Dogme- eller dovneradio?

på Radio24syv, hvor han vil lave hashroulette, ludo for den kreative klasse og radio for døve. Men indtil videre har han 500 kroner i underskud.

Når Radio24syv tirsdag går i luften, vil en vært vække særlig genklang blandt Ekkos læsere.

Det er 39-årige René Fredensborg, der siden 2008 har skrevet for Ekko. Han blev tidligere på året herostratisk berømt, da han i magasinet berettede om sit kuldsejlede filmprojekt, herunder en kokainrus med konsulenten, og efterfølgende anklagede filmbranchen for at være indspist.

René Fredensborg skal lave kulturprogrammet AK (2)47 , der sendes hverdage kl. 18-20. AK er forkortelsen for ”Altid Kultur”, men det kan også betyde ”Aktuel Kultur” eller ”Absurd Kultur”. Og fjerner man 2-tallet, har man navnet på et russisk stormgevær fra Den Kolde Krig.

Det skal nok give nervøse tics i filmbranchen, hvor ikke alle vil være tryg ved tanken om, at Fredensborg får et automatvåben mellem hænderne. Men måske kan branchen ånde lettet op.

Retter den kontroversielle journalist Kalasjnikov’en mod sin yndlingsaversion, ”De indspiste”, risikerer han nemlig at skyde sig selv i foden.

Det hele sejler
I det nye nummer af Euroman har Fredensborg skrevet forsidehistorien om sin egen kanalchef, Mads Brügger, der tilfældigvis har samme filmproducer som Fredensborg på Zentropa, nemlig Peter Engel, der tilfældigvis også er underleverandør til Radio24syv.

– René, hvad sker der? Er du faldet til patten og blevet én af de indspiste?

”Når jeg lægger kortene på bordet, kan jeg godt se, at der er nogle mennesker, som hænger utrolig meget sammen. Men bare for en god ordens skyld så var jeg ikke ansat på 24syv, da jeg fik opgaven af Euroman. Det tager lang tid for Euroman at lave sådan et blad.”

– Så du føler dig ikke indspist?

”Overhovedet ikke. Jeg har ikke fået løn endnu, og jeg har engang ikke set en kontrakt, så jeg ved ikke, om jeg nogensinde bliver ansat. Måske er 24syv radioens svar på Dagen.”

– Hvem er så Peter Linck? Er det 24syvs direktør, Jørgen Ramskov?

”Ramskov er sgu egentlig meget down to earth , som man siger. Det er ham, der har mest styr på sagerne. Mads og Mikael er jo sendt ud på en kreativ kanal, du kan ikke spørge dem om, hvor der ligger en ekstra mikrofon. Det hele sejler. Men jeg er sikker på, at i morgen bliver skuden suget fast, og så går det bare derudaf de næste otte år.”

Per Stig vil klø sig i skægget
– På Ekko er vi skide sure over, at vi ikke fik lov til at lave et filmprogram i 24syv. Vi kom ikke engang til samtale!

”Men Claus, det lyder da også gudsjammerlig kedeligt. Skulle du være vært? Der skal altså mere til. Man må gå ud fra, at 24syv har ansat de dygtigste.”

– Vi er ellers overbevist om, at vi er blevet vraget, fordi vi ikke har røget hash med Mikael Bertelsen & Mads Brügger. De har jo ansat alle deres egne venner!

”Jeg kan godt forstå, hvorfor du forsøger at åbne den dør, men jeg har faktisk ingen ide om, hvorfor jeg er blevet ansat. Måske er det, fordi Mads og Mikael kun kender folk fra Bernadotteskolen, og hvis de skulle have én fra Jylland, så skulle det være mig. Jeg er den der bodegakonservative jyde, som man skal have ind i folden. Men måske har Mads og Mikael forregnet sig. For det kan jo være, at jeg om et år skriver en bog om 24syv.”

– Det var Per Stig Møllers ønske, at der skulle laves en radiostation, som kunne tage konkurrencen op med P1. Hvad tror du, at den konservative politiker vil sige, når han lukker op for jeres stormgevær?

”Forhåbentlig vil han klø sig i skægget og tænke, at han blev klogere på noget kunst, han ikke kendte så godt. Forhåbentlig vil han også grine lidt. Jeg kan ikke forestille mig, at man kan lave to timer om kunst og kultur, hvor det ikke er nødvendigt at stoppe op og grine og se det absurde.”

– I vil få Per Stig til at grine. Det er et ganske ambitiøst mål!

”Jeg ved godt, at Per Stig er ret vild med Dr. Živágo og på den måde lidt gammelkulturel, men jeg tror godt, at vi vil kunne komme med nogle overraskende kulturhistorier til en fyr som ham. Vi vil tænke kultur bredt, ikke bare ballet, teater og sådan noget.”

– Kalasjnikov’en skyder med spredehagl?

”Vi har mange ideer og vil give et alternativt indblik i kunstens verden. Vi siger om programmet, at vi vil undersøge ’kontraster, tabuer og hellige køer’. Siger vi. Men det betyder ikke, at vi ikke sagtens kan bruge en time på at snakke om Per Arnoldis liv med rødvin i sin fritid.”

Musikere stripper
”’Vi laver procesradio, hvor man kommer ind i kunstnerens værksted. For eksempel får vi en musiker i studiet, som fjerner et track ad gangen i hans nummer, indtil man til sidst kun har trommen. Det kalder vi ’Musikstrip’. Vi har også noget, vi kalder ’Kreativt ludo’ eller ’Kludo’. Det er et dilemma-brætspil, hvor den kreative klasse skal løse nogle udfordringer. For eksempel: ’Din mor har 60-års fødselsdag. Samtidig er du blevet inviteret til premiere på Lars von Triers nye film, og du ved, at du med stor sikkerhed kan komme til at sidde mellem Mads Mikkelsen og Sonja Richter. Hvad gør du?’”

– Men Mads Mikkelsen går aldrig til premiere på Triers film!

”Ja, men det var også bare et eksempel …”

 – … som var forkert!

”Vi har også Hashrouletten: ’Her er seks kager, én af dem er en hashkage, hvad tør du?’ Vi er nogle gange nede på det niveau.”

– Ja, det forstår vi.

”Vi har fundet en lam guitarist, der ligger i en seng og komponerer musik ved at blinke med øjnene. Det er da en fantastisk kulturhistorie, som vi måske vil bruge en hel time på at få fortalt. Men vi kan også lave en vindtør uge, hvor vi kun diskuterer fordelingen af kulturstøtten. Eller en uge, hvor vi snakker om velgørenhed inden for kunst. Forleden hørte jeg, at Afrika-Nanna sagde, at hun er træt af velgørenhed. Det synes jeg er interessant.”

Håndbajer-forliget
– En morsende guitarist, Afrika-Nanna og hashkager. Har I en særlig tilgang til kulturen?

”Jamen, vi skal prøve at have øret til gaden. Hvis vi er til fernisering, så er vi dem, der står og hører, hvad der snakkes om i korridorerne. Vi kigger ikke så meget på billederne, men vi lytter i stedet på, hvad gæsterne snakker om. Hvad er hot? Hvad er skandalen? Hvem er sure? Og til det har vi Håndbajer-forliget eller Skal-vi-ikke-bare-tage-en-bajer. Her kan de stridende parter få besøg af mig, og så drikker vi en øl sammen.”

– Så filmbranchen behøver ikke gå rundt og ryste i bukserne?

”Slet ikke, slet ikke. Vi har overvejet at sende mig på en fredsmission, hvor jeg bliver gode venner med alle dem, jeg er kommet til at … med alle dem, jeg er kommet … ja.”

– Så nu hvor du er blevet en af de indspiste, vil du lave ukritisk radio?

”Nej, men vi har talt meget om, at man ikke skal komme ind hos os og føle, at man bliver dårligt behandlet. Det skal ikke være Hardtalk , det skal ikke være afslørende-Morten-Spiegelhauer-effektjagende. Det skal hverken være undergravende eller afslørende, men nysgerrigt. Vi skal være kærligt kritiske. Forestil dig, at du er en del af et middagsselskab, hvor der godt kan være en hård tone, men hvor gæsterne har respekt for hinanden og slutter med at skåle, selv om de måske ikke er blevet enige. Fik jeg fortalt, at vi vil lave radio for døve?”

– Radio for døve?

”Ja, vi har talt med en tegnsprogstolk, som via et kamera vil tolke, hvad vi siger. Det bliver en verdenspremiere. Det er ikke helt på plads, men det er en ide, som jeg synes er rigtig god.”

– I viser et socialt hensyn til de handicappede?

”Ja, og for at få så mange lyttere som muligt, fordi vi får brug for dem.”

– I tager et nyt våben i brug i den hårde kamp om lytterne med P1?

”Ja, de døve er normalt slet ikke med i kampen om lytterne. Jeg har hørt, at P1 er begyndt at halvere alle deres programmer. Hos os strækker vi os så langt som muligt. Måske bruger vi to timer på verdens mindste detalje.”

”Hvad kan du så sige, Bille?”
– Når du fortæller om programmet, så lyder det meget løst. Det lyder som dovneradio!

”Dogme er interessant.”

– Jeg sagde ’dovne’ med ’vn’!

”Ja, det hørte jeg godt. Men dogme må du sgu gerne kalde det, for det er nysgerrighed, det er lysten til at lave noget originalt og lysten til at smide alle regler væk og starte forfra.”

”Journalister – især når man er i min alder – har de mest indgroede vaner af alle. Man kan vinkle skarpt, man kan lave kildekritik, man kan hele Journalisthåndbogen udenad. Men hvordan tvinger man sig selv ud på dybt vand? Det gør man ved at lave noget, man kunne kalde dogmeradio. Hvem kan ikke huske dengang, hvor Bille August udvandrede fra Deadline? Barbara Grams berømte ’Hvad kan du så sige?’ Det går galt for åben skærm, og det er da et fantastisk øjeblik i dansk mediehistorie.”

– Men er de øjeblikke ikke netop fantastiske, fordi det kører enormt professionelt? I jeres dogme- eller dovneradio vil de store øjeblikke være, når programmet er virkelig koncentreret og skarpt?

”Ha, ha, ha, muligvis ja. Men det uforberedte kræver faktisk enormt meget forberedelse. Det betyder, at man rent faktisk skal sætte sig ind i den person, man har i studiet. Hvis vi får en forfatter ind, har vi i modsætning til så mange andre journalister rent faktisk læst hans bog.”

Første uge: Fejl, fejl, fejl
– Hvad kommer vi til at opleve den første uge?

”Vi prøver at have en overskrift for hver uge. Pludselig ville vi lave en uge, der handler om fejl, især bevidste fejl. I kunsten er der mange bevidste fejl, og der er mange eksempler på, at en kunstner via en fejl har fundet den sprække, der skulle til for at lyset kunne slippe ind. På den måde kan vi bedre tillade os at fejle selv, for vejen til perfektion kan være lang og træg.”

– Og du er vært?

”Nej, det er kulturkoryfæet Michael Thouber. Han er en flink fyr, og han ved utrolig meget om kunst og kultur. Han får sikkert en million om året på det der reklamebureau e-Types. Han er venner med …”

– Mads og Mikael?

”Ja-ja, men vi vil gerne have ham.”

– Hvad skal du så selv lave?

”Nogle kalder mig ’Sidekick’. Jeg skal sidde sammen med de ugentlige værter og prikke dem i sidebenet, stikker en finger ind i dellerne og siger: ’Neeej, nu tror jeg nok, at vi skal til noget helt andet.’ Drømmen er, at om et halvt år så kommer folk direkte ind fra gaden og fortæller deres historie i programmet. At man kunne lave sådan en kanal, hvor man aldrig ved, hvad der sker, men det bliver altid godt, fordi man er god til at tiltrække de rigtige folk og de rigtige historier.”

– Ja, hvis man kan få folk selv til at lave det, så koster det jo ingen penge?

”Haha, og det er jo alligevel skatteborgerne, der betaler. Men som sagt har jeg ikke set nogen penge endnu. Jeg købte halvandet kilo leverpostej i Inco, noget kaffe og fire-fem kasser bajere. Det er gået af egen lomme. Leverpostejen var for vulgær for redaktionen, men øllerne er blevet drukket.”

– Dit engagement på 24syv har indtil videre været en underskudsforretning?

”Ja, du kan godt skrive, at jeg har lagt en plovmand ud.”