Uenighed om opstart splitter filmbranchen

Hele Danmark går i spænding og venter på, hvad Mette Frederiksen melder ud om de videre planer for landets genåbning den 11. maj.

Statsministeren lukkede den 11. marts store dele af samfundet ned, og selv om der efter påske blev igangsat første fase af genåbningen, ligger den danske filmbranche lige nu mere eller mindre helt stille.

Og det kræver en væsentlig ændring af den nuværende situation, før det bliver muligt at få det danske produktionsmiljø tilbage i omdrejninger.

”Vi håber, at det bliver muligt at producere under sikre forhold. Den store problemstilling er jo, om man kan finde en måde at arbejde med begrænsninger for antal mennesker og afstand,” siger René Høyer Jørgensen, sekretariatschef i Film og tv-arbejderforeningen (FAF).

Han prøver i øjeblikket at navigere i en virkelighed, hvor der er stor usikkerhed om snart sagt alt.

”Retningslinjerne ændrer sig løbende, så det er svært at lave aftaler forud. Før man kender rammen, kan man ikke indgå en aftale. Det er virkelig svært at sige, hvordan det skal se ud. Man kan lave nogle overordnede retningslinjer, som man håber holder i forskellige situationer, men vi må kende vilkårene først.”

Det ser sort ud
Hos de mange private produktionsselskaber, der laver størstedelen af film og serier i den danske filmbranche, er der ikke megen optimisme at spore omkring filmåret 2020.

”Det ser sort ud,” siger Producentforeningens direktør Jørgen Ramskov til Filmmagasinet Ekko.

”Før sommer vil nogle små tv-produktioner og enkelte igangværende film nok lukke hullerne, hvis de ikke mangler mange optagelser. Men det ser skidt ud for de andre af to grunde. For det første er det svært at lave film med to meters afstandskrav. For det andet fik alle producenterne en ordentlig lussing ved at lukke ned første gang. Det er kolossalt dyrt, så de vil være sikre, før de prøver igen.”

I det økosystem er der mange forskellige interessegrupper. En af dem er de arbejdere, der skal lave filmene. Men lige nu har Producentforeningen svært ved at finde fælles fodslag med de andre fagforeninger.

”Hvis vi ikke kan få lavet aftaler med organisationerne om, hvordan vi kan lukke ned, uden at det koster en bondegård, er der meget få producenter med modet og økonomien til at turde tage chancen. Og så kommer vi til at kigge langt ind i efteråret,” lyder det fra Jørgen Ramskov.

For stor risiko
Producentforeningen har blandt andet forhandlet med FAF, der repræsenterer mange af landets filmarbejdere. Men forhandlingerne er lige nu brudt sammen.

Et af stridspunkterne er opsigelsesvarsler. Dem vil Producentforeningen have væsentligt kortere end de to-fire uger, som ellers er normalt, hvis filmarbejdere pludselig bliver opsagt.

– Hvorfor vil I tage den sikkerhed fra filmarbejderne?

”Hvis vi åbner en stor filmproduktion og er nødt til at lukke, fordi regeringen siger, at vi ikke må, eller hovedrolleindehaveren bliver syg, duer det ikke, hvis resten af filmholdet har opsigelsesvarsler på to eller fire uger. Det koster alt for mange penge, så vi har brug for at komme meget længere ned i opsigelsesvarsler, og det har FAF foreløbig ikke syntes er en god idé.”

Jørgen Ramskov fremhæver, at produktionsselskaber ikke kan forsikre sig økonomisk i tilfælde af corona. Normalt er produktioner forsikret mod sygdom, men der er ikke nogen forsikring mod virussen.

”Alle snakker om en anden bølge, så selv i oktober-december vil der være usikkerhed. Det bliver meget svært, så vi skal finde en eller anden aftale med FAF. Hvis vi ikke kan det, kommer arbejdsløsheden til virkelig at bide sig fast.”

– Så er produktioner i år nærmest utopisk?

”Nu skal man ikke male fanden på væggen, men der er ikke umiddelbare planer om at åbne igen. Det ser svært ud for de store produktioner, før vi har en aftale med organisationerne. På et eller tidspunkt skal vi jo i gang, men det er den enkelte producents vurdering, hvornår det er holdbart at gå i gang. Ud fra beregningerne nu er det ikke holdbart,” fortæller Jørgen Ramskov.

– Hvordan kan man bevare håbet i alt det her?

”Håbet er, at der på et tidspunkt kommer et gennembrud i nogle forhandlinger, hvor begge parter kan se fornuften i at give noget. Mit regnestykke er, at det må være bedre at komme i gang og risikere at ligge stille i en kort periode end slet ingenting.”

Hele branchens problem
I morgen fredag den 1. maj er det arbejdernes internationale kampdag, men nedlukningen har sat en stopper for traditionsrige taler og en stor forsamlet folkemængde i hovedstadens Fælledparken.

Samme dag fylder FAF 50 år, og også her har man måttet skrue ned for fejringen og holde den digitalt. Til gengæld vil man ikke droppe arbejderkampen.

René Høyer Jørgensen finder det urimeligt, at hans medlemmer af menige filmarbejdere ikke kan sikres en ordentlig fratrædelse, selv om det er usikre tider.

”Det her er en brancheting, og én gruppe mennesker skal ikke betale det hele. Det har vi også gjort klart over for Producentforeningen,” siger sekretariatschefen.

”Vi vil gerne forhandle med dem, men vores medlemmer skal ikke betale med forringede forhold, fordi der kom corona. Hvorfor skal lønmodtagerne stå med ansvaret for det her? Producenterne har selvfølgelig også tab, men hele branchen må gå ind solidarisk og hjælpe til.”

Benspænd uden for kategori
– Kan du ikke forstå, at producenterne ikke tør tage risikoen med at starte produktioner op igen med lange opsigelsesvarsler?

”Helt ærligt tror jeg ikke, at det bliver så stort et problem med de nye produktioner, for producenterne ved nu, at de skal tage højde for corona og kan selv vælge starttidspunktet,” siger René Høyer Jørgensen.

”Mange er allerede begyndt at gå i forproduktion. DR arbejder på at lave sin julekalender, og vi har fået kontrakter ind på forskellige produktioner, hvor folk er blevet tilbudt arbejde.”

”Selvfølgelig vil det påvirke de produktioner, der blev standset under corona-nedlukningen, fordi de led tab i den forbindelse. Men jeg er ikke i tvivl om, at branchen kommer op og køre igen. Måske på et lavere blus, men i nye produktioner kender producenterne jo risikoen. Hvis man ikke kan blive forsikret og det økonomisk er for farligt at sætte produktionerne i gang, er smitterisikoen måske også for høj. Og så er det bedre at vente.”

– Er der en smertegrænse for det, hvis vi når langt ind i efteråret, hvor I så må ændre kurs?

”Det har vi slet ikke taget stilling til, for det afhænger fuldstændig af, hvordan smittefaren udvikler sig. Corona er jo et benspænd uden for kategori.”