Dansk films fremtid til afstemning

Bølgerne gik højt, da filmarbejdernes fagforening FAF lod forhandlingerne med Producentforeningen om en overenskomst på fiktionsområdet overgå til den statslige forvaltningsmyndighed Forligsinstitutionen i slutningen af 2021.

Den nuværende overenskomst var blevet midlertidigt forlænget to gange, og FAF mente ikke, at danske producenters interesseorganisation viste tilstrækkelig forhandlingsvilje.

Udsigten til forhandlinger i Forligsinstitutionen fik dog skred i forhandlingerne, og nu er det lykkedes de to foreninger at finde fælles fodslag med en ny aftale.

Den er lige nu til afstemning blandt medlemmerne i FAF, som til og med 1. marts kan stemme ja eller nej til den nye aftale.

Målet for filmarbejdernes forening er at sikre sine medlemmer en bedre såkaldt work/life-balance samt en lønudvikling, så medlemmerne særligt er bedre stillet i forhold til overarbejde.

Et skridt på vejen
”Vi har fået ændret aftalen, så overtidsbetalingen stiger, og det vil adfærdsregulere producenternes brug af overtid. Vi forventer, at de vil planlægge deres produktioner med mindre overarbejde,” siger René Høyer Jørgensen, sekretariatschef i FAF, til Filmmagasinet Ekko.

”Vi har også fået skrevet ind, at man efter otte timers overarbejde på en uge har ret til at sige fra. Så det helt vilde system, hvor nogle arbejder 50-60 timer, kan man sige fra overfor, eller blive enige om at gøre det på holdet.”

– I et brev i sommer protesterede omkring 700 filmarbejdere over chikane, mobning, stress, ulykker, trusler og bøllemetoder. En aftale om økonomi løser vel ikke de problemer?

”Jo, en medvirkende årsag til det dårlige arbejdsmiljø er, at folk arbejder for mange timer og derfor bliver stressede og begynder at råbe ad hinanden på settet. Med overenskomsten kan vi gå ned i maskinrummet og dreje på nogle af de forskellige hjul, så det bliver dyrere at lave længere dage.”

– Løser det hele problemet?

”Nej, løsningen er en kulturændring, men ved at overenskomsten nu mere ligner de reguleringer, som er på det øvrige arbejdsmarked, bliver det muligt at forbedre kulturen.”

– Havde I overvejet, at der skulle være en økonomisk straf forbundet med bøllemetoder, trusler og den slags?

”Det er utroligt svært at definere, hvad der er bøllemetoder. Vi har drøftet, hvordan vi kan styrke talspersonsystemet og give arbejdsmiljøorganisationen en mere central rolle, fordi den både tager sig af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Allerhelst havde vi set, at eksterne tog sig af tilsynet, men det har producenterne afvist på grund af omkostningerne.”

– Det lyder temmelig luftigt?

”Ja, men i aftalen indgår der en såkaldt BETA-pulje, som producenterne nu skal indbetale et større bidrag til. ’BETA’ står for barsel, efteruddannelse, talspersonordning og arbejdsmiljøforholdene. Det får vi nu flere midler til. Du kan sige, at vi er nået et stykke af vejen, men der er stadig noget vej at gå.”

Ønske om betalt transporttid
Bestyrelsen i FAF er godt tilfreds med aftalen med Producentforeningen og kalder den i et brev ud til medlemmerne en stor sejr for alle.

Et af hovedpunkterne i den nye aftale er, at der fremover bliver udbetalt højere løn for overarbejde. Samtidig er der blevet forhandlet en samlet lønstigning på 7,5 procent for den treårige overenskomstperiode, så lønnen stiger 2,5 procent om året.

Foruden højere løn for overarbejde er der i den nye aftale også kortere varsling for, hvornår arbejdsgivere kan melde overarbejde. Før skulle det senest ske tre timer før arbejdsdagen slutning, mens det nu skal ske under frokosten.

Der er også områder, hvor FAF endnu ikke er nået helt i mål, som bestyrelsen udtrykker det i mailen til medlemmerne. Det gælder eksempelvis transport til og fra produktioner, hvis filmarbejdere gerne vil hjem i weekenden.

Det vil man dog arbejde videre på i fremtidige forhandlinger med Producentforeningen, fortæller René Høyer Jørgensen, der efter eget udsagn har fået overvejende positive tilbagemeldinger fra medlemmerne.

”Der er stadig plads til forbedring, når man er udstationeret. Støtteordningerne i dansk film er sådan, at filmarbejderne rejser rundt i en slags karavaner fra København og ud i provinsen,” siger FAF-chefen.

”Når de vil hjem i weekenderne, får de ikke altid betaling for deres transporttid. Det har været et stort ønske for mange medlemmer at få, men det kom vi ikke i mål med.”

– Hvordan kan det være?

”Det drejer sig om mange penge, hvis folk skal rejse i seks timer frem og tilbage til Aarhus og få løn samtidig. Det lykkedes ikke for os, men forhåbentlig kan det lade sig gøre i 2024, hvor vi skal forhandle en ny aftale på plads.”

Transport er et vilkår
Hos Producentforeningen er man også godt tilfreds med de store linjer i aftalen, selv om man også måtte gå på kompromis.

”Vi havde gerne set muligheden for at gennemføre afspadsering, som vi ikke fik med, men det er detaljer. Grundlæggende er det en fin og fornuftig aftale for de næste tre år,” siger interesseorganisationens direktør Jørgen Ramskov.

– Hvad er grunden til at tro på, at overenskomsten vil forbedre filmbranchens arbejdsmiljø?

”Vi har i overenskomsten fået en mulighed for måske at få flere uerfarne kræfter ind til en lavere startløn, i håbet om at større hold kan give mindre stress på en produktion. På den måde kan vi rekruttere til branchen og bygge en arbejdsstyrke op. Jeg er sikker på, at aftalen vil forbedre arbejdsmiljøet.”

Jørgen Ramskov er tilfreds med de nye satser for overarbejde, men slår samtidig fast, at filmproduktion er så uforudsigeligt, at man ikke kommer uden om overarbejde.

”Der kan være en dag, hvor det regner, eller hvor der sker noget andet. Men ingen synes det er sjovt at overarbejde. Muligheden for større hold skulle gerne gøre arbejdsbyrden mindre for den enkelte, når der er flere hænder til at løfte.”

– Hvorfor kan I ikke møde filmarbejderne på ønsket om betalt transporttid?

”Fordi det er så kolossalt dyrt, at økonomien i dansk film ville forvitre fuldstændigt. Så længe politikerne stiller krav om at producere ude i landet, er det et vilkår. Så må man lade være at tage jobs i provinsen.”