Top 10: Musikvideoer

Det giver et helt særligt udtryk, når film og musik går op i smuk forening.

Tænk bare på spillefilmen, hvor et godt musikstykke kan løfte en scene til helt nye højder og trække i hjertestrengene på en måde, hvor selv det smukkeste billedsprog ikke kan følge med.

På samme måde kan en musikvideo få musik og billeder til et gå op i en højere, tredje enhed. Der bliver ofte set ned på genren, men den byder på rørende, spændende og nyskabende værker.

Filmmagasinet Ekko har tidligere sat fokus på genren, da vi i 2012 udgav en hel dvd med de på verdensplan tyve bedste af slagsen.

Nu synes vi, at det er blevet tid til en opdatering. Derfor har vi samlet de ti bedste danskinstruerede musikvideoer fra år 2000 og frem.

10. Habitat - Av Av Av (2017)
Instr. Anders Morgenthaler

En sværm af droner kommer en døende kvinde til undsætning i Av Av Avs musikvideo til Habitat. I Anders Morgenthalers iscenesættelse smelter realisme og surrealisme sammen, da en ung kvinde forsøger at begå selvmord i en øde skov.

Hun reddes af en gruppe venlige droner, der suger de dødbringende piller ud af hendes system og skænker hende et nyfødt barn, groet ud af selve skovbunden. Det er lettere at tage vare på sig selv, når man har et andet liv at værne om, og man ikke er alene i verden.

9. Every Minute Alone – WhoMadeWho (2009)
Instr. Good Boy! Creative

Det er ligesom en scene fra Fight Club, når mændene fra WhoMadeWho lader deres følelser løbe frit og tuder som pisket til terapisessionerne i videoen til Every Minute Alone. Det er både humoristisk og en smule patetisk, når mændene stortudende forsøger – og mislykkes med – at stryge tøj, samle ikea-møbler og ordne værktøj.

Eller bare græder i hinandens arme. Sammen med det insisterende beat og lyrikken om at samle tankerne efter et brudt forhold, gør kunstnerteamet Good Boy! Creative grin med de stærke mænd, der krakelerer, når de ikke længere har en kvinde at støtte sig op af. Prikken over i’et er den grædende mand over for avisforsiden om, at danskere er det lykkeligste folk i verden.

8. Even Love – CHINAH (2017)
Instr. Pelle Gøtze

Der er dømt fragilt ungdomsdrama i musikvideoen til Københavnske CHINAH’s Even Love. Med pastelfarver og overbelyste billeder håndterer videoen kønsidentitet hos teenagere. Drengene på fodboldbanen bryder ud i dans, men vil ikke lade den androgynt-udseende dreng med langt, blondt hår spille med.

I stedet finder han trøst i legetøjsforretningens udvalg af Ken- og Barbie-dukker. Butikken er oplyst som et neonlilla eventyrland, hvor drengen boltrer sig. Sangen handler om at acceptere sig selv, og det virker helt befriende, da drengen til sidst grinende spiser popcorn på sidelinjen af fodboldbanen. Hvor den type budskaber let kan virke overpædagogiske, bliver det her præsenteret med en lethed og finesse, der gør, at man identificerer sig med hovedpersonen.

7. The Day That Never Comes – Metallica (2008)
Instr. Thomas Vinterberg

På otte et halvt minut formår denne musikvideo, instrueret af Thomas Vinterberg (Festen), at gengive krigens brutalitet bedre end mange krigsfilm. Til lyden af Metallicas The Day That Never Comes forsøger en lille gruppe soldater at redde deres hårdt sårede kollega ud af den brændende ørken efter et angreb.

Videoens dramatiske højdepunkt er, da soldaterne bliver stoppet af en civil bilist. Soldaterne tror, han er en selvmordsbomber. Situationen spidser til, indtil mandens burkaklædte kone træder ud af bilen, trodsigt går op til de ængstelige soldater og afvæbner situationen. Det er en historie om at forstå, hvad frygt gør ved mennesker og om ikke at skue hunden på hårene. Et budskab, der i dag er mere relevant end nogensinde.

6. Slow Show – The National (2010)
Instr. Tobias Gundorff Boesen

Et middagsselskab slår over i en tragedie til lyden af Slow Show af The National. Out Of a Forest er en ikke officiel musikvideo, men den senere Ekko Shortlist-vinder Tobias Gundorff Boesens afgangsfilm på The Animation Workshop i Viborg. Og forsangeren Matt Berninger blev så begejstret for resultatet, at han dedikerede nummeret Slow Show, da The National gav koncert i Forum.

Filmen vækker i sin brug af stopmotion og dyredukker mindelser om Dyrene fra Hakkebakkeskoven. En kaninfamilie hygger sig i skumringen, men da natten falder på, brydes hyggen brat. En ulv angriber med blodig brutalitet. Kun en enlig kaninunge overlever, og det gør den overraskende nok ved, at en menneskehånd rækker ned og trækker ham op af en hat til et trylleshow.

Det barnlige udtryk og den bløde musik skaber en stemning af noget velkendt og hjemligt. Det gør videoens sidste halvdel des mere surrealistisk og hjerteskærende. Man kan slet ikke lade være med at føle med den lille kanin, hvis verden hele to gange bliver vendt 180 grader.

5. Moan – Trentemøller (2007)
Instr. Niels Gråbøl & Ulrik Crone

Musikvideoen til danske Trentemøllers Moan tager fra start en utraditionel drejning. Det er en hyldest til hunden Laika, det første dyr i rummet, og forløbet er set fra hundens synspunkt. Videoen skifter mellem scener fra rummet, hvor Laika flyver ene og forladt rundt i kredsløb om Jorden i Sputnik-sonden og videooptagelser fra tiden på landjorden.

Hun leger med sin ejer, før hun bliver fanget af hundefængere og brugt i det russiske rumprogram. Det giver et helt anden betydning til teksten, når vokalist Ane Trolle synger, at hun ikke kan sove, fordi hun savner sin elskede – animeret gennem en hundemund. Det er en synsvinkel, der kan gøre enhver dyreelsker rørt om hjertet.

4. Rocket Brothers – Kashmir (2003)
Instr. Anders Morgenthaler

Familie er et forhold mellem kærlighed og had. De to brødre i Kashmirs Rocket Brothers drømmer om at bygge en rumraket til månen. Men kærlighed bliver til jalousi, da den ene bror i stedet finder kærligheden sammen med en robotkone og barn. I en historie, der spejler Kain og Abel, dræber den anden sin bror, men fortryder dog hastigt.

Han færdiggør raketten, så han kan hente sin bror ned fra himlen. De to forenes til sidst i skyerne, da raketten eksploderer, og den anden bror også dør.

Musikken bearbejder det svære forhold mellem ikke at kunne leve med eller uden hinanden. Det er den type historie, der kun kan fortælles gennem animation. Der skal ligesom det filter til for ikke at gøre det for virkeligt.

3. What Else Is There? – Röyksopp (2005)
Instr. Martin de Thurah

Mosebryggen og den skandinaviske uhygge breder sig i musikvideoen til norske Röyksopps What Else Is There? En spøgelsesagtig Karin Dreijer, kendt som forsangeren for The Knife, glider gennem mennesketomme gader og tætte granskove som et hvileløst genfærd i en verden i forfald, imens en voldsom storm raser.

Villahuse rives op med rode og driver væk som svaler i blæsten. Det er en æstetik, der virker som taget ud af nordisk mytologi med elvere og troldfolk. Billedsiden vækker genklang i musikkens dystre univers, hvor lyrikken kredser om store, eksistentialistiske spørgsmål.

2. In Cold Blood – Alt-J (2017)
Instr. Casper Balslev

Musen er skabt til at overleve. Det er hovedbudskabet i britiske Alt-J’s In Cold Blood, der starter med en David Attenborough’sk intro oplæst af selveste Iggy Pop.

En mus kryber ud af sit hi. Straks jages den af slanger og ræve, men musen er kun en brik i et mikrokosmos. Og videoen ændrer brat karakter, da musens færden bringer den midt i efterdønningerne af en skudveksling. Upåagtet kravler den over blodige kroppe for at gumle på resterne fra en åben chipspose. Til sidst kører den væk på ladet af en pickup-truck med duellens eneste overlevende par.

Vinklen er original, og Casper Balslev – kendt på Ekko Shortlist for hyperæstetiske Han Kjøbenhavn-reklamer – leger hele tiden perspektiv og seerens forventning i en koldblodig historie om overlevelse, ikke for den stærkeste, men bedst tilpassede.

1. Human – Carpark North (2005)
Instr. Martin de Thurah

Menneskedyret er et mærkeligt væsen. Det beviser videoen til aarhusianske Carpark Norths Human, hvor en gruppe folkeskoleelever får lov til at slippe deres indre følelsesliv løs gennem videoens magiske surrealisme. På musiksiden er lyrikken en kulegravning af den menneskelige tilstand, og der er noget smukt i, at musikkens voldsomhed illustreres gennem børnene, der gør temaet eviggyldigt.

Martin de Thurah har i årevis været et af dansk films største talenter, men spillefilmdebuten lader vente på sig. Til gengæld kan vi glæde os over hans fabelagtige musikvideoer, hvor naivitet og barnetro møder kynisme. Særligt stærkt virker scenen, hvor to drenge kaster kakaomælk efter hinanden. Legen minder om en kamp, hvor kakaomælk bare har erstattet blodet. Mennesket kan være stærkt, dyrisk, have fantasi og være skrøbeligt – på en og samme tid.