Danske filmfolk går glip af vigtigt arbejde

I forgårs kunne Nordisk Film annoncere, at selskabet er ved at optage storfilmen Rejseholdet – det første mord i Polen.

Christoffer Boe instruerer krimien om oprettelsen af rigspolitiets hedengangne rejseenhed i 1927 med Alex Høgh Andersen i hovedrollen.

Ud over de polske optagelser vil der også blive filmet i Esbjerg, hvor historien foregår, og filmen har fået sytten millioner kroner i støtte fra Det Danske Filminstituts markedsordning samt en produktionsrabat fra det polske filminstitut.

De seneste år har der været en tendens til, at større danske film- og serieproduktioner rykker alle eller dele af optagelserne til udlandet, hvor man kan nyde godt af de særlige skattefordele.

Eksempelvis er betydelige dele af serien Familier som vores og filmene Skyggen i mit øje og Bastarden optaget i Tjekkiet, mens Pigen med nålen blev optaget i Polen.

”Det er noget miljøsvineri at flyve folk rundt på den måde. Det er svineri med penge, det er skadeligt for folks arbejdsmiljø og familieliv, og det er skadeligt for de danske filmarbejdere. Det er bare dumt,” sagde producenten Meta Louise Foldager i Politiken i januar 2023.

Støtte skal bruges i Danmark
Der er i øjeblikket en debat om, hvorvidt Danmark bør have en produktionsrabat – også kaldet en refusionsordning – for at tiltrække udenlandske produktioner, da vi i øjeblikket er det eneste land i Europa, der ikke har det.

Når en dansk film rykker til udlandet, vil de nemlig også ofte hyre lokal arbejdskraft i stedet for dansk.

Det fremgår af Det Danske Filminstituts støttevilkår, at et beløb svarende til støttebeløbet skal bruges i Danmark.

Dog behøver det danske forbrug ikke udgøre mere end 50 procent af produktionsbudgettet, så Rejseholdet – det første mord kan i princippet også bruge sytten millioner kroner i Polen, hvis det samlede budget er mere end 34 millioner kroner.

Producerne på Rejseholdet – det første mord er Thomas Heinesen og polske Agnieszka Wasiak.

Når det kommer til selve holdet, er det en blanding af danske og polske kræfter. I hvert fald med hensyn til de såkaldte A-funktioner – de ledende, mere kunstneriske filmarbejdere på produktionen – der er oplyst i pressemeddelelsen.

Spændende snak
Cheffotografen er danske Lasse Frank, production designerne er danske Nikolaj Danielsen og polske Agata Trojak, chefkostumieren er polske Malgorzata Fudala. Chefsminkørerne er danske Henrik Steen samt polske Błażej Pintara og Stanisław Doliński, mens danske My Thordal klipper filmen, og danske Morten Green er tonemester.

Altså fire polske og fem danske filmarbejdere i A-funktioner, men hvad med de mange folk, der arbejder under dem?

Ekko har spurgt filmens producer Thomas Heinesen, hvor stor en del af filmarbejderne, der er danske og polske. Han undersøger det, men vender kort efter tilbage med et negativt svar.

”Det er en spændende snak, men så længe vi filmer, har jeg ingen kommentarer til, hvordan den her produktion er stykket sammen,” siger Thomas Heinesen.

Folk forlader branchen
Sekretariatschef for Film- og TV-arbejderforeningen FAF, René Høyer Jørgensen, siger til Ekko, at FAF slet ikke har kendskab til produktionen og heller ikke har været til et såkaldt holdmøde på Rejseholdet – det første mord.

Det kunne tyde på, at der bruges meget få danske filmarbejdere på produktionen.

”Hver gang en film, der kunne være produceret i Danmark, bliver rykket til udlandet, er vi jo kede af det. For den tekniske stab kommer aldrig med,” siger René Høyer Jørgensen.

”Der er derfor mindre arbejde til dem, og de bliver ikke opkvalificeret, hvilket er et stort problem, fordi vi kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft. En del af idéen med støtte fra Filminstituttet er, at det skal komme det danske filmmiljø til gode.”

– Men filmene skal jo også hænge økonomisk sammen, og i udlandet har man produktionsrabatter og lav løn, så er producenterne ikke nødt til det?

”Det er klart, at producenterne tænker på økonomien. Men hvis det kun er A-funktioner, der bliver taget med til udlandet, risikerer vi, at der i Danmark snart ikke er en kvalificeret teknisk stab, og så fjerner vi helt muligheden for at kunne lave danske film.”

– Men er lønningerne ikke for høje i Danmark?

”Nej, tværtimod er det svært for vores medlemmer at få det til at løbe rundt. Der er for få produktioner, og inflationen har udhulet lønningerne, mens vores medlemmer kan se alle mulige andre faggrupper få højere løn i deres overenskomster, end de selv har gjort i en årrække. Det betyder, at en del erfarne kræfter faktisk forlader branchen.”

”Samtidig viste en større analyse fra Copenhagen Film Fund i 2016, at det samlet set ikke er dyrere at lave film herhjemme på grund af danske filmarbejderes høje produktivitet. Der er ingen grund til at tro, at det har ændret sig siden 2016.”

– Hvad har I gjort for at holde produktionerne i Danmark?

”FAF har gentagne gange opfordret Det Danske Filminstitut til at stille skarpt på problemet. Men noget tyder på, at instituttet mest har de kunstneriske funktioner for øje. De er også meget vigtige, men de kan ikke stå alene i det danske filmmiljø.”

Nordisk deler bekymring
Ekko har forelagt René Høyer Jørgensens kritik for Filminstituttets fiktionschef Malene Blenkov, der har været ansvarlig for støtten til Rejseholdet – det første mord.

Med hensyn til den konkrete produktion henviser hun i en mail til filmens producer Thomas Heinesen, men på den mere generelle kritik svarer hun:

”Jeg deler det synspunkt, at vi har brug for et stærkt dansk filmmiljø. Men jeg har også forståelse for, at det kan være svært som producent at få finansieringen til at gå op uden international medfinansiering,” skriver hun og tilføjer:

”Filminstituttet støtter uafhængige producenter. Det er dem, vi er i dialog med og dermed dér, vi har vores fokus. Vi er hverken arbejdsgiver for de tekniske eller kunstneriske funktioner, men selvfølgelig er alle dele centrale for, at en film hænger sammen.”

Direktør for Nordisk Film Production, Katrine Vogelsang, vil heller ikke kommentere den konkrete films sammensætning, men anerkender, at der er lige nu er en udfordring for danske filmarbejdere.

”Generelt deler jeg René Høyer Jørgensens bekymring om, at vi kompetencemæssigt sakker bagud i forhold til de andre europæiske lande, der har veludviklede refusionsordninger (også kaldet produktionsrabatter, red.) og derfor tiltrækker udenlandske produktioner,” skriver Katrine Vogelsang.

”Derfor er jeg varm fortaler for, at vi får en refusionsordning i Danmark.”