Filosoffen Peter Tudvad giver en guide til den østrigske kælder, hvor vi ikke bare finder ofre for pædofili og incest, men også dramatikere og instruktører, der bearbejder den nationale fortrængning og eksistentielle splittelse.

At være filmkonsulent er en af de myteomspændte stillinger i det danske filmmiljø. Disse statsansatte smagsdommere til en halvdårlig gymnasielærerløn, der læser bunker af manuskripter, hvorefter de på glamourøse filmfestivaler lader sig beværte af producenter med blodsprængte øjne og for højt blodtryk og for lille egenkapital, hvor det hele ramler, hvis de ikke får en produktionsbevilling til deres næste film ...