Der er en yndig mand

Der er en yndig mand er udgivet på Ekko DVD #11.

Introduktion
Denne lille film kan danne udgangspunkt for et medieforløb på læreruddannelsen med fokus på mellemtrin og overbygning. Den er velegnet til overbygningen. Den kan bidrage til det faglige arbejde med filmanalyse, til fagdidaktiske overvejelser og som en tekst, der kan bruges i både dansk og samfundsfag i folkeskolens overbygning. Den kan også lægge op til behandlingen af brug af humor i tekster, film og reklamer.

Referat
Filmen, en slags forvekslingskomedie, handler om Lars Hansen, der ved et uheld forveksles med og samtidig udgiver sig for at være indvandreren El Hassan. Med sin nye identitet oplever han den skjulte racisme og de fordomme over for fremmede, der hersker i Danmark – ofte under dække af hygge, tolerance og en overfladisk venlighed. Via humoren sætter filmen tingene på spidsen og gennemspiller en række sjove, men egentlig alvorlige scener.

Forviklingen i historien centrerer sig om det forhold, der udvikler sig mellem Lars Hansen som El Hassan og Ida, som er Lars tidligere skolekammerat og dansklærer for El Hassan. Det komplicerer sagen, at Lars forelsker sig i Ida. Forviklingerne kommer som perler på en snor, udredningen bliver komisk med Lars som den lidt latterlige figur, der hidtil har dalret ligeglad gennem tilværelsen.

Mål for undervisningsforløbet
Målet med undervisningsforløbet er at give de studerende analytiske og fagdidaktiske kompetencer i forhold til brugen af novellefilm i undervisningen. Der lægges i forløbet vægt på personkarakteristik, brugen af sproget, replikkerne samt symbolbrug og billedsproget.

Didaktiske overvejelser
Personerne bærer denne film i kraft af deres karikerede sprog, deres ydre og den måde, de spiller sammen og forveksles på. Hvordan skildres personerne? Hvordan får man Lars Hansen til at fremstå som den lidt akavede og uengagerede unge mand, der egentlig vil alle det godt, men som hele tiden kommer til at vade i spinaten? Tøjvalg, udseende, replikker og kameraføring kan her komme ind i diskussionen.

Replikvalget spiller en væsentlig rolle for personkarakteristikken. For eksempel er Lars kendetegnet ved sin gentagne replik: ”Jeg giver mig selv fuldt ud ...”, hvilket står i ironisk distance til den figur, han gør i filmen. Og det påpeges tydeligt i scenen, hvor Lars møder Pelle igen.

Bartenderen Niels’ perfekte ydre og påtagede venlighed over for hans racistiske vittigheder og grove synspunkter og replikker: ”Så er der øl til det danske folk.” Hvordan virker det, at der opleves en modstrid mellem det, personerne siger, og det, de gør? Og hvem er så den blåøjede (hun mangler det lyse hår), velmenende og lettere belærende Ida i dette persongalleri? Eller Pelle, småracistisk, men god nok på bunden: ”Jeg er sgu da ikke racist, det ved du godt, ikke?”

Pelles sprog kunne analyseres nærmere, hvilke ord bruger han? Hvordan er det, han kommer til at virke lige præcis sådan lidt småracistisk, uden at man helt kan pege på, hvordan han er det? Hvordan fremstår han, trods sine hurtige replikker og fordomsfulde meninger om for eksempel kvinder og indvandrere, alligevel sympatisk på en eller anden måde?

Sproget ekspliciteres i filmen både i den danskundervisning, Ida giver, i El Hassans sprog og i scenen, da Lars skal finde Idas kolonihave og skal spørge de to havemænd om vej. Hvorfor ikke tage en snak om de kasusbøjninger, der er i dansk i brugen af pronominer? Det er mit bud, at en del af de sproglige problemer, Ida gennemgår i danskundervisningen, kunne tages op i undervisningen – også på læreruddannelsen – for at bevidstgøre de studerende om sprogets grammatiske finurligheder.

Der trækkes på meget traditionelle symboler og fordomme. Man kunne se på hvor mange tandbørster, der står i tandglasset i henholdsvis anslag og udtoning (der passende kunne sammenlignes, da de er filmet helt samme sted og med samme vinkel), Kronborg som det typisk danske, kolonihavemiljøet, aktivering via arbejdsformidlingen og den ironiseren, der gøres over bureaukratiet, forholdet mellem danskere og indvandrere med videre.

Der er mange sjove scener i filmen, men hvad er det egentlig, der gør dem sjove? Er det karikaturerne, den ironiske brug af de gode, danske værdier (Kronborg og kolonihaver for eksempel) eller personerne? Er noget af komikken lidt for tydelig, for eksempel da Niels ender med et ”Product of Denmark” i panden eller karikaturen af Lars’ sagsbehandler på Arbejdsformidlingen?

Efter min mening kunne det være givende at sætte filmen sammen med andre, ældre komedier. Her er det muligt at inddrage kanontekster, for eksempel af Holberg: Jeppe på Bjerget, hvor Jeppe, dog ikke frivilligt, udgiver sig for en anden end den, han er, eller Erasmus Montanus, der også tematiserer fordomme.

En drøftelse af det interkulturelle møde i skolen kunne inddrages til slut, hvor man eventuelt i et samarbejde med andre af læreruddannelsens fag – sprogfag, pædagogiske fag eller æstetiske fag – kunne arbejde med udviklingen af interkulturelle kompetencer hos eleverne i skolen; kompetencer, der bliver stedse mere nødvendige i en globaliseret verden.

Dertil ville jeg lægge op til en diskussion af racisme – både den synlige og den skjulte – der kunne tages i overbygningen i et samarbejde mellem samfundsfag og dansk og en diskussion af brugen af humor i både dansk filmproduktion og i reklamer. Reklameanalyse kunne passende lægges i forlængelse af arbejdet med Der er en yndig mand. Samarbejdet med samfundsfag kunne forlænges til også dette område, hvor kendskabet til målgrupper kan inddrages.

Processen
Filmen skal ses igennem to gange. Først anden gang kan de studerende begynde at notere ned. Især persongalleriet ville jeg mene, der skal lægges vægt på, ligesom det kan være nødvendigt at gennemspille nogle scener igen, hvis man skal nå at lægge mærke til alle detaljer omkring sprog og replikker.

De studerende arbejder herefter i mindre grupper, hvor de både analyserer sprogbrug og replikker og drøfter, hvordan de karakteriserer persongalleriet. I grupper drøftes også brugen af humor i filmen – hvordan gøres det, hvordan virker det?

Tilbage i klassen samles op på gruppearbejdet og diskussionen af filmens budskab og brug i folkeskolen. Det interkulturelle møde, racisme og fordomme diskuteres.


Mere undervisningsmateriale til Overbygningen.