Boes store forvandling

Det var en helt ny Christoffer Boe, der søndag aften åbnede Ekkos sommerkursus på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft.

Med sort blazer, hvid skjorte, sort brille og grå jogging-bukser (!) lignede han godt nok sig selv.

Men mens de fleste vil kende ham som den kompromisløse art film-instruktør bag eksperimenterende, tvetydige film som Reconstruction, Alting bliver godt igen og Beast, var det en Christoffer Boe i mainstream-gevandter, der mødte salen på Jyllands næsetip.

Fra to uger til fire år
Boe var kommet til Ebeltoft for at fortælle om sin kommende film Spies & Glistrup om det mangeårige venskab mellem to af dansk histories mest excentriske personligheder.

Filmen er lige nu ved at blive klippet, men Boe og medmanuskriptforfatter Simon Pasternak (kendt som krimiforfatter og forlagsredaktør på Gyldendal) sparkede projektet i gang helt tilbage i 2008.

Siden er intet gået som planlagt.

”Vi havde nok lidt for optimistiske forestillinger om, hvad der kunne nås. Den plan, Christoffer kom med, var, at vi skrev manuskriptet på to uger. Der gik fire år,” fortalte Simon Pasternak, der sad ved Boes side i Ebeltoft.

Kødpølse på Regensen
Kimen til projektet blev lagt, da Christoffer Boe ved et tilfælde stødte på de gamle klip med Mogens Glistrup, da han på direkte tv insisterede på, at det var helt ok ikke at betale skat.

Boe foreslog for sin producer at lave en film om den kontroversielle advokat og politiker, men instruktørens producer mente ikke, der var grobund for en film om en mand, der blev voldsomt udskældt for det racistiske livssyn, der særligt prægede den sidste del af hans liv.

Boe holdt dog fast i idéen, og da han fandt ud af, at Glistrup havde et tæt venskab med levemanden Simon Spies, fandt han en ny indgang til projektet. Han slog tøjlerne sammen med Pasternak, men duoen måtte indse, at projektet var mere kompliceret end som så.

Hinandens ligemand
De hyrede et hold journalister til at kortlægge Glistrups og Spies’ liv – og talte selv med gud og hvermand, der personligt havde kendt de to.

”Vi fik en masse at vide om de to hver for sig – og alle vi talte med havde en god anekdote om Spies. Men deres indbyrdes forhold var der ikke nogen, der kendte så meget til. Så der måtte vi selv stykke tingene sammen ud fra udtalelser og hændelser i deres respektive liv,” fortalte Christoffer Boe.

Mogens Glistrup og Simon Spies mødte hinanden på kollegiet Regensen i indre København, hvor de spillede bordtennis eller spiste kødpølsemadder sent om natten.

Mange år senere blev Glistrup advokat for rejsekongen Spies. De er to originaler, der begge synes, de er mere intelligente end alle andre omkring dem. I hinanden finder de en ligemand.

”Vi fandt ud af, at de har brug for hinanden, at de betød mere for hinanden, end man troede. Det blev vores udgangspunkt. Og vi fandt ud af, at filmen skulle være bygget op over møder mellem de to. Når vi fokuserede for meget på deres individuelle livsforløb, blev det kedeligt,” sagde Christoffer Boe.

Smil af uvidenhed
Med Alting bliver godt igen stod Boe ved en skillevej. Skulle han fortælle filmens thrillerplot som et straight historie, som alle ville kunne forstå – eller skulle han give filmen et twist, som gør publikum i tvivl om, hvad de egentlig har set.

Han valgte – på Boe’sk facon – det sidste.

”Jeg prøver at opnå publikums glade smil af uvidenhed – der hvor folk går ud af biografen og siger: ’Hvad så du?’ ’Det ved jeg ikke, men det var enormt fedt.’ Men jeg må også konstatere, at ofte ender det bare i et skrig om munden i stedet.”

Lystfyldt og rørende
Den lynhurtigt producerede kraftudladning Beast blev endnu en gådefuld film, – hvilket Boe selv illustrerede med en værtshusscene, hvor en diabolsk Nicolas Bro verbalt overfalder en uforstående Nikolaj Lie Kaas.

Men derefter skulle det også være slut. Med Spies & Glistrup laver han en ligetil, letforståelig film.

”Jeg vil gerne lave noget, der er lystfyldt og rørende,” fortalte instruktøren, der også kunne afsløre, at han havde ladet sig inspirere fra en uventet kant.

Hver dag, han kom hjem fra optagelserne, så han nemlig en halv times tid fra David Finchers stilsikre Zodiac om jagten på den berygtede Zodiac-seriemorder i 70’erne.

Boe viste filmens stemningsmættede åbningsscene.

”Hver gang jeg så noget fra filmen, blev jeg vildt frustreret over, hvor godt det var. Fincher er jo perfektionismens hyrde – men han er også vanvittig præcis og klar i sin fortælling og sit visuelle udtryk,” sagde instruktøren.

”Der er en renhed og konsekvens i visualiseringen, som ikke står i vejen for, men er springbræt for historiens enkelthed, som jeg har tilladt mig at beundre med henblik på efterligning.”

Omvendt skriveblokering
For Simon Pasternak var filmen første møde med filmbranchen, og han skulle da også vænne sig til at skrive i manuskriptform.

”Jeg led af en omvendt skriveblokering. Når jeg skrev replikker, endte det med, at en person snakkede en halv time, hvorefter en anden person snakkede en halv time. Og så sagde Christoffer de kloge ord, at det skulle være sjovere, mere dramatisk og siges på fem linjer,” sagde Pasternak, der også blev overrasket over, hvor struktureret Boe arbejdede.

”Jeg vidste jo, at han var eksperimenterende kunstner, og i litteraturen betyder det, at man ingen som helst regler følger. Men Christoffer var helt skarp på dramaturgi, karakterudvikling og den slags, der er nødvendige, for at en film fungerer.”

Panikslagen Pasternak
Som det første publikum i landet smugkiggede Ekkos sommerkursister tre scener, som var på et så tidligt stadie, at de var mærket ”0. gennemklip”.

Ikke engang Pasternak havde set alle scenerne endnu. ”Jeg er principielt panikslagen for, hvordan det kommer til at se ud,” indrømmede han.

Publikum sendte dog både grin og klapsalver mod work in progress-scenerne – og kan nu i spænding vente på at se det færdige resultat, der vil få premiere i 2013.