”Det kræver megen omtanke at sige undskyld”

De seneste ugers begivenheder på European Film College virker selvmodsigende. 

Den 30. marts giver bestyrelsen i en pressemeddelelsen sin fulde opbakning til forstander Ellen Riis, der havde besluttet at træde tilbage til sommer på grund af en artikelserie i Ekko. 

I serien har en lang række tidligere elever og en tidligere lærer på højskolen kritiseret Ellen Riis’ håndtering af en sag med læreren ”Diego”, som krænkede elever i årevis. Da der fremkom en ny sag, valgte Ellen Riis at gå af. 

Bestyrelsen har i pressemeddelelsen kun lovord om Ellen Riis, på trods af at hendes ageren, ifølge en ekspert, er et ”skoleeksempel på dårlig ledelse”. 

Bestyrelsesformand Ole Christian Madsen beklager forstanderens opsigelse, og samtidig beskyldes Ekko for at være ”urimeligt personforfølgende”. Personforfølgelse er strafbart og kan give tilhold i op til fem år. 

Den 12. april udsender bestyrelsen en ny pressemeddelelse. 

Her meddeles det, at direktør i FilmFyn, Klaus Hansen, straks tiltræder som midlertidig forstander, og at manuskriptforfatter Simon Weil bliver viceforstander. Han træder dermed midlertidigt ud af bestyrelsen på filmhøjskolen. 

Hansen og Weil skal være med til at ”skabe en klar fremgangsmåde til at forebygge og håndtere krænkelsessager fremover”, står der i pressemeddelelsen, som overhovedet ikke nævner Ellen Riis. 

Verdens bedste
I flere dage har Ekko forgæves forsøgt at få svar på, hvorfor Ellen Riis ikke, som først erklæret, fortsætter til sommer. Men hverken Ole Christian Madsen eller den øvrige bestyrelse har ønsket at give et interview. 

Fredag den 16. april lægger skolen så en kort meddelelse ud på sin hjemmeside: 

”I kølvandet på Ellens beslutning om at stoppe som forstander har bestyrelsen sammensat en ny ledelse for skolen og implementeret en række tiltag, som skal sikre, at der er fokus på at skabe gode rammer og tryghed for elever, lærere og ansatte, så vi kan fastholde skolens unikke position som et af verdens bedste filmgrundkurser,” lyder det fra bestyrelsen, som tilføjer: 

”Dette har vi gjort i et tillidsfuldt samarbejde med Ellen, og både bestyrelsen og Ellen er tilfredse med den løsning.” 

Skolens kommunikationsmedarbejder Anne Nordenhof skriver til Ekko, at bestyrelsen ikke har yderligere kommentarer. 

Vrede elever må henvende sig
De krænkede elever nævnes ikke i nogen af bestyrelsens pressemeddelelser, og flere tidligere elever, som Ekko har været i kontakt med, er vrede. 

De mener, at bestyrelsen forsøger at løbe fra sit ansvar, fordi man hverken vil forholde sig til krænkelserne på skolen eller give de krænkede elever en undskyldning. 

Simon Weil har selv gået på filmhøjskolen og indtrådte først i bestyrelsen september 2020. Men han har været med til at lave pressemeddelelsen, der bakker op om Ellen Riis. Og den står han stadig ved. Eller gør han? 

”Ja, jeg bakker op om den. Jeg kan stå bag, hvad vi skrev i den pressemeddelelse,” siger han over telefonen. 

– Er du så den rigtige til at skulle være med til at gøre op med krænkelseskulturen og bringe skolen på ret kurs igen? 

”Ja, jeg har de kompetencer, der skal til, og jeg har en kæmpe kærlighed til skolen. Det eneste, jeg vil, er at sørge for, at de nuværende elever kan få en god afslutning. Så mit fokus er at hjælpe dem.” 

– Nogle elever føler, at jeres angreb på Ekko, der har ladet dem fortælle deres historie om overgrebene, i virkeligheden er et angreb på eleverne. Kan du forstå det? 

”Jeg skal lige tænke ... hmm, det synes jeg er et stort spørgsmål. Det skal jeg lige tænke lidt mere over.” 

– Din formand Ole Christian Madsen siger på vegne af bestyrelsen, at han er ked af, at Ellen Riis stopper. Ville du også helst have, at hun fortsatte? 

”Det er svært at identificere, om det er dig eller mange andre, der siger det her.” 

– Jeg spørger på vegne af de elever, som er stået frem i Ekko. Men jeg spørger gerne på mine vegne, hvis det gør det nemmere. Ville du helst have beholdt Ellen Riis som forstander? 

”Jeg synes ikke, det er et ja eller nej-spørgsmål?” 

– Kan du uddybe det? 

”Jeg ville jo helst have, at det kunne løses på en anden måde til alles tilfredsstillelse. Det er jo ikke en sjov situation, vi står i. Der er ikke en perfekt løsning.” 

– Kan du forstå, at elever er vrede, fordi I stadig bakker Ellen Riis op, når en ekspert mener, at hendes håndtering har tangeret victim blaming? 

”De er velkomne til at komme til os, så vi kan forstå dem. Det er jo svært, når det er citater i en artikel. Forståelsen er enormt vigtig i det her. Når nogen siger, de er vrede, kan der jo ligge alt muligt bag.”

I en perfekt verden
– Havde det bedste været, at Ellen Riis var fortsat som forstander? 

”Sådan kan du ikke stille det op. Der er mange aspekter af en sag, og det er en for unuanceret måde at se det på. Du kan også spørge: ’I en perfekt verden, ville det så ikke være bedre, hvis alle var glade?’ Du stiller det meget simpelt op.” 

– I pressemeddelelsen skriver I, at Ellen Riis har ”nydt stor opbakning hos både elever, lærere og personale”. Men hvad med den tidligere lærer Pia Bovin, som har klaget over forstanderen, og hvad med de krænkede elever? 

”Så du mener, at en pressemeddelelse skal indbefatte alt, hvad der er sket?” 

– Er det ikke oplagt at adressere? 

”Jeg tror, jeg vil henvise til bestyrelsen.” 

– Men synes du, at I løser tillidskrisen med en pressemeddelelse, som slet ikke nævner de krænkede elever? 

”At løse, hvad der foregår på skolen, er en proces, som vi er i gang med, og som har været i gang i lang tid. Det kan ikke løses med et snuptag. Det tager lang tid, fordi vi tager det alvorligt.” 

– Er det første skridt i at tage det alvorligt ikke at erkende, at ledelsen har tacklet det dårligt? 

”Synes du det?” 

– Ja, man kan gå frem og sige: ”Det her har vi ikke gjort godt nok, og vi har selv et ansvar!” 

”Men vi er i gang med at leve op til det ansvar ved at implementere en række tiltag. Vi har jo arbejdet i døgndrift i to uger for at prøve at skabe en god skole.” 

Kompliceret situation
– ”Vi har talt med nuværende elever, som er glade for jeres initiativer. Men hvorfor er det så svært for jer at sige, at disse #MeToo-sager ikke er blevet håndteret godt nok? 

”Dér må jeg henvise til bestyrelsen, fordi du beder mig udtale mig på vegne af bestyrelsen.” 

– Jeg spørger dig personligt. Du skal ind på skolen og møde eleverne, og du er nu en del af ledelsen, som har en konkret magt. Hvad synes du selv? 

”Jeg synes, det er en kompliceret situation og noget, som er enormt svært at løse. Og vi er i fuld gang med at løse de her ting.” 

– Hvorfor kan du ikke personligt sige, at eleverne fortjener en undskyldning? 

”Det er en stor ting at gøre. Det kræver enorm megen omtanke.” 

– Hvorfor? 

”Ved du altid, hvad du skal sige i alle situationer? Står du ikke nogle gange og skal udtale dig, hvor det er svært og kræver omtanke og fintfølenhed og hensyn til en masse forskellige ting.” 

– Jo, men hvem er hensynet til her? Er det den afgående forstander? 

”Nej, det er til rigtigt mange forskellige mennesker.”