Det skal du se på Cph Pix

Så går det løs!

Om en uge bliver de københavnske biografer inddraget i det filmiske slaraffenland, der hedder Cph Pix. 160 forskellige spillefilm over to uger, 63 kortfilm, instruktørbesøg, foredrag og særvisninger af nyt og gammelt på spøjse locations rundt omkring i byen.

Har man bare den mindste interesse i film, rydder man kalenderen fra den 28. september og to uger frem.

Igen i år kan festivalen bryste sig af et flot filmprogram, der både tilgodeser de helt store festivaldarlings og de små, skæve filmoplevelser.

Det er måske sigende, at hvor sidste års åbningsfilm var Hollywood-baskeren Doctor Strange, er valget i år faldet på Christian Dyekjærs ludoman-drama Fantasten. En mindre film måske, men ikke mindre god: Morten Piil giver filmen fire stjerner og en varm anbefaling i det nye nummer af Ekko.

Vi har nærstuderet den nye programavis og fundet årets mest spændende titler frem.

Der er mulighed for at blive øjenkneppet af Safdie-brødrenes visuelt overrumplende Good Time, for at svælge i afhuggede lemmer med Blade of the Immortal, og for at følge Trine Dyrholm ned i berømmelsens afgrund i den roste Nico, 1988.

Hvad man end begærer at finde i biografmørket, er der god mulighed for at finde det på Pix.

Anna Biller besøger Husets Biograf

”The Love Witch er nedringet og lokkende, men vender pludselig vrangen ud og bliver et gennemtænkt, feministisk manifest over kvinders rolle i filmhistorien.”

Sådan beskriver Christina Rosendahl multitalentet Anna Billers Technicolor-prangende heksefilm, som instruktøren præsenterer ved en tyvstartende særvisning torsdag 21. september i Husets Biograf.

Biller har både skrevet, instrueret, produceret, optaget, klippet, syet kostumer, lavet musik og produktionsdesign. Mød instruktøren, hør hende fortælle om at lave lavbudget-film og slå et slag for flere kvinder i filmbranchen.

Vinterbrødre

Hlynur Pálmason er ikke bundet af ”den gode historie”. Den islandske instruktør har for længst fundet sig en sidesti til Filmskolens alfarvej, hvor følelserne og intuitionen leder ham ud i slående kunstværker.

I Vinterbrødre udfolder han et jalousidrama mellem to brødre, der arbejder i en kalkmine. De kridhvide vinterlandskaber udgør baggrunden til et broderopgør fortalt med mareridtslogik.

”Jeg ville skrælle huden af filmen,” som instruktøren fortæller i det nye nummer af Ekko.

Filmen har allerede scoret fire priser på filmfestivalen i Locarno, deriblandt skuespilprisen til stortalentet Elliott Crosset Hove. Men den har endnu ingen distributør, så gå ikke glip af den lovende danske debutfilm.

Good Time

Den engelske superstjerne Robert Pattinson forsøgte allerede at distancere sig fra sit image som teenage-hjerteknuser, da Twilight-serien var under optagelse.

Med Good Time er det endegyldigt lykkedes: Han brænder igennem med en frenetisk præstation som en småkriminel hustler, der har én nat til at få sin mentalt handicappede bror fri fra fængsel.

Safdie-brødrene leverer en mesterlig mavepuster af en film, der skildrer New Yorks gustne underverden næsten lige så uafrysteligt, som Martin Scorsese gjorde det i Taxi Driver. Og Oneohtrix Point Never har et forrygende elektronisk soundtrack, der forener vild maskinstøj, drømmende melodier og Iggy Pop som crooner.

”Det kan godt være, at Good Time er årets mest misvisende titel, men filmen er blandt årets bedste,” skriver Ekkos chefredaktør Claus Christensen i Ekko #76.

Redoubtable

Karaktermord er måske så meget sagt, men der er en grund til, at franskmændene ikke brød sig om dette ikonoklastiske portræt af Jean-Luc Godard.

Handlingen skildrer instruktørens affære og ægteskab med den kun syttenårige skuespillerinde Anne Wiazemsky og vælger – skandaløst! – at tage hendes parti.

Michel Hazanavicious viser med Redoubtable – ”frygtindgydende” på dansk – at han ikke er et ”one hit wonder” efter The Artist. Filmen er intelligent undergravende og stærkt underholdende.

Blade of the Immortal

At kalde japansk Takashi Miike for en effektiv instruktør, er en grum underdrivelse. Den hyperaktive filmskaber kan med det blodige samurai-drama Blade of the Immortal signere sin film nr. 100!

 Der er afhuggede lemmer og sværdkamp til tænderne, når den udødelige samurai Manji begiver sig på hævntogt sammen med en ung pige, hvis forældre er blevet myrdet. Miikes jubilæumsfilm ligner et vellystigt voldsorgie for genreentusiaster.

Endless Poetry

Man er aldrig for gammel til at lære nyt.

88-årige Alejandro Jodorowsky har hele karrieren haft svært ved at få sine sælsomme, surrealistiske film finansieret på almindelig vis. Senest har han benyttet sig af crowdfunding, hvor han kvitterede med ”poetiske dollars” når fans donerede ægte dollars til produktionen.

Resultatet er et genialt poetisk værk, der bygger videre på den autofiktive erindringsfilm The Dance of Reality (vises også på Pix). Endless Poetry følger den unge Alejandro, der gør spæd karriere som digter. I det nye nummer af Ekko kvitterer Lars Bukdahl med fem stjerner og kalder filmen ”verdens bedste propaganda for jobbet som digter”.

Western

Der er ikke så lidt nykolonianisme i Valeska Grisebachs drama Western, der deltog i sidekonkurrencen Un Certain Regard ved dette års Cannes-festival. Her ankommer tyske byggearbejdere til et småbysamfund i Bulgarien for at anlægge brønde, men de kan ikke nære sig for at provokere de lokale.

Filmen er produceret af Maren Ade og udforsker nogle af de samme konflikter som hendes skamroste Toni Erdmann.

My Entire High School Sinking Into the Sea

Denne animationsfilm er amatørisk charmerende, og det filmiske udtryk balancerer et sted mellem Titanic og Wes Andersons Rushmore i Dash Shaws excentriske debutfilm.

Titlen siger ligesom det hele.

Da et jordskælv får hele Dash’ skole til at synke ned i bølgerne, er klassens nørd nødt til at redde sig selv og sine venner op på taget. Men det er ikke så let at stige til tops i gymnasiet, når man er en outsider.

The Mermaid (3D)

Stephen Chow kender vi bedst herhjemme for hans vanvittige kung fu-fodboldfilm Kung Fu Hustle, men han har en lang karriere bag sig i hjemlandet Kina som komiker-auteur.

Hans seneste film er en skrupskør øko-komedie om en havfrue, der bliver sendt på landgang for at redde sit hjem fra en skånselsløs forretningsmand.

Chow er en visuelt frapperende instruktør. Han elsker pangfarver, kitsch og begavet idioti. 3D-visningen af The Mermaid tegner til at blive en af festivalens mest mindeværdige oplevelser.

Ronja Røverdatter-maraton

Vi har vel alle sammen taget en lørdag i sengen og binget en hel sæson af en tv-serie. Men det er nu sjovere at gøre det i biografen, og det er der mulighed for, når Buster-filmfestivalen inviterer til maraton-visning af Ronja Røverdatter på Kunsthal Charlottenborg.

Serien, der selvsagt bygger på Astrid Lindgrens børneklassiker, er produceret af det hæderkronede japanske animationsselskab Studio Ghibli og instrueret af Gorô Miyazaki. De 26 afsnit varer sammenlagt små ti timer, og der vil være mulighed for at købe mad og drikke undervejs.

Nico, 1988

Ved verdenspremieren i Venedig kunne Trine Dyrholm for nylig høste roser for sin præstation i Nico, 1988, der følger de to sidste, hårde år i den tyske kultsangers liv.

Her kæmper sangeren, der brød igennem med The Velvet Underground tyve år forinden for at fastholde et godt forhold til sin søn trods heroinafhængighed og et helbred, der er lige så skrantende som hendes karriere.

Både Dyrholm og filmens italienske instruktør Susanna Nicchiarelli gæster Grand ved visningen den 29. september.