Interview
31. okt. 2020 | 10:43

Blodig dansk horror nuancerer samtykke

Foto | Mads Eneqvist
Liebhaverfruen og dressurrytteren Mia (Sara Hjort Ditlevsen) må lægge krop til enorme smerter, da hun bliver trukket ind i en ondsindet læges planer.

”Alt det grimme og forkerte, som vi alle sammen bærer rundt på indeni, kan vi vise i horrorfilmens trygge fiktionsrum,” siger manuskriptforfatteren bag gyseren Breeder.

Af Marcus Uhre

I soveværelset, til julefrokoster, på stranden eller i en dunkel kælder. Sex kan foregå mange steder og på mange forskellige måder.

Og seksualiteten er sjældent noget, man har kontrol over. De kødelige lyster hviler i det ubevidste, og det er måske derfor, at sex næsten altid optræder i gyserfilm.

”Horrorfilm tager fat i det ordløse og de mest instinktive og primale følelser,” siger manuskriptforfatter Sissel Dalsgaard Thomsen, der har skrevet Jens Dahls aktuelle gyser Breeder.

”Alt det grimme og forkerte, som vi alle sammen bærer rundt på indeni, kan vi vise i horrorfilmens trygge fiktionsrum,” siger hun.

Fødemaskiner til kamp
Skurken i Breeder er den dyrlægeuddannede helsekostfirmaejer Isabel Ruben (en faretruende Signe Egholm Olsen), der forsøger at sætte den menneskelige levealder op til 180 år ved at udnytte unge, ukendte kvinders fertilitet.

”Det er en historie om kvinder, der bliver undertrykt, blot fordi de er kvinder. Fordi de har den fysik, de har,” siger forfatteren om den blodige historie, der er skabt via grundig research om indiske rugemødre, sydkoreansk kæledyrskloning og etbarnspolitikken i Kina.

Over for Isabel Ruben står Mia (Sara Hjort Ditlevsen). I sit liebhaverliv får hun ikke noget sex og kan derfor hverken blive gravid eller udleve sine sadomasochistiske fantasier.

Når Ruben bortfører Mia og hun bliver brændemærket, tisset på og udnyttet med formål som rugemor, bliver mange af hendes ønsker og perversiteter i virkeligheden prøvet af.

Forskellen er selvfølgelig samtykket.

”Der er noget, som hun rigtigt gerne vil med sin elskede i en fantasiverden. Men hun er på ingen måde interesseret i de samme handlinger fra andre mænd i den virkelige verden,” forklarer Sissel Dalsgaard Thomsen.

Vedvarende dialog
Filmen er netop skrevet i et forsøg på at nuancere et af de mest relevante ord i dagens Danmark: samtykke.

”Samtykke er så utroligt komplekst et felt, og det kan ikke altid gøres op i sort og hvidt for de involverede parter,” siger forfatteren, som har skrevet Ekko Shortlist-hittet Venus, hvor et kærestepar tager i swingerklub sammen.

”Det afgørende er, om du siger ja eller nej, men selv i det enkelte ’ja’ og det enkelte ’nej’ kan der nogle gange være nuancer.”

”Jeg kan sige ja til noget nu, men om en halv time eller i morgen kan jeg sige nej til det samme. Det skal være en vedvarende dialog og samtale.”

Indgroet i mænd
Sissel Dalsgaard Thomsen bliver snart 41, og det er først i løbet af de seneste fem år, at hun er blevet i stand til at identificere den mavefornemmelse, som gør, at hun kan sige fra.

”Jeg tror ikke rigtigt, at mænd er klar over, hvor svært det kan være som kvinde at mærke efter, om man egentlig har lyst. Rent personligt skulle jeg helt bevidst beslutte mig for, at det var noget, som jeg ville øve mig på,” siger forfatteren, der er uddannet fra filmskolen Super16 i 2014.

”Det er mere indgroet i mænd, at de aktivt kan sige nej. For kvinder giver det ikke altid sig selv, for vi bliver trænet i at skulle bevare den gode stemning.”

”I den virkelige verden er det mit indtryk, at de fleste mennesker ikke ønsker at misbruge deres magt. Men hvis man efter negative reaktioner på sin dominerende adfærd stadigvæk ikke ændrer sin egen rolle i en dynamik, er der altså noget galt.”

Skurken er en kvinde
Når man tager stilling til sex, må man uundgåeligt også tage stilling til køn. I filmen bliver de tilfangetagne kvinder degraderet til ikke-mennesker.

”Filmen handler ikke bare om, at nogle mennesker bliver stukket i, men også at de bliver frataget deres menneskelighed,” siger Sissel Dalsgaard Thomsen om filmen, der er lavet på kun fire uger og et mikrobudget på seks millioner kroner.

Men heller ikke, når det gælder kønsroller, er tingene sort-hvide. Filmens mest magtfulde person er eksempelvis en kvinde.

”Jeg havde ikke lyst til at skrive en historie, hvor mændene var nogle røvhuller, og kvinderne var heltene. Jeg ser det selvfølgelig som en feministisk film, men den handler om magtstrukturen generelt. Vi lever i et samfund, hvor det primært er mændene, der sidder på magten, men det betyder ikke, at kvinder opfører sig som engle, når de får magt.”

Breeder får dansk biografpremiere den 31. oktober og kan ses på Blockbuster fra den 13. november.

Trailer: Breeder

Kommentarer

Sissel Dalsgaard Thomsen

Født 1979 i Herlev.

Uddannet manuskriptforfatter fra Super16 i 2014.

Har skrevet manuskript til swingerklub-dukkefilmen Venus, der indtager sjettepladsen på All Time Shortlist.

Er horrorfan og har anbefalet fem skræmmende horrorfilm på Ekkos hjemmeside.

Aktuel i danske biografer med gyseren Breeder.

Udvalgte film

Breeder
2020

The Return
2018

Skyld
2014

Natasja Jensen
2014

Vokseværk
2014

Venus
2010

ZombieWestern: It Came from the West
2007

© Filmmagasinet Ekko