Deepfakes truer det amerikanske valg

Deepfake er navnet på en teknologi, der gør det muligt at fabrikere en falsk udgave af et menneske. 

Man kan for eksempel redigere et ansigt til at sige noget, som ansigtets virkelige indehaver ikke mener. Mulighederne er nærmest uendelige, og det er meget svært at gennemskue, at der er tale om det rene fup. 

Det kan blive en alvorlig udfordring for demokratiet. Deepfakes har da også allerede gjort deres indtog i den amerikanske valgkamp. 

”Deepfakes udfordrer os som mennesker, for vi tror på, at videooptagelser er ægte. Hvordan fanden ved vi med den nye teknologi, hvad der er rigtigt og forkert?” siger Anders Kofod-Petersen, der er professor i kunstig intelligens på Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim. 

Også Vincent Hendricks, professor i filosofi ved København Universitet, er bekymret for den nye teknologi. 

”I dag er der ikke længere et krav til, at information er sand, men nærmere at det kan spredes og tage folks opmærksomhed. Det, som deepfakes kan, er at suge opmærksomhed til sig. Med den kan du sætte dagsordenen,” forklarer Vincent Hendricks. 

Ekskæresten som pornostjerne
Deepfakes er født i internettets dybeste mørke.

På internetforummet Reddit blev manipulerede videoer med kendte kvinders ansigter påklistret pornoskuespilleres kroppe delt af en anonym bruger. Deepfake-alfonsen skød hurtigt til stjernestatus på sitet.

Tre år senere er det ikke bare i Reddit, at den slags foregår. Teknologien er nu bredt tilgængelig for alle, der bare har en smule teknisk snilde.

Menigmand kan sætte sin ekskærestes eller kollegas ansigt på en nøgen krop og se dem have spejlvirkelighedssex i falske videoer.

Denne hjemmeside reklamerer for eksempel med at gøre hævnpornofantasier til noget nær virkelighed.

Præsidenter på rollelisten
Men værktøjet kan bruges af andre end liderlige misogynister. 

Ansigtstyveri kender vi således helt tilbage i 1994, da Oscar-vinderen Forrest Gump havde samtlige nyere, amerikanske præsidenter på rollelisten. 

I Star Wars-universet har vi kunnet betragte afdøde Carrie Fisher afslutte sit arbejde som Generel Leia. Og filmnørder har moret sig med at give en forbløffende velcastet fake-Jim Carrey en hård omgang hyttefeber i The Shining som erstatning for Jack Nicholson.

”Tidligere har deepfakes været noget, som en kæmpe filmproduktion med millioner i ryggen skulle stå bag. I dag laves de med tilgængelig teknologi, der kan bruges af hvem som helst til hvad som helst,” siger Anders Kofod-Petersen. 

Han frygter, at manipulerede, levende billeder vil gøre den amerikanske valgkamp til et helvede. 

”Man kan ved hjælp af teknologien få Joe Biden til at sige hvad som helst,” lyder det fra professoren.

Tung byrde for medier
Anders Kofod-Petersen tror ikke på, at Trumps egen kampagne vil stå bag falske videoer.

Til gengæld vil tilhængere af præsidenten kunne dele manipulationer med Biden frit på sociale medier, hvor der fortsat er meget lidt regulering af brugernes indhold. 

Og selv om der findes en modteknologi, der kan fange falske udsagn ved blandt andet at analysere, hvordan ”m” og ”t” udtales, vil den teknologi på sigt blive sat ud af spil, forudser techforskeren. 

”Vi har i sidste ende kun den sunde fornuft og solide kildekritik. Der falder derfor en tung byrde på seriøse medier. Viser de et videoklip med Joe Biden, så skal de også være sikre på, den ikke er falsk,” advarer Anders Kofod-Petersen. 

Digital dannelse
I en medialiseret tidsalder, hvor vi konstant er omgivet af billeder, kan deepfakes blive en direkte trussel mod demokratiet.

”Selve demokratiet hviler på oplysningstidens forestilling om, at man skal kunne tilgå sandfærdig information for at have et ordentligt grundlag at træffe beslutninger på. Misinformationen er en kæp i hjulet på den tanke,” siger Vincent Hendricks.

Forskeren påpeger, at vores opmærksomhed i dag er til salg for mammon. Og han forudser, at vi vil se en kæmpe mængde misinformation under præsidentvalget. 

”Samfundsdebatten i USA er blevet polariseret, og det gør deepfakes mere levedygtige. De falske videoer er et middel til at skabe splid og gøre kløften i befolkningen endnu større.” 

Problemet skal ifølge Hendricks løses oppefra med reguleringer og nedefra med digital dannelse. Han mener, at der er grund til at tro, lovgivning er på vej på området – i hvert fald i USA. 

”De politiske vinde blæser for at gøre noget ved problemet. Vi så det med høringerne i kongressen for nylig af de store tech-giganter.”