Yellowstone er et pompøst familiedrama pakket ind som en moderne western. Og Taylor Sheridan – der har skabt serien, som vises på den nye kanal Paramount Network – tager både sin genre alvorligt og bogstaveligt.
Serien er spækket med forsagte cowboys, stolte indianere, ranke heste, fatale skuddueller og storslåede billeder af den endeløse prærie. Vi befinder os bare i nutiden og på Montanas største ranch, Yellowstone, der er ledet af familiedynastiet Dutton.
Taylor Sheridan, som også er skuespiller, har over de seneste år især gjort sig bemærket som manuskriptforfatteren bag fremragende film som Sicario, Wind River og Hell or High Water. Sidstnævnte indbragte ham en velfortjent Oscar-nominering.
Alle tre film dyrker særegne amerikanske miljøer: det lovløse grænseområde mod Mexico i Sicario, et afsondret indianer-reservat i Wind River og udkants-Amerika i Hell or High Water.
Det er miljøer, som Sheridan og hans medforfatter John Linson også trækker på i Yellowstone.
John Dutton (Kevin Costner) er enkemand og den magtfulde patriark i Dutton-familien. Under sig har han sine fire børn, men han mister tidligt i serien sin ene søn, da en strid om et eftertragtet landområde eskalerer drastisk.
Grundkonflikten består i forskellige variationer af pres på familien Dutton – indefra såvel som udefra.
Internt ruskes der op i familien, da John Duttons kolde og alkoholiske datter Beth (Kelly Reilly) vender hjem til ranchen. Samtidig genoptager John kontakten til sin fortabte søn Kayce (Luke Grimes), der ellers har vendt faren ryggen.
Udefra bliver familie udfordret, fordi forskellige magtfulde personer i lokalområdet vil have del i Dutton-ranchens jordbesiddelser. Det forsøger den tredje søn Jamie (Wes Bentley), der er advokat, at afværge politisk og juridisk.
Oven i det potente og intrigemættede familiedrama blander serieskaberne Sheridan og Linson også en ordentlig omgang mord og politiske intriger.
Det ændrer dog ikke på, at Yellowstone er og bliver en fortælling om en familie. Og her kommer serien desværre til kort.
Den nerve og det solide karakterarbejde, som Taylor Sheridan har vist med sine tidligere film, formår han ikke fuldt ud at overføre til serieformatet. Yellowstone mangler den stramme intensitet, fordi den træder for meget vande.
Kevin Costner er god og sammenbidt gnaven som det ærkeamerikanske familieoverhoved, men Kelly Reilly, Luke Grimes og Wes Bentleys karakterer savner dybde. De tre skuespillere kæmper ihærdigt for at udfolde fortællingen, men de ender som kedelige karikaturer uden egentlig energi.
Det er seriens store akilleshæl.
Mest interessant af de tre er advokaten Jamie, der åbenlyst kæmper med nogle mindreværdskomplekser i forhold til sin seksualitet og ikke føler sig hjemme i det mandsdominerede cowboy-miljø.
Et andet problem er seriens fascination af det overfladisk dramatiske. I stort set samtlige afsnit havner en central karakter i livsfare, uden at det virker synderligt troværdigt.
Til gengæld er det tydeligt, at Taylor Sheridan føler sig godt hjemme, når det drejer sig om americana og western-toner. På Dutton-ranchen hersker helt særlige love og regler. Det er en slags fristad i prærie-format, der er interessant at udforske dramaturgisk. Og det formår serien faktisk undervejs.
Derfor lykkes Yellowstone også bedst, når den vekselvirker mellem det specifikt unikke for ranch-området og mere almengyldige temaer som ære, loyalitet og hævn.
Kommentarer