Ekko kårer årets amerikanske film

Der er en særdeles bekymrende tendens på listen over årets bedste amerikanske film. En del af dem fik nemlig aldrig bred premiere i danske biografer.

Nogle kører kort i biografen og kommer så på en streamingtjeneste, mens andre er endnu sværere at opstøve. Det er en skam, for der er virkelig et stort vingefang og enormt ambitionsniveau i mange af de amerikanske film, som samtidig er helt overvældende intime.

Og i år er der sket noget historisk: Uden at skele til kønsfordelingen er vores fem udvalgte alle instrueret af kvinder!

Vi rangerer herunder de bedste fra nummer fem til nummer ét:

5. Promising Young Woman

Fuckfinger, knytnæveslag, mavepuster.

Der er mange kraftfulde ord at knytte til Promising Young Woman, og fælles for dem alle er, at Emerald Fennells hævndrama er en energiudladning af en underholdende overgrebsopsang.

Carey Mulligan stråler som Cassie, der har gjort det til sit livs mission at tage hævn over mænd, der betragter kvinders krop som deres ejerskab. Hun tager på barer og foregiver at være plakatfuld. Og når en håbefuld ungersvend beslutter at komme i bukserne på den sanseløst berusede kvinder, viser hun sig at være ved sine fulde fem og klar til at straffe gerningsmanden.

Det er en film, som tager favntag med spørgsmål om samtykke, der er blevet tidens vigtigste emne i kølvandet på #MeToo. Men den gør det ikke på en kedeligt belærende måde. Tværtimod er Promising Young Woman en af årets mest sprælske film, der med humor og action fortæller en nødvendig historie. 

4. First Cow

Det er svært at beskrive Kelly Reichards First Cow, så man får en ordentlig fornemmelse af, hvad der er for en slags film. Det lavmælte drama er en af de mest sensuelle madfilm nogensinde, men det giver hurtigt associationer til en varmblodet thriller eller hyggelig folkekomedie.

Filmen bærer elementer af begge dele, men er helt sin egen.

Den foregår i USA’s lykkeridder-fortid i starten af 1800-tallet, hvor kokken Cookie rejser med en flok pelsjægere. Da han møder kinesiske King Lu, beslutter Cookie at forfølge sin drøm.

De to mænd slår sig sammen og åbner et bageri med lækre kager. De skal bruge mælk. Derfor stjæler det umage makkerpar fra områdets eneste ko, og så opstår et lurende problem.

Man er tilgivet, hvis man stadig ikke helt kan se for sig, hvorfor First Cow er en sitrende perle. Det er særligt instruktørens simple måde at forene fortid og nutid, der gør historien til en underskøn og intelligent lignelse om kapitalisme i de forenede stater, som ikke altid har været forenede. 

3. Never Rarely Sometimes Always

Vi måtte vente omkring et helt år fra filmens premiere på Berlin-festivalen i 2020, før vi endelig kunne se det hårdtslående abortdrama Never Rarely Sometimes Always i Danmark.

Heldigvis var filmen om to unge kusiners rejse til New York, hvor den ene skal have en abort, i den grad værd at vente på. De uerfarne skuespillere Sidney Flanigan og Talia Ryder leverer medrivende præstationer i historien om teenageliv, der både er helt almindeligt og på et dramatisk overdrev.

Da det ikke er umulig at få abort i Pennsylvania uden forældres accept, bliver de to kvinder drevet ud på en mareridtsrejse for at skaffe sig af med det uønskede foster.

Eliza Hittman har tidligere lavet de ligeledes slående indie-film Beach Rats og It Felt Like Love, men instruktøren rammer et foreløbigt højdepunkt med det følelsesladede abortdrama. Film er hjerteskærende på den facon, hvor man ikke opdager, at man er blevet rusket i sine følelsers vold, før tårerne triller ned ad kinderne. 

2. The Power of the Dog

Newzealandske Jane Campions The Power of the Dog er optaget i instruktørens hjemland og har engelske Benedict Cumberbatch i en af hovedrollerne. Men filmen foregår i den amerikanske delstat Montana i 1920’erne og er med sin prærie-fortælling om ensomme cowboys omtrent så amerikansk, som man kan forestille sig.

Det er en film, der italesætter western-myten skabt gennem utallige film, men i stil med Brokeback Mountain går imod alle konventioner. Cumberbatch spiller macho-ranchejeren Phil Burbank, der er forbitret af livets elendighed. Da hans bror bliver gift, indleder Phil en krig mod hustruen og hendes søn.

I et roligt tempo bevæger filmen sig selvsikkert og stilfuldt mod et overraskende klimaks. Undervejs skaber Jane Campion med betagende nærbilleder af de beskidte omgivelser en intens verden fuld af fortrængte følelser.

1. Nomadland

Frances McDormand er med sin blotte tilstedeværelse værd at tilbringe små to timer i selskab med. Forsidestjernen i Ekko #87 er sådan en slags skuespiller, hvor hver en fuge og rynke i ansigtet fortæller sin helt egen historie.

I asiatisk-amerikanske Chloe Zhaos landevejsdrama Nomadland spiller McDormand den omrejsende kvinde Fern. Hun har efter at have mistet mand og job kastet sig ud i den barske tilværelse som daglejer, der kører rundt i USA for at finde arbejde, hvor der nu er brug for hænder.

Det er et barskt liv blandt de mindst bemidlede i verdens rigeste land, og instruktøren lægger ikke skjul på vilkårene, når hovedpersonen må bruge en spand som toilet og overnatte i en iskold bil.

Samtidig byder filmen på en poetisk hyldest til kampgejsten på bunden af det amerikanske samfund. Med et fintfølende kamera og varme billeder indfanger filmen lyrisk stemningen mellem mennesker, der ikke ejer det store, og som derfor er meget åbne.

Nomadland er lige så bevægende, som den er en kras samfundskritik. Og det får filmen til at gå direkte i hjertekulen.