Bukdahl præsenterer Jane Austen-film
Når Ekko i aften inviterer til snigpremiere på Love & Friendship i Grand Teatret, komplementeres visningen med et oplæg fra en af vores skarpeste anmeldere.
Lars Bukdahl, der også er litteraturanmelder, har kigget nærmere på forholdet mellem filmen og brevromanen Lady Susan fra 1871, som instruktør Whit Stillman baserer sin filmatisering på.
Og Lars Bukdahl er svært begejstret for filmen, som han kalder ”elegant” og ”djævelsk”.
”Whit Stillman formår at undvige nogle af klichéerne i Jane Austens bog, og filmen er mere satirisk og sardonisk,” siger Lars Bukdahl.
Filmen handler om den smukke enke Lady Susan Vernon (Kate Beckinsale), der flytter ind på hendes svigerforældres landejendom. Hun prøver at undslippe rygter om hendes tvivlsomme ageren efter mandens død, men samtidig leder hun efter en ny mand.
Jane Austens romaner er i stor stil blevet omarbejdet til det store lærred såvel som til tv-serier. Under aftenens oplæg vil man også kunne blive klogere på andre Austen-filmatiseringer, ligesom Lars Bukdahl vil fortælle om instruktør Whit Stillmans særlige blik, spil og leg med romanen og fiktionen.
”Denne type film er Stillmans speciale. Det er en slags dissekering af sociale koder. Han har et vittigt blik for at fremstille, hvordan overklassen driver omgang med hinanden. Det handler om, hvad folk siger – men så sandelig også, hvad de ikke siger.”
Arrangementet finder sted i aften kl. 21.30 – en måned før filmens premiere – og afrundes med øl og nyt Ekko til halv pris. Billetterne kan købes her.
Trailer: Love & Friendship
Snigpremiere & nyt Ekko
Vi holder snigpremiere på den roste Jane Austen-film Love & Friendship.
Det sker i Grand Teatret onsdag 13. juli kl. 21.30.
Inden visningen vil være der være et oplæg med Ekkos anmelder Lars Bukdahl.
Efter filmen byder vi på kolde øl og giver rabat på det nye magasin.
Kommentarer