Bawke

Bawke er udgivet på Ekko DVD #11.

Introduktion

Arbejdet med filmgenren skal være fokuseret på selve det filmiske arbejde og på de mulige temaer, der kan ligge i værket. Her er en film, hvor arbejdet med temaet står centralt, og hvor man måske endda med fordel kan starte med filmens stærke tema. Et samarbejde med faget psykologi, hvor de studerende kan trække på deres tillærte viden om børns udvikling og kommunikation, kunne være oplagt. Hvor og i hvilke situationer kan man bruge denne film i sin undervisning? Hvor gamle skal eleverne være, før de kan få det fulde udbytte af denne lille, stærke film?

Egentlig havde jeg ved første gennemkig forestillet mig, at filmen kunne bruges i danskfaget med fokus på indskolingen, hvor vi på Læreruddannelsen Holbæk i 0,2‐området arbejder med temaet ”inklusion og etnicitet”, men filmens stærke påvirkning af følelserne har fået mig til at gentænke placeringen, og jeg foreslår at placere den på dansk med fokus på mellemtrinnet, altså på fællesfaget. Men jeg vil lade det være op til læseren.

Referat

En far og hans søn er på flugt for at finde et sted, der kan byde på en bedre fremtid. Flugten foregår i støj og møg gemt under bunden af en lastbil hele vejen op gennem Europa. En lastbil, der stopper i en større by – sikkert Oslo – i Norge. Her må faren, Bawke hedder det på hovedpersonernes slaviske sprog, tage den vanskelige beslutning at efterlade sin søn alene. Det gør han for at give ham en større chance for at få en opholdstilladelse. De to må lade deres gamle ting ligge, så man ikke kan se, hvor de kommer fra, også den håndfuld krøllede fodboldbilleder af drengens fodboldhelt Zidane, som drengen holder så meget af, og som er det eneste personlige, forstår man, han har tilbage. Adskillelsen er et tema gennem hele filmen, fra den midlertidige til den definitive adskillelse. Filmen har altså ikke en happy‐ending.

Mål for undervisningsforløbet

Målet for undervisningsforløber er dels, at de studerende arbejder med analyse og fortolkning af medietekster, dels at de får redskaber til at se muligheder for tværfagligt samarbejde i de tekster, der arbejdes med i faget, og hvordan dansk kan bidrage til folkeskolens formål. Her kunne det være ”deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre” (formålsparagraffens stk. 3).

De faglige mål kan være arbejdet med filmens brug af billedbeskæring, farver, klipning og lyd samt arbejdet med kortfilm generelt. De fagdidaktiske mål kan være at diskutere, hvordan en lille, svær film som denne kan bruges i undervisningen og til hvilke aldersklasser. Og så hvordan man kan inddrage det aktuelle tema – det at flygte fra sit land i håbet om en bedre tilværelse og det at blive skilt fra sine forældre – i et tværfagligt samarbejde mellem flere fag i folkeskolen, for eksempel kristendomskundskab.

Didaktiske overvejelser

Arbejdet med Bawke i undervisningen i fællesfaget dansk på læreruddannelsen skal hele tiden have for øje, at der både skal arbejdes med de studerendes udvikling af egne faglige kompetencer og med fagdidaktiske overvejelser. Begge dele indgår derfor i nedenstående undervisningsovervejelser.

Bawke lægger op til at arbejde med områder som billedkomposition, kameradistance, klipning, farveholdning og brugen af lydsporet. Her vil jeg anbefale, at man på læreruddannelsen benytter relevante afsnit af for eksempel Christine Pilegaard Larsens Medier og medieundervisning.

Hvordan understreger det stemningen, at kameraets distance i Bawke veksler mellem total og nær. Hvornår bruges nærbilleder og hvornår totaler? Hvordan virker billederne i nær, når smerten og angsten bliver tydelig, og hvordan vil det virke på elever på mellemtrinnet?

Hvordan understreges hovedpersonernes forvirring, når filmen skifter til halvtotal/halvnær og viser et forvirrende sammensurium af mennesker, der går hid og did med hver deres mål, og henholdsvis viser og skjuler faren for drengen. Hvor er faren – er det nu, han forlader sin søn? Alt det nye, der vælter ind over hovedet på den lille, usikre dreng alene i et helt fremmed land vælter, på samme måde, ind over os, der ser filmen, når mennesker farer frem og tilbage, mellem vores hovedpersoner og kameraet, beskåret som set med drengens øjne.

Hvordan bruges linjeforløbene på billederne, for eksempel i togscenen, da faren går fra drengen, med de lodrette, gule stolper, der er i togvognen. Filmen er meget stramt klippet, så kun det, der er vigtigt for at forstå historien, er med. Som nævnt veksles der mellem korte, urolige klip, og længere nærbilleder.

Den lange tur under lastbilen illustreres for eksempel glimrende af mange, korte klip (hvis eleverne klapper til klippene, bliver det tydeligt, hvor hurtige de er), farten, når man ser vejen passere forbi med hjulene i supernær og den infernalske larm.

Lyden er et lille kapitel for sig. Tag for eksempel køreturen, hvor der klippes rytmisk i takt til den underlægningsmusik, der går gennem hele filmen. Lydsiden suppleres af baggrundslyde, reallyd som lastbilerne, der starter op, trafik i baggrunden, stemningen på stationen. Hvordan virker underlægningsmusikken? Er den for trist og melankolsk, og hvad med de høje lyde fra omgivelserne?

Farvebrugen kan man også komme ind på. Kulden, nervøsiteten, usikkerheden kommer til udtryk gennem de kølige farver og de blålige tåger, der skjuler drengen og faren, mens de forsøger at gemme sig under en lastbil, der skal køre tværs gennem Europa.

Hvad betyder det, at drengen løber gennem et hvidt, uberørt snedækket landskab, da han løber efter sin far og finder billedet af Zidane?

Processen

Vi starter med at se filmen for at få lov til at nyde førstehåndsindtrykket. Først taler vi om filmens tema, og her kunne man starte med at diskutere brugen af symboler. Hvad betyder fodboldkortet med Zidane? Hvorfor er det så vigtigt for drengen? Og hvorfor dukker det op igen i slutscenen? Hvordan er personerne i filmen? Og hvordan understreges personkarakteristikken af kameradistance, sprog og dialog? Hvad er filmens temaer?

Anden gang ser vi filmen igennem med en blyant i hånden. Nu skal billedsiden noteres ned. Farver, kamera og komposition skal noteres og diskuteres. Hvad betyder det for vores oplevelse af filmen, at der skiftes mellem de forskellige kameradistancer? Hvilke farver er dominerende og hvornår?

Næste gang, vi ser filmen (godt den kun varer femten minutter), noteres brugen af lyd. Hvornår er der musik i baggrunden, hvornår er der brugt dialog, hvornår træder reallyden kraftigt frem? Og hvordan virker det så? Det hele kan knyttes sammen med den diskussion af temaer, der allerede har været.

Efter arbejdet med filmanalysen må diskuteres, hvordan man håndterer sådan en type film i undervisningen. Filmen har klare, dokumentariske træk, og eleverne vil let kunne tro, at der er tale om en dokumentarfilm. Drengens smerte næsten kræver umiddelbar identificering, især de afsluttende nærbilleder af drengen, der med tårer i øjnene kalder ”bawke” far. Som lærer må man tage brodden af den ulykkelige situation og samtidig pege på det håb, der trods alt vækkes i slutscenen, hvor drengen, midt i det hvide landskab, finder farens hue med billedet af Zidane. Symbolet på en bedre fremtid, mindet fra tiden sammen med faren, det, der stadig forbinder de to.

Det må diskuteres hvilke områder af filmanalysen, der skal prioriteres i undervisningen på mellemtrinnet, om arbejdet med Bawke skal følges op af arbejdet med andre film med samme tema, litteratur om samme eller en generel snak om det at flygte fra sit hjemland. Her kunne man vælge litteratur fra den fantastiske genre, der ligger langt fra Bawke genremæssigt, men som trods det alligevel også ofte handler om personer, der må flygte fra noget, for at komme til et bedre liv. Skammerens datter af Lene Kaaberbøl kunne være et eksempel.

Efterfølgende må man diskutere, hvordan eleverne kan få øje på filmens temaer, og i hvilken undervisningssituation man kan vælge at arbejde med temaer som håb og tro, adskillelse og flugt. Her vil jeg pege på, at man kan samarbejde med kristendomskundskab som et fag, der netop kommer ind på emner som håb og tro, og som kunne understøtte en snak om det at være på flugt og det at komme som fremmed til et nyt land. Hvordan tager vi selv imod flygtninge her i landet?

Evaluering

Arbejdet med filmen afsluttes med en evaluering af forløbet og de faglige prioriteringer, der har været. Skulle man have fokuseret på andre, væsentlige elementer i undervisningen? Og hvordan evaluerer man elevernes udbytte af arbejdet med filmen?


Mere undervisningsmateriale til Mellemtrinnet.