De mest støttede film, instruktører og selskaber

Støtten til udvalgte film er eksploderet i de seneste tre år.

Det viser Filmmagasinet Ekkos undersøgelse af Det Danske Filminstituts støtte til spillefilm i perioden 2014-21 (tilgængelige tal på Filminstituttets hjemmeside går ikke længere tilbage end 2014).

Der er i denne periode givet støtte til 164 spillefilm i puljerne konsulentordningen, markedsordningen og børn & unge. Og det er sigende, at de tyve mest støttede film er fra de seneste tre år.

Tidligere var en generøs støtte fra Filminstituttet på omkring otte millioner kroner, men siden 2019 har en lang række film fået over ti millioner kroner (skema 1).

Topscoreren er Charlotte Sielings Margrete den Første, som er blevet begunstiget med 26,8 millioner kroner, hvilket er det største støttebeløb til en dansk film nogensinde.

Budgettet er på 68 millioner kroner, og det skyldes, at der er tale om en storslået historisk film. Men også coronavirus, der betød, at man midt under produktionen i udlandet måtte holde en længere pause, har været med til at fordyre projektet.

Der er et godt stykke ned til andenpladsen, Marco Effekten, som har modtaget 17,7 millioner kroner i støtte. Det er fortsættelsen af krimi-thriller-serien om Afdeling Q baseret på Jussi Adler-Olsens bøger, men med et helt nyt hold både foran og bag kameraet blev det ingen større succes.

Budgettet på 55 millioner kroner er næppe blevet tjent ind med et billetsalg i biograferne på 224.874.

På tredjepladsen finder vi endnu et historisk drama: Ole Bornedals Anden Verdenskrigsfilm Skyggen i mit øje. Den er medfinansieret af Netflix og har det største budget af de tyve film på listen med 76 millioner kroner.

De følgende pladser indtages af Nikolaj Arcels kommende Kongens land, hvis handling endnu ikke er offentliggjort, og Anders Thomas Jensens absurde komedie Retfærdighedens ryttere.

På tolvtepladsen er det værd at bemærke, at actionfilmen Shorta med en usædvanligt høj støtteprocent på 85,6 er tæt på at være fuldfinansieret af Det Danske Filminstitut.

Flere genrer er repræsenteret, men animationsfilm glimrer ved sit fravær. På trods af Anders Matthesens succes med Ternet Ninja er det åbenbart ikke en genre, der økonomisk set har en høj prioritet på Filminstituttet.

Indtægterne falder
De store budgetter siger noget om øgede ambitioner i den danske filmbranche. Flere af instruktørerne bag de mest støttede film har da også arbejdet i Hollywood og er blevet vant til at have flere penge at arbejde med.

Det gælder for eksempel Ole Bornedal, Nikolaj Arcel, Martin Zandvliet og Bille August.

Samtidig har den aktuelle filmaftale fra 2019 givet Filminstituttet mulighed for at give udvalgte projekter en høj støtte, så dansk film kan løfte store prestigeprojekter og konkurrere med udlandet.

Den mulighed må man sige, at Filminstituttets konsulenter har grebet.

En anden baggrund for den øgede støtte er, at økonomien generelt er udfordret. I et nyligt interview fortæller Filminstituttets direktør Claus Ladegaard, at indtægten fra fysisk salg og leje siden 2004 er faldet fra i gennemsnit seks millioner kroner per film til én million.

Bortfaldet af dvd’en har med andre ord ikke kunnet opvejes af indtægter fra digitalt brug. Derfor har danske film generelt et større støttebehov i dag.

Svært at leve af spillefilm
80 instruktører opnåede kun støtte til en enkelt film i periodens otte år. 28 instruktører fik støtte til to film, fire instruktører fik til tre film, mens fire instruktører var heldige at komme igennem med hele fire film.

Det siger noget om, hvor svært det er som instruktør at leve af at lave spillefilm i Danmark.

Det vil nok komme bag på de fleste, at Henrik Ruben Genz er den mest støttede instruktør (skema 2). Det er han takket være støtte til Tordenskjold & Kold, Gud taler ud, Erna i krig og den kommende film om sangeren Bamse.

Herefter følger Charlotte Sieling og Ole Bornedal.

Fjerdepladsen indtages af en knapt så mediedækket instruktør, nemlig Martin Miehe-Renard, der i perioden har fået støtte til fire film i den forkætrede Far til fire-serie.

Danmarks Oscar-vindende instruktør, Thomas Vinterberg, figurerer overraskende nok ikke på listen. Det skyldes, at hans to danske film i perioden, Druk og Kollektivet, kun tilsammen har fået 17,3 millioner kroner i støtte.

Lars von Trier, Nicolas Winding Refn, Per Fly og Ole Christian Madsen er heller ikke med, da de kun hver især har fået støtte til en enkelt film i perioden.

Flere og flere kvindelige instruktører har fået filmstøtte de seneste år. Men når det gælder listen over de mest støttede film, udgør kvinderne kun 25 procent.

Vippet af pinden
Zentropa har siden dogme-bølgen været det mest støttede danske filmselskab. Men de er blevet vippet af pinden af Nordisk Film, der nu ubestridt er den største modtager af støtte fra Filminstituttet (skema 3).

Nordisk Film har i perioden sammenlagt modtaget 219 millioner kroner. Der er tale om tolv filmprojekter, heriblandt Marco Effekten, Dronningen, Under sandet, Før frosten og den kommende Alle for fire.

Zentropa kommer dog ind på andenpladsen med 187 millioner kroner til titler som Retfærdighedens ryttere, Christoffer Boes Smagen af sult, Lars von Triers The House That Jack Built og Afdeling Q-filmene Journal 64 og Flaskepost fra P.

På listen finder man selvfølgelig selskaber, som i mange år har været førende: SF Studios, Nimbus Film og Miso Film.

Men det er interessant, at nyere selskaber som Snowglobe (Kød og blod, Lille sommerfugl), Profile Pictures (Valhalla, Underverden) og Toolbox (Shorta, Ser du månen, Daniel) ligger i øverste del af listen. Det viser, at Filminstituttet har været åben over for en fornyelse – også på produktionssiden.

Nicolas Winding Refns selskab Space Rocket Nation er på listen takket være støtten til faren Anders Refns to Anden Verdenkrigsfilm, De forbandede år og den kommende toer.

Mere kommercielle selskaber som Fridthjof Film (I krig og kærlighed) og ASA Film (Far til fire-serien) ligger i den nederste del af listen.