Nyhed
29. mar. 2012 | 10:11

Biograferne er ikke forsøgsdyr

Alle bliver tabere, hvis Ronnie Fridthjofs plan om et fleksibelt biografvindue og billige film on demand, bliver virkelighed, skriver Kim Pedersen fra Danske Biografer i debatindlæg.

Af Kim Pedersen

Brancheforeningen Danske Biografer har med stor interesse læst Ekkos artikel, hvor Ronnie Fridthjof tager til genmæle overfor den kritik, foreningen har rettet mod hans forslag.

Beklageligvis er Ronnie Fridthjofs genmæle baseret på en række misforståelser, som skal påpeges.

Men først og fremmest skal Brancheforeningen dog gøre opmærksom på, at den har forståelse for Ronnie Fridthjofs frustrationer. Hans film bliver tyvstjålet over internettet, og prissætningen i vinduerne efter biografernes er i frit fald. Samtidig har det nu vist sig, at de nye digitale medier ikke er det økonomiske slaraffenland, producenterne drømte om.

De nye medier med lav prissætning ”stjæler” blot fra de gamle med højere prissætning.

Det betyder, at en omfavnelse af de nye medier blot yderligere skubber filmbranchens økonomi i den forkerte retning. Og alle bliver tabere, både biografer og producenter — og ikke mindst forbrugerne — fordi det i fremtiden vil være meget vanskeligt at finansiere de film, publikum elsker at se.

Intetmælende forsøgsdyr
De danske biografer er så sandelig åbne overfor forsøg, men forudsætningen for biografernes medvirken er en klarlæggelse af succeskriterierne, forudsætningerne, konsekvenserne og ikke mindst: at biograferne friholdes for eventuelle tab i forbindelse med disse forsøg.

Det er ikke nyt. Det har været udmeldingen fra biograferne i lang tid.

At Ronnie Fridthjof ene mand mener, han kan løse samtlige af branchens problemer med brug af tilsidesættelse af konkurrenceparameteret ved prissætning og ikke vil imødekomme biografernes forudsætninger, men derimod angiveligt mener, at biografernes blot skal involveres som intetmælende forsøgsdyr, der trækkes til egen destruktion, vækker naturligvis biografernes bekymring.

At Ronnie Fridthjof har nogle erfaringer med en enkelt film, hvor forbrugerne endnu ikke var bekendt med en ny prissætning, vejer ikke meget i biografernes vægtskål, når der sammenlignes med undersøgelser af velrenommerede analyseinstitutter, som baserer sig på rigtig mange film.

Man kan nok snyde forbrugeren en enkelt gang, men forbrugeren er kvik og gennemskuer hurtigt et nyt prissætningsprincip.

Fridthjofs venner
At Ronnie Fridthjof på smallest mulige grundlag — hans venner — ikke mener, forbrugeren sætter pris over aktualitet, står igen over for de bredeste mulige grundlag: undersøgelser blandt tusindvis af forbrugere, initieret af velrenommerede analyseinstitutter.

Danske Biografer mener ikke filmindustrien bør sætte hele sit fremtidige virke på spil på grundlag af, hvad Ronnie Fridthjofs venner mener. Man gør nok klogt i at søge et noget bredere grundlag for beslutningsprocessen.

Danske Biografer er glade for at Ronnie Fridthjof i det mindste mener, at nogle film fortsat bør beholde et biografvindue af en vis længde.

Danske Biografer skal dog beklage, at Ronnie Fridthjof vender det blide øje til en række fakta: danske film er ikke tilgængelige for illegale downloads på nettet, så længe filmene vises i biografen, danske film bliver først tilgængelige illegalt, når de udkommer på dvd.

Fakta skræmmer
Undersøgelser — igen på bredest mulige grundlag af velrenommerede analysefirmaer — har påvist, at når forbrugeren får et diffust indtryk at biografvinduets længde, vælger mange at sige: ”Vi venter til den kommer på dvd, til billige penge.”

At nogle film udsendes hurtigt på dvd, vil dermed have to effekter. De bliver hurtigere tilgængelige som illegale downloads, og publikums diffuse indtryk af biografernes vindue vil skade samtlige film i biograferne.

Ronnie Fridthjofs forslag vil dermed ikke være til filmindustriens bedste, og så sandelig heller ikke til forbrugerens bedste.

Til trods for Ronnie Fridthjofs venners venlige indstilling overfor biograferne, må man beklageligvis konstatere, at fakta skræmmer:

  • Ved videoens fremkomst i 1982 døde "reprisen" fra den ene dag til den anden. Genudsendelser af film repræsenterede tidligere 30 % af biografernes omsætning. En omsætning der forsvandt på grund af forbrugerens adgang til filmene på video.
  • Da filmbranchen sidst ændrede forretningsmodel - ved videoen fremkomst - blev biografernes tilskuerantal halveret over ti år.
  • Da man i Hong Kong på grund af filmtyverier valgte at udsende alt på en og samme tid på alle platforme, faldt biografernes tilskuerantal med 70 %.
  • Indiske film i London og spanske film i Los Angeles var tidligere en stor omsætnings-kilde for biograferne i de respektive byer. Efter videoens fremkomst tørrede denne omsætningskilde ud.

Så uanset Ronnie Fridthjofs venners gode hensigter, vil et nedbrud af biografernes vindue betyde skade på den største og vigtigste kilde til omsætning, en producent har — uden at disse tabte indtægter udlignes af indtægter i de efterfølgende vinduer, tværtimod.

Der er ingen lette løsninger i denne problematik. At vise levende billeder er en modnet branche — for at sige det mildt — og det kan være producenterne blot skal til at vænne sig til, at de omsætningsstigninger, de har set i fortiden, ikke vil være mulige i fremtiden. Og så indstille sin virksomhed på dette forhold.

Den desperation, Ronnie Fridthjof lader komme til udtryk, vil intet løse. Tværtimod.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko