Her er de nominerede til årets filmfest
Bjergets tårer, Nationen, Sammen er du mere, Lið við Lið og Sværddrage.
Det er titlerne på de fem film, som Filmmagasinet Ekkos jury har valgt at nominere til bedste fiktion ud af de 154 kortfilm, der er kommet på streamingtjenesten Ekko Shortlist fra den 6. november 2023 til den 18. november 2024.
Ud over disse har juryen, der består af blandt andre skuespillerne Trine Dyrholm, Josephine Park, Simon Bennebjerg og instruktørerne Roja Pakari og Frelle Petersen, nomineret film og præstationer i ti andre kategorier såsom skuespil, manuskript, fotografering, klipning og musik.
Niveauet er højere og konkurrencen skarpere end nogensinde, når vinderne skal kåres ved årets sjoveste filmfest Ekko Shortlist Awards. Den finder sted 19. december i Bremen Teater med multikunstneren Nina Rask som vært.
Køb billet til showet her. Du kan også indstille en kandidat til Diversitet Prisen og som tak få en fribillet med ledsager.
Ud over juryens nomineringer er de tyve mest populære film på Ekko Shortlist i det forgangne år automatisk indstillet til Publikum Prisen og Shortlist Prisen. Vinderen af Publikum Prisen vælges rent af publikum, mens Shortlist Prisen og 25.000 kroner går til juryens favorit blandt de tyve.
Se oversigten over de nominerede nederst i artiklen og stem på dem her!
Alle kan stemme indtil fredag den 13. december klokken 12. Vinderne i de elleve kategorier findes i en 50/50-sammentælling af brugerstemmer og juryens vurdering.
Husk også at stemme til Publikum Prisen, hvor publikums stemmer alene er afgørende. Læs mere om Ekko Shortlist Awards her.
To topscorere
Frontløberne blandt årets nominerede er to afgangsfilm fra de københavnske filmuddannelser Den Danske Filmskole og Super16.
Det er henholdsvis William Sehested Høegs hylemorsomme kollegakomedie Sammen er du mere og Lena Milovic’ dragende, mytologiske parforholdsdrama Bjergets tårer.
Juryen har fundet begge film værdige til hele syv nomineringer.
De kæmper mod hinanden i kategorierne bedste fiktion, kvindelige skuespiller til henholdsvis Emma Sehested Høeg og Marijana Jankovic, klipning, lyddesign og originale musik.
Desuden er Bjergets tårer nomineret til en pris for bedste fotografering og mandlige skuespiller til svenske Magnus Krepper, mens Sammen er du mere er i spil til prisen for bedste manuskript og production design.
William Sehested Høeg har også mulighed for at vinde Publikum Prisen og dermed gentage triumfen fra 2015, hvor han vandt samme pris for jalousifilmen Tyran.
Historisk nominering
På en tredjeplads over mest nominerede finder vi en anden afgangsfilm fra Den Danske Filmskole, nemlig Thomas Elleys intense udkantsdrama Nationen.
Den er nomineret til bedste fiktion, klipning, production design og fotografering samt en delt nominering for bedste mandlige skuespiller til de helt ukendte skuespillere, Jonas Smedegaard og Palle Würtz.
Thomas Elley skriver Ekko Shortlist Awards-historie ved både at være nomineret til bedste fiktion og bedste dokumentar samme år. I sidstnævnte kategori har han fået udvalgt hybridfilmen Romantica, hvor Palle Würtz også medvirker.
Den fjerdemest nominerede film er Sværddrage, Amalie Maria Nielsens afgangsfilm fra den odenseanske filmuddannelse 18Frames.
Det gribende ungdomsdrama er i spil til prisen for bedste fiktion, klipning, fotografering og kvindelig skuespiller til det unge talent Anna Charlie Zerbib Streitz. I alt fire nomineringer.
Andrias Høgenni vandt bedste fiktion i 2020, og i år kan stortalentet fra Færøerne gentage triumfen med den sorthumoristiske brødrekomedie Lið við Lið (på dansk: Side om side) der også er nomineret til bedste manuskript.
Skuespillerkamp til stregen
Der er både store stjerner og helt nye talenter at finde i skuespilkategorierne.
Emma Sehested Høeg fra Sammen er du mere skal dyste med de etablerede Marijana Jankovic (Bjergets tårer), Lisa Carlehed (Hjemfærd) og selveste Pernilla August (Surprise), men også det purunge talent Anna Charlie Zerbib Streitz (Sværddrage).
Elias Budde Christensen vandt prisen for bedste mandlige skuespiller 2022, og i år er han i spil for rollen som angsthæmmet ung fyr i Sprællemanden.
Han vil dog få kamp til stregen af Yas Wadis tour de force-præstation som hjertesørger i Havet er rødt, Paw Terndrups døende far i Det som ingen andre ser, svenske Magnus Kreppers tyranniske kæreste i Bjergets tårer samt amatørskuespillerne Jonas Smedegaard og Palle Würtz i Nationen.
Publikumsbaskere
Dysten om at vinde Publikum Prisen og Shortlist Prisen tegner til at blive mere spændende end nogensinde.
Her finder man Jesper Tønnes’ stjernespækkede gangsterdrama Intet vover med blandt andre Jens Jørn Spottag, Nicolas Bro og Fanny Bornedal. Filmen har også indbragt Anders Lindved en fotografnominering for det visuelle eksperiment at optage de fire dele af fortællingen på henholdsvis Super 8, 16mm, 35mm og 65mm.
En anden publikumsbasker er Theis Gavnbo Holmstrups Master Sensei, om en deprimeret og kasseret elitesoldat, som pludselig får en sidste livsmission.
Viktor Gelbek, der som bare syttenårig blev kendt for coronadramaet Kedsomhed, er i spil med KrazyKalle. Den hæsblæsende komedie handler om en fyr, som vil være TikTok-berømt.
Hold også øje med Emmy-vinderen Teys Schucanys Flygt frys kæmp, der har sidste års vært Kristoffer Eriknauer i hovedrollen. I Ærø i påsken leverer Sara Hjort Ditlevsen endnu en stærk præstation.
Enmandshære
Blandt de nominerede til prisen for bedste dokumentar er også et par velkendte navne.
Emma Kristine Sylvest Ishøy, der i 2022 var indstillet til Diversitet Prisen for DR-programmet Sex på P3, er nomineret med kropsdokumentaren EVA – A Visual Essay on the Female Body.
Clara Shahrazad Koksebyvandt prisen for bedste originale musik i 2016. Nu gør Kokseby comeback som instruktør med den hudløst ærlige ensomhedsdokumentar Godt nytår, som prikker hul på tabuet psykisk sygdom.
I kategorien bedste animation finder vi to Ekko Shortlist-veteraner.
Mathias Rodrigues Bjerre vandt prisen i 2021 for stresskomedien Jeg har ikke tid til det her, og nu er han tilbage med den lige så balstyriske Jeff Bezos-satire Let Them Eat Cake.
Enmandshæren Tobias Rud var nomineret til prisen for bedste animation både i 2018 og 2022. I år håber han på sejren med den vidunderligt sære The TOBOS.
Afstemningen er åben, så skynd dig at stemme på dine favoritter i alle kategorier og køb billet til en uforglemmelig aften i filmens tegn!
Ekko Shortlist Awards 2024
Shortlist Prisen og Publikum Prisen
– nomineret af Shortlist-brugerne
Dressage
Instruktør: Tara Salas
Producer: Tara Salas, Lise R. Wedding & Jonas C. Damgaard
Dygtig pige
Instruktør: Helene Madsen Smed
Producer: Ane-Kathrine Lamdahl Pedersen, Pelle Folmer & Lars Mitch Fischermann
En sten kan ikke flyve
Instruktør: Pelle Gøtze Johansson
Producer: Ida Holmgren & Søren Kahr
Feed the dog
Instruktør: Lasse Gottlieb
Producer: Sophie Eberhard, Lasse Gottlieb & Per Ankjær
Flygt frys kæmp
Instruktør: Teys Schucany
Producer: Laura Valentiner-Bohse
Havet er rødt
Instruktør: Oliver Jacoby
Producer: Lucas Buur Petersen
Intet vover
Instruktør: Jesper Tønnes
Producer: Jacob Jayantha & Jesper Tønnes
Isa
Instruktør: Puk Mailund Strong
Producer: Henrik Jongdahl
KrazyKalle
Instruktør: Viktor Gelbek
Producer: Mads Friis Becquet
Krigs a la mande
Instruktør: Tjelle Vejrup
Producer: Puk Lodahl Eisenhardt
Master Sensei
Instruktør: Theis Gavnbo Holmstrup
Producer: Magnus Porsmose Petersen
Menneskemøder
Instruktør: Jakob Korsholm Borum
Producer: Daniel Østergaard & Julius Alsinger Plambech
Pusher X
Instruktør: Mark Torabi
Producer: Johan Dahlerup
Sammen er du mere
Instruktør: William Sehested Høeg
Producer: Sofie Vendelbo Bergstein
Sprællemanden
Instruktør: Gustav Werner
Producer: Morris Allerup
Stand By
Instruktør: Kimmie Falstrøm & Rebecca Schønberg
Producer: Laura Stejner Bie & William Nittebjerg Nielsen
Sylvester
Instruktør: Christoffer Thomas
Producer: Ida Hupfeld
Sæd
Instruktør: Tanne Sommer
Producer: Amalie Holmstrøm & Bella Norup
Til fest med eliten
Instruktør: Frederikke Adda Olsen & Sofie Hansen
Producer: Christina Hedegaard
Ærø i påsken
Instruktør: Christian Skaarup Bergstrøm
Producer: Mariann Sofiasdóttir, Christian Skaarup Bergstrøm & Sidse Sommerlund
Fiktion
– nomineret af juryen
Bjergets tårer
Instruktør: Lena Milovic
Producer: Melanie Dastmalchi & Sidsel Filipsen
Lið við Lið
Instruktør: Andrias Høgenni
Producer: Lovísa Dröfn & Nadia Abrahamsen
Nationen
Instruktør: Thomas Elley
Producer: Claes Hedlund
Sammen er du mere
Instruktør: William Sehested Høeg
Producer: Sofie Vendelbo Bergstein
Sværddrage
Instruktør: Amalie Maria Nielsen
Producer: Emma Lind
Dokumentar
– nomineret af juryen
EVA – A Visual Essay on the Female Body
Instruktør: Emma Kristine Sylvest Ishøy
Producer: Emma Kristine Sylvest Ishøy
Godt nytår
Instruktør: Clara Shahrazad Kokseby
Producer: Mads Friis Becquet
Iranian Daddy
Instruktør: Ida Mathilde Karlsson
Producer: Emilia Moth & Jesper Jack
Romantica
Instruktør: Thomas Elley
Producer: Claes Hedlund
Sayōnara
Instruktør: William Andreas Wivel
Producer: Charlotte Hjordt
Animation
– nomineret af juryen
Freelance
Instruktør: Luciano A. Muñoz Sessarego, Magnus Igland Møller & Peter Smith
Producer: Peter Smith
Let Them Eat Cake
Instruktør: Mathias Rodrigues Bjerre
Producer: Katrine Dolmer
Lulus prikker
Instruktør: Snobar Avani
Producer: Peter J. Hausner
The House Atop the City
Instruktør: Oliver Holm Jarnbye
Producer: Oliver Holm Jarnbye
The TOBOS
Instruktør: Tobias Rud
Kvindelige skuespiller
– nomineret af juryen
Bjergets tårer – Marijana Jankovic
Hjemfærd – Lisa Carlehed
Sammen er du mere – Emma Sehested Høeg
Surprise – Pernilla August
Sværddrage – Anna Charlie Zerbib Streitz
Mandlige skuespiller
– nomineret af juryen
Bjergets tårer – Magnus Krepper
Det som ingen andre ser – Paw Terndrup
Havet er rødt – Yas Wadi
Nationen – Jonas Smedegaard & Palle Würtz
Sprællemanden – Elias Budde Christensen
Manuskript
– nomineret af juryen
Lið við Lið – Andrias Høgenni
Ring igen hvis det bliver værre – Salle Salée
Sammen er du mere – Oscar Dyekjær Giese & William Sehested Høeg
Wild Child – Kristine Plechinger Tüchsen & Sif Lina Lambæk
Åbent forhold – Luis Kølkjær Hansen & Benjamin Sønderstrup
Fotografering
– nomineret af juryen
Bjergets tårer – Hanna Marie Biørnstad
Intet vover– Anders Lindved
Nationen – Emil Aagaard
Næste station – Ian N. Tomkins
Sværddrage – Lina Elvekjær Biehl
Klipning
– nomineret af juryen
Bjergets tårer – Ogi Curcic
Ivalu – Lars Wissing
Nationen – Maria Winther Juma
Sammen er du mere – Laura Skiold Østerud
Sværddrage – Laura Andrea Friis-Rasmussen
Production design
– nomineret af juryen
Companion – Dilara Atceken
Fri – Alberte Hummelshøj Andersen & Stine Elkjær Iversen
Hjemfærd – Signe Krab Nymann
Nationen – Emma Jacobsen
Sammen er du mere – Ronja Hage Tange
Lyddesign
– nomineret af juryen
Bjergets tårer – Jakob Strandgaard & Peter Storm Wich
Conversation – Hannah Zwennes
Fri – Jonathan Franz Kaiser
Sammen er du mere – Mads Hølmer
Takeaway – Jakob Georg Nielsen
Originale musik
– nomineret af juryen
Bjergets tårer – Mija Milovic
Muld – Gediminas Strupinskas
Ring igen hvis det bliver værre – Ida Duelund
Sammen er du mere – Josefine Skov
Takeaway – Jesper Ankarfeldt
Ekko Shortlist Awards 2023
Ekko Shortlist Awards
Prisuddeling for danske filmskabere og deres kortfilm på Ekko Shortlist.
Startede i 2014 og finder i år sted for ellevte gang.
Indstil dine kandidater til Diversitet Prisen i mail til ekko@ekkofilm.dk inden deadline 5. december kl. 12.
Ekko Shortlist Awards 2024 er støttet af Det Danske Filminstitut og Producent Rettigheder Danmark.
Ekko Shortlist og Ekko Shortlist Awards er sponsoreret af Producentforeningen, FAF, FILM&TVGruppen, Dansk Skuespillerforbund, Danske Filminstruktører, Danske Dramatikere, ANIS og Danske Scenografer.
Royal giver velkomstøl til festen.
Trine Dyrholm
skuespiller
Simon Bennebjerg
skuespiller
Josephine Park
skuespiller
Bo Hr. Hansen
manuskriptforfatter og forfatter
Roja Bakari
instruktør
Besir Zeciri
skuespiller
Jette Lehmann
production designer
Frelle Petersen
instruktør og klipper
Mette Heide
producer
Martin Skovbjerg
instruktør og musiker
Carina Randløv
instruktør
Oskar Skriver
tonemester
Sine Vadstrup Brooker
fotograf
Claus Toksvig Kjær
producer
Samina Yasmin Jakobsen
kritiker
Claus Christensen
chefredaktør
Kommentarer