Årets bedste: Danske serier

Indtil i år har danske serier skullet finde vej til vores liste over ”årets bedste serier”, hvis de skulle gøre sig forhåbninger om at blive nævnt i Ekkos årsrangering.

Nu har vi dog valgt at lave en separat liste for årets bedste danske serier. Det er bestemt ikke en nådegave, men skyldes ganske enkelt det faktum, at der er kommet et hav af stærke danske serier i 2022.

Fjerde sæson af Borgen og Lone Scherfigs glimrende TV 2-serie Dag & nat havner således lige uden for top 5, selv om de på hver deres måde fortæller fejende flot fra henholdsvis den politiske arena og et hospitals daglige omgang med liv og død.

Til gengæld har vi udvalgt en håndfuld serier, der både fabulerende og roligt lukker os ind i historier om danskerne. Og lad os med det samme afsløre: DR sidder tungt på flæsket!

5. Ingen vej tilbage

Vi har hos Ekko længe vidst, at Andrias Høgenni er et talent ud over det sædvanlige. Den færøske instruktør har lavet en række stærke kortfilm, som kan ses på Ekko Shortlist.

Han cementerede sin status som stortalent, da Super16-afgangsfilmen Ikki illa meint i 2020 vandt prisen for bedste fiktion ved Ekko Shortlist Awards.

I 2022 fik Høgenni sit endegyldige gennembrud med DR-serien Ingen vej tilbage.

Her spiller Ane Stensgaard Juul og William Halken et ungt par, hvis retningsløse liv pludselig tager en drejning, da hun bliver gravid. De går fra at være bollevenner til at forsøge sig i et seriøst forhold, men den slags byder på mange udfordringer.

Humor og alvor smelter lydefrit sammen i den danske serie, hvor det færøske sprog bliver inkorporeret gennem flere stærke bipersoner. Og så lykkes Ingen vej tilbage på sin egen stille facon med at italesætte et tabu om mental sundhed, uden at det føles som en didaktisk pegefinger.

Det er flot fortællekunst.

4. Carmen Curlers

Man har vænnet sig til en fast formel i DR’s store søndagsserier. Mens det ikke nødvendigvis har behøvet at være nordic noir og dyk ned i krimigenren, har der været en tendens til det afmålte drama, som bærer sin samfundsrelevans uden på tøjet.

Det gør Carmen Curlers i al sin sprælske vildskab op med. Serieskaber Mette Heenos fortælling bygger på ægte hændelser, men virkeligheden bliver aldrig en spændetrøje for det sprælske drama.

Tværtimod udnytter serien sit charmerende tidsbillede anno 1960’ernes Danmark til at skabe en moderne fortælling. Og med visuel opfindsomhed drages man ind i den energiske historie om eventyrlyst.

Morten Hee Andersen har aldrig været bedre end som den komplekse hovedperson Axel Byvang, der med sit drømmende sind har store ambitioner om at gøre en curler-opfindelse verdensomspændende. Men Maria Rossing stjæler fornøjeligt showet som husmandskonen Birthe, hvis vej ind på arbejdsmarkedet bliver brugt til at skildre et dansk samfund i forandring.

3. Salsa

Ligesom Andrias Høgenni er Jonas Risvig et stortalent, der har taget vejen fra kortfilm på Ekko Shortlist til i dag at være dansk films ungdomsportrættør par excellence.

I år stod autodidakte Risvig både bag den medrivende Viaplay-serie Drenge – der lige så vel kunne have fundet vej til vores liste – og den forfriskende bramfri DR-serie Salsa.

Salsa er en besnærende sex-positiv ungdomsserie, hvor to søstre udforsker erotikkens glæder på en dating-app. Det handler om ungdommelig identitetssøgen, men også om samtykkets svære kår på sociale medier.

Jonas Risvig har en gudsbenådet evne til at tale de unges sprog – nok ikke mindst, fordi den snart 29-årige instruktør selv er en ung sjæl. Han har dog et klogt og voksent blik på udfordringerne, som generation Z bakser med, og han forstår at sætte smukke billeder på dem.

Med sin serie har Jonas Risvig gjort mere for den åbne snak om sex end nogen anden dansker i 2022.

2. Orkestret

Orkestret skulle oprindelig have haft premiere i 2021. DR udskød dog serien om grænseoverskridende opførsel i Symfoniorkestret, fordi sagen om krænkelser i DR’s Pigekor kom frem, da serien skulle til at blive lanceret.

Men timingen var faktisk helt perfekt.

Orkestret hudfletter på hysterisk morsom vis en tidsånd, hvor mennesker har svært ved at jonglere mellem lyster og samtykke. Serien udfolder en magtkamp mellem de klassiske musikanter i Symfoniorkestret, der som enhver tv-værdig arbejdsplads er et inferno af egoisme og mobning.

Makkerparret bag Den Korte Radioavis og korrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm – Frederik Cilius og Rasmus Bruun – indtager to af hovedrollerne i serien, som er skabt af Mikkel Munch-Fals og Adam Price.

Kvartetten har skabt en serie med en særegen tone.

Der er pinlighedskomik i rigt mål, men samtidig fatter man stor sympati for de stakkels personer, der kæmper med selvforståelsen. Vi glæder os til anden sæson, som Cilius og Bruun heldigvis har lovet, er under opsejling.

1. Riget Exodus

Lars von Trier har for vane at havne øverst på Ekkos årslister, når han har været aktuel med film. Og selv om Riget Exodus måske ikke helt lever op til sin kultelskede forgænger, er det en fornøjelse at se Triers dissekering af det danske sundhedsvæsen afsluttet med bravur.

Tredje sæson af sagaen om livet på Rigshospitalet er langt fra det venstrehåndsarbejde, som instruktøren selv ynder at gøre det til. Der er tydeligvis lagt et kæmpe arbejde i at kortlægge historiens vildveje og skæbnen for de mange fascinerende figurer.

I det aktuelle Ekko #92 har vi tilegnet et helt tema til Riget, og vi kommer rundt om både de gamle og den nye sæson.

Det er med andre ord et værk, der allerede er gået over i Danmarkshistorien, og som sådan fortjener serien den højeste anerkendelse. Hvis det bliver det sidste fra Parkinsons-ramte Trier, vil han have sluttet med maner.

Den grandiose finale byder på broderlandsopgør, satire over krænkelseskultur og så mange djævelske meta-glimt i øjet, at man snildt kan starte forfra efter endt kigning. Det er et skønt ekstranummer, som efterlader én med et smil på læben hele vejen igennem.

Riget Exodus fik premiere på den nordiske streamingtjeneste Viaplay, men Lars von Triers mulige svanesang vil uden tvivl få ny opmærksomhed og et større publikum, når den kommer på DR engang i 2023. Der er ikke så lidt fortolkningsarbejde at give sig i kast med, tør vi godt love.