Dag 10: Hvem vinder Guldbjørnen?

Det lå ikke i kortene – selv om det var Ekkos bud – at den italienske og halvdokumentariske Cæsar skal dø ville løbe med Guldbjørnen sidste år. Eller at debutanten Mikkel Boe Følsgaard ville snuppe Sølvbjørnen for bedste mandlige skuespiller. 

Og det går sjældent, som man forventer. Det ligger nærmest i en jurys natur, at den ikke vælger det mest oplagte, men noget, som adskiller juryens smag fra summen af kritikerkonsensus.

Ifølge filmkritikerne på Berlinalen har chilenske Gloria og rumænske Child’s Pose lagt sig i spidsen. Det er da uden tvivl også to gode film, og det taler for dem begge, at ingen af de to lande før har sejret på Berlinalen. 

Men begge film bærer præg af mainstream, hvad angår handling og håndværk. Det tæller imod dem – især hvis man tager jurymedlemmernes baggrund i betragtning. 

Juryformanden Wong Kar-wai er en ægte auteur, og instruktøren kommer fra et land, hvor censuren konstant er nærværende. Eksil-iraneren Shirin Neshat har viet sit liv til kampen for ytringsfrihed og ligestilling af kvinder. Og Tim Robbins har i det meste af sin karriere været politisk aktiv på den amerikanske venstrefløj. 

Den mest oplagte
Med det in mente er der tre oplagte film. 

Jafar Panahis Pardé har det hele. Filmen er den mest kunstneriske af de nitten i spil, og hæderen ville være en anerkendelse og politisk håndsrækning til Panahi, som sidder i husarrest i Iran og har forbud mod at lave film. Samtidig er hans medinstruktør Kamboziya Partovi tilstede på Berlinalen, så de stående bifald er sikret. 

Sydafrikanske Layla Fourie fortæller historien om en enlig, sort mor, der lever under fattige vilkår i et land, hvor den hvide overklasse stadig styrer. Filmen fik ikke specielt god kritik, men dens temaer kan være afgørende. Inden Berlinalens start havde jurymedlem Susanne Bier udråbt den som sin forhåndsfavorit. 

Man skal nok heller ikke helt afskrive østrigske Ulrich Seidls afslutning på sin ambitiøse Paradis-trilogi: Paradies: Hoffnung. Modtagelsen har været lunken, men forhåndsinteressen har været så stor, at mange – inklusive Ekkos udsendte – ikke kunne få billet til at se den. 

Unge skuespiltalenter
En kandidat til Guldbjørnen er også polske In the Name of, der handler om den katolske kirkes hykleriske indstilling til homoseksualitet. Andrzej Chyra, der har rollen som homoseksuel præst, fører også an til at tage prisen for bedste mandlige skuespiller.

I den kategori er den unge amatør Timur Aidarbekov også i spil. Han er aldeles overbevisende i rollen som psykopaten Aslan i Harmony Lessons. Den fremragende kasakhstanskefilm, som er landets debut i Berlinalen, bør heller ikke udelukkes fra at kunne vinde Guldbjørnen. 

I La Religieuse møder vi et andet ungt talent, belgiske Pauline Etienne, som spiller den ufrivillige nonne i 1700-tallets Frankrig. Hun er et godt bud på bedste kvindelige skuespiller, selv om det virker mest sandsynligt, at valget her står mellem Luminita Gheorghiu i Child’s Pose og Paulina García i Gloria. 

I de film virker det også mest logisk, at prisen for bedste instruktør skal findes.

På sidelinjen skal vi dog ikke udelukke Steven Soderbergh for thrilleren Side Effects. Ud over Tim Robbins sidder den amerikanske filmfotograf Ellen Kuras også i juryen. Amerikanere har det gerne med at tilgodese amerikanere, så hvis der skal indgås studehandler i juryen, er Soderbergh, som er nomineret for fjerde gang uden tidligere at have vundet, et rimeligt bud. 

Her er Ekkos bud på, hvem der kan vinde de vigtigste priser i aften:

Guldbjørnen for bedste film
Pardé
Layla Fourie
In the Name of

 Sølvbjørnen for bedste instruktør
Jafar Panahi og Kamboziya Partovi (Pardé)
Malgoska Szumowska (In the Name of)
Steven Soderbergh (Side Effects)

Sølvbjørnen for bedste mandlige skuespiller
Andrzej Chyra (In the Name of)
Timur Aidarbekov (Harmony Lessons)
Paul Rudd (Prince Avalanche)

Sølvbjørnen for bedste kvindelige skuespiller
Paulina García (Gloria)
Luminita Gheorghiu (Child’s Pose)
Pauline Etienne (La Religieuse)