Shortlist: Bornholmsk tragedie på filmfestival

”For første gang i mit liv havde jeg en følelse af at være hjemme. Jeg oplevede en tilstand af en fuldstændig frigørelse fra kroppen og følte mig i harmoni med universet.” 

Sådan fortæller 38-årige Fili Seifert om en oplevelse i 2006 i et indisk ashram – et hinduistisk kloster – der åbnede en spirituel side af tilværelsen op for ham. 

Instruktøren har svært ved at sætte præcise ord på, hvordan han fandt meningen med livet under sit mentale eventyr i Indien, da vi møder ham over en kop kaffe på Amager i København. 

Men siden han vendte hjem fra turen i Indien, har han jævnligt dyrket tibetansk buddhisme og meditation for at blive åndeligt klogere på sig selv, og i sin fritid læser han filosofi på Københavns Åbent Universitet. 

Aktuel på filmfestival
Fili Seiferts fascination af tro og religion er baggrunden for hans film Trold, som er på vej ind i sin femte uge på top 10 på Ekko Shortlist. 

Den er – ligesom en anden Shortlist-film, Fucking tøs – udtaget til hovedkonkurrencen på Odense Internationale Film Festival, som finder sted fra 26. august til 1. september. Den er også i den danske konkurrence sammen med blandt andre to top 10-aktuelle film, nemlig Dicte og Omveje. Der er mulighed for at se Trold hver dag under hele festivalen. 

Den barske kortfilm handler om trettenårige Mille, der finder styrke i den katolske tro for at overvinde sin religiøse fars psykiske og seksuelle misbrug af hende. 

Trold er optaget i sommeren 2012 på Bornholm, hvor Fili Seifert selv er opvokset. Han flyttede til København i 1994, kom gennem familierelationer ind i film- og tv-branchen og endte i praktik på Metronome Film, hvor han gennem fire år blev uddannet som AV-assistent. En alsidig og teknisk uddannelse, hvor eleverne blandt andet bliver oplært i at filme, klippe og lave lyd og lys. 

Fornem finaleplads
Fili Seifert har efter sin uddannelse primært arbejdet som klipper i tv-branchen, men drømmen er at sidde permanent i instruktørstolen. 

Det er blevet til en række kortfilm gennem det seneste årti, hvor hans tre minutters science fiction-film Chronos i 2008 endte ud af 3600 indsendte bidrag som én af 36 film i finalen i den årlige kortfilmkonkurrence på hjemmesiden filmaka.com. 

Det blev ikke til en sejr, men pladsen i finalen var en belønning i sig selv. 

”Det korte format er jo hamrende svært at lave film i, så det var ikke bare en stor optur at nå så langt. Det gav mig også en god erfaring i at fortælle korte historier,” erindrer instruktøren. 

Afvisning førte til Trold
Oprindelig havde Fili Seifert planlagt en psykologisk thriller i spillefilmlængde: Dyr uden navn. 

”Morten Kaufmann (filmproducer på film som Jagten og Superclasico, red.) og hans selskab ville gerne gå videre med mit manuskript, men de ville ikke søge Det Danske Filminstitut om støtte med mig tilknyttet som instruktør. Så den kom ikke længere, for jeg var ikke interesseret i at give filmen fra mig,” siger han. 

I stedet kastede instruktøren sig over den 22 minutter lange Trold, som han kalder for en symbolsk fortælling om tro med tematisk aktualitet. 

”Jeg havde haft ideen til Trold liggende i skuffen, siden de grimme misbrugshistorier om Tønder-sagen og Josef Fritzl i Østrig kom frem i medierne for år tilbage.” 

”Det er interessant, om det er et patologisk forhold med de her mænd, der forgriber sig på børn og unge, eller om det ligger i vores natur og er blevet domesticeret. Jeg har ikke svaret i filmen, men jeg tror, at det her foregår langt mere, end vi er klar over, og ét middel til at bekæmpe det på er at få det frem i lyset og tale om det. Vi må acceptere, at det sker og er en del af virkeligheden, også selv om vi ikke bryder os om det,” mener Fili Seifert. 

”Jeg tror, at vi er så meget dyr, at hvis det ikke var for sociale reguleringer og normer, så ville en større del forgribe sig på unge.” 

Tilgivelse er svaret
Han understreger, at sammenfletningen af misbrugshistorien og det religiøse ikke er en stempling af katolikker som pædofile. Det handler om den styrke, mennesket kan opnå gennem religion. 

”Du kan sagtens tage troen i din vold og misbruge den til at underkue, smadre og ødelægge. Men det er ikke intentionen med historien. Mille repræsenterer den rene og ubesmittede tro, der er et middel til hendes overlevelse, og som giver hende evnen til at tilgive sin far.” 

”Nu reagerer små piger selvfølgelig ikke sådan ved et misbrug. Essensen er, at tilgivelse er den eneste måde, man kan kurere sig selv og komme videre i voksenlivet på. Selv om det for mange næsten er umuligt efter en så traumatisk oplevelse som seksuelt misbrug,” forklarer Fili Seifert, der fik tesen om tilgivelse bekræftet af en psykiater under sin research. 

Mexicansk inspiration
Fili Seifert fortæller, at han er betaget af de religiøse aspekter, som de to mexicanere, manuskriptforfatter Guillermo Arriaga og instruktør Alejandro González Iñárritu, anvender i deres trilogi om døden, Amores Perros, 21 Grams og Babel. 

I 21 Grams spiller Benicio del Toro en tidligere kriminel, der bliver genfødt som kristen og bruger troen til at bekæmpe sine misbrugsdæmoner. Det er den tematik, som netop optager Fili Seifert, men han forklarer, at han i første omgang mere havde udtænkt Trold som en slags bornholmsk version af Pans labyrint. 

”Det første manuskript var mere fantasifuldt, en slags magisk realisme med underjordiske trolde. Det er de her små væsener, som lever i klipperne på øen og er en del af den bornholmske folklore. Men produktionsmæssigt var det svært at løfte, så vi gik fra ’Troldepus møder sexmisbrugt pige’ til, at filmens titel fik en dobbeltbetydning,” siger Fili Seifert og uddyber: 

”På den ene side er trolden et billede på Milles indre styrke – en slags urkraft – men på den anden side er det også en metafor for, hvordan hun som et misbrugt barn opfatter sig selv som en grim og hæslig trold.” 

Producere blev frastødt
Trold er finansieret af Filmværkstedet, der er Filminstituttets støtteordning for de mindre etablerede filminstruktører. Fili Seifert fik ordningens maksimale produktionsstøtte på 20.000 kroner til filmen, som han ufrivilligt selv endte med at være producer på. 

”Jeg kunne ikke finde en producer til filmen, og på et tidspunkt var jeg endda i kontakt med et producer-par, der blev direkte frastødt af historien. Jeg blev simpelthen rystet over deres puritanske indstilling.” 

”Men det slog mig, at hvis unge mennesker inden for et kreativt fag ikke kan klare at arbejde med sådan et tabuiseret emne, tyder det på, at der virkelig er brug for at fortælle den. Til sidst havde jeg dog selv lavet så meget af arbejdet, at der kun var behov for en produktionsleder,” forklarer instruktøren. 

Fili Seifert brugte lang tid på castingen, som endte med at gå smertefrit til trods for hans bekymringer om filmens emne. 

”I startfasen var jeg meget påpasselig, for hvor meget kan man egentlig forklare om det her emne over for børn? Men piger i den her alder er fremme i skoene og ved godt, hvad der foregår. Måske ikke i detaljer, men de har et begreb om det.” 

Fotograf fra Filmskolen
Instruktøren var aldrig tvivl om, at hjemstavnens idylliske omgivelser var den perfekte location i kontrast til den dystre fortælling. Trold blev filmet over fjorten sommerdage med Balthazar Hertel bag kameraet. Hertel er netop blevet færdiguddannet som filmfotograf fra Den Danske Filmskole. 

”Bornholm er unik med de flotte landskaber og den stemning, der er i øens natur. Balthazar Hertel havde en fantastisk fornemmelse for lyset i billederne og for at skabe et billedsprog, som kunne bløde lidt op for historien.” 

”Det var vigtigt for os, at vi kom langt væk fra socialrealisme med laminatbordplader i køkkenet og en far i en snavset undertrøje. Den vinkel har man jo set hundrede gange før,” som han forklarer det. 

Kæmper videre med spillefilm
Lige for tiden sidder Fili Seifert og pusler med nogle små videnskabsfilm for Niels Bohr Instituttet. De handler om, hvordan begreber som superledere og atomur bedst kan formidles videre på en let og forståelig måde. 

Han har ikke opgivet tanken om at lave sin psykologiske thriller, Dyr uden navn, som selskabet Meta Film, der er ejet af Lars von Triers tidligere producer Meta Louise Foldager, har vist interesse i. På tegnebrættet er han også i gang med ungdomsfilmen Under æbletræet, men instruktøren har gennem årene lært, hvor benhårdt det er at slippe gennem Det Danske Filminstituts nåleøje. 

”Trold er reelt mit første skridt på den rette vej, og det ville være uretfærdigt af mig at sige, at tidligere afslag fra Filminstituttet skyldes, at jeg hverken kommer fra Filmskolen eller alternativet Super16.” 

”Jeg er sikker, at filmkonsulenterne er opmærksomme på de personer, der er gået andre veje og også skal have en chance,” lyder det fra den håbefulde instruktør.