Essay: Den smukke atombombe

Et træ skyder op af jorden i raketfart og folder en fuldvoksen krone ud, mens to børn og en flok æggeformede pelsdyr med spidse ører jubler over synet. 

Sådan har de fleste oplevet en scene i Hayao Miyazakis animerede mesterværk Min nabo Totoro (1988), men helt ned til de boblende strukturer i paddehatteformens underside er det en atombombe forklædt som et træ. 

Det mener i hvert fald Ekkos filmekspert Rasmus Brendstrup. 

I Ekko #94 stiller han skarpt på filmiske fremstillinger af atombomben. Anledningen er premieren på Oppenheimer, Christopher Nolans udsøgte biopic om atombombens far. 

Det magiske træ i Min nabo Totoro er et kamfertræ – akkurat som det træ, der imod alle odds overlevede atombombningen af den japanske by Hiroshima den 6. august 1945. På kort tid menes bomben at have dræbt omkring 140.000 mennesker. 

”At bomben fortolkes mest blomstrende i Japan, der er det eneste civilt atombombede land i historien, er ikke overraskende. Man har brug for at hæve sig over tragedien og drømmer om at erstatte afmagt med almagt,” skriver Rasmus Brendstrup. 

Uforklarligt skær
Et andet eksempel på æstetiseringer af atombomben finder eksperten i Steven Spielbergs Solens rige fra 1987. 

Filmen handler om drengen Jamie, der er på flugt i Shanghai. Jamie oplever bomben som et fjernt, uforklarligt lysskær, som farver himlen. 

Det sker netop, som Jamies beskytter Mrs. Victor udånder på en mark omgivet af ægte kunst. Drengen tror, at beskytterens ånd svæver over det østkinesiske landskab. 

”Spielberg gør døden – og bomben – smukkere end livet selv,” konstaterer Rasmus Brendstrup. 

Det store essay, der også behandler titler som Dr. Strangelove, The Day After og The War Game, kan læses i Ekko #94. 

Magasinet kan bestilles via hjemmesiden eller købes i velassorterede kiosker over hele landet.