.
Det fornemmes fra start, at der under overfladen lurer en svigtet teenager i hovedpersonen, den fjortenårige Lila (Eliza Rycembel).
Hun er enebarn af fraskilte forældre og bor sammen med sin mor, der virker mest optaget i sin nye, unge kæreste og på et tidspunkt stikker Lila en lussing på grund af en banal bemærkning i køkkenet.
Faren er flyttet til København og har fundet sig en dansk kone, spillet af Stine Stengade i en enkelt scene.
Lilas centrum i livet er kæresten, som hun går i gymnasiet sammen med, den femtenårige Janek (Mateusz Więcławek). Men også her bliver Lila udsat for svigt.
Filmen starter med en skype-samtale mellem de to teenagere. Forholdet er slut. Hun raser over hans utroskab med en smuk cheerleader fra skolen. Han hyler og beder ydmygt om tilgivelse. Følelserne flankeres af deres brug af smileys i chatrummet – de såkaldte emojis.
Det er gennemgående for filmen, at den fortælles og forstås med virkemidler, der er i øjenhøjde med ungdommen. Det giver en naturligt drivkraft i fortællingen uden at kamme over i en forceret ung-med-de-unge-attitude.
Følelserne forklares gennem sms’er. Der spioneres og sladres på de sociale medier. Skænderier klares på Skype, der også er platformen for lidt camsex, da Janek slipper buksetrolden løs til synet af Lilas blottede overkrop – en slags moderne makeup-sex i cyberspace.
Skype-samtalen i den første sekvens sparker plottet i gang. ”Du har 24 timer til at slippe af med hende!” skriver Lila til Janek som et ultimatum, hvis han vil have hende tilbage.
Sætningen vipper i en brutal dobbeltbetydning. Hvordan skal han forstå den bemærkning, og ved hun egentlig selv, hvad hun mener?
Janek er ved at gå ud af sig selv i desperation. Hvor langt er han villig til at gå for at få hende tilbage? Og hvor langt er hun villig til at gå for at tilgive ham? Under en fest forsøger Lila sig med et hævnknald og ender i seng med en anden fyr. Hun kan dog ikke slappe af, det føles forkert.
Kærligheden er aldrig nem uanset alder, og manuskriptet spiller på den helt genkendelige af slagsen, hvor jalousien og hævnens sødme snurrer rundt i sindet. Det er livets store drama, som udspiller sig intenst i det små, der holder The Word fast i et troværdigt greb. Men handlingen tumler også med et par huller og en mangelfuld indsigt i karakterernes psykologi.
Eliza Rycembel spiller forrygende som Lila, men karakteren efterlader én uforløst. Er hun blot en naiv teenager fanget i følelsernes forvirrende vold, eller har hun vitterligt en forskruet opfattelse af ægte kærlighed?
Ligesom årets Oscar-vinder for bedste fremmedsprogede film, Ida, er The Word en polsk-dansk co-produktion med støtte fra Det Danske Filminstitut og her SF Film som medproducent.
Danske Morten Højbjerg klipper med sans for at gøre filmen realistisk glidende, mens Kristian Eidnes Andersens sparsomme score af melankolsk synth og klaver underbygger fortvivlelsens tårer i de scener, hvor livet virker sortest for de sårbare personer.
Instruktøren kaster de aldrig ud i overdramatiserede skænderier eller hysteri. Anna Kazejaks mantra synes at være less is more. De få effekter får virkeligheden til at træde frem – som når en enkelt, ensom blæser akkompagnerer en anspændt situation i et lille lokale. Eller da Lila sidder bedrøvet i en bil, mens stilheden følges af regnen, der pisker ned på bilruden.
Kommentarer