En dokumentarfilm om en computervirus kan lyde som en nørdet affære.
Men Alex Gibney (Oscar-vinderen Enron: The Smartest Guys in the Room og Scientologys religiøse fængsel) sætter historien i perspektiv med vinkler på storpolitik, atomkrig og det nye våbenkapløb i et filmsprog, der balancerer mellem talking heads-dokumentar, spion-thriller og cyberpunk.
Stuxnet er navnet på den computervirus, som i 2010 blev fundet på iranske atomanlæg. Centrifugerne var kommet ud af kontrol, uden at sikkerhedssystemerne opdagede det, og på uforklarlig vis eksploderede de på stribe. Herefter spredte virussen sig til industrianlæg over hele verden.
Ingen har nogensinde påtaget sig ansvaret. Gibney sætter sig for at bevise, at den er skabt af USA i samarbejde med Israel.
Han opruller efterforskningen gennem interviews med sikkerhedseksperter og journalister. De fleste nægter dog at placere ansvaret for Stuxnet, og derfor ender Gibney med en anonymiseret kvindelig kilde, som kan fortælle, hvordan Israel i sidste fase handlede alene og dermed skabte en langt farligere og mere ukontrollerbar virus, som spredte sig.
Som seer forundres man. Hvem er denne kvinde, der udtaler sig så velunderrettet og åbenmundet? Til slut får vi at vide, at hun er skuespilleren Joanne Tucker, som sammenfatter oplysninger fra en række anonyme kilder.
Troværdigheden halter, og det er, som om Gibney godt ved det. Alle kilderne taler udenom – undtagen den anonyme.
Også New York Times-journalisten David A. Sanger, der oprindeligt oprullede sagen. Han er den mest troværdige kilde, men han har allerede fortalt historien for flere år siden.
Zero Days er velfortalt og underholdende, men bidrager ikke med andet end en moralsk opsang til politikere: Cybervåben er mindst lige så ødelæggende som andre typer våben, derfor bør vi tale åbent om dem uden skæg og blå briller.
Kommentarer