Dramachef: ”DR skal op på dupperne”

Da jeg mødte Christian Rank i efteråret, var det i et af DR Byens glasbure. Men gennemsigtigheden blev sommetider grumset. For der var nogle ting, som dramachefen ikke kunne fortælle. ”Endnu,” som han sagde. 

Dengang skulle vi tale om DR Drama som institution, og her i det spirende forår er der knopskudt de første bud på, hvad DR’s fiktionsafdeling skal være i de kommende år. 

Men først må man vel spørge, om Christian Rank, der nu har siddet i dramachefstolen i det åbne glasbur i lidt over et år, egentlig har tænkt sig at fortsætte kursen for DR Drama. Eller skal afdelingen skifte retning? 

”Det er afgørende, at vi ikke kommer til at sidde fast, og vi skal passe meget på, at hele det klassiske maskineri bag vores søndagsserier ikke skinner for tydeligt igennem,” siger 40-årige Christian Rank og smiler afvigende på spørgsmålet om, hvilke serier han mere specifikt tænker på. 

”Jeg vil hellere sige, der er brug for nye stemmer og nye blikke. I øjeblikket er vi eksempelvis meget opmærksomme på de instruktører, der er i Skandinavien, og vi føler et stort slægtskab med den skandinaviske fortælletradition.” 

Dostojevskij på Fyn
Der vil altså formentlig være andet end danske instruktører tilknyttet de tre satsninger, som DR Drama under Christian Rank allerede har præsenteret. 

Med Fred her til lands, Når støvet har lagt sig og En familiesag lader det til, at DR for en stund har lagt historieundervisningen fra 1864 og Historien om Danmark bag sig. Men samtidig synes man også at distancere sig en smule fra de store, komplekse dramabuer i Arvingerne og Liberty. 

”Vores opgave er at fortælle vedkommende historier, og derfor er målet ikke, at vi decideret skal adskille os fra tidligere. Men nu kommer vi med tre nye farver på paletten, som jeg håber vil opleves vedkommende og nærværende,” siger Christian Rank og forklarer, at man allerede vil kunne se et kursskifte i Fred her til lands, som får premiere til efteråret. 

Det er Christian Torpe og Marie Østerbye, der står bag fortællingen, som kort fortalt er en slags Forbrydelse og straf i et lokalsamfund på Fyn. Dar Salim, Marijana Jankovic og Lene Maria Christensen indtager hovedrollerne, og de suppleres af en række yngre navne. 

”Der kan være en tendens til, at de store serier, som skal ramme bredt, bliver lidt stereotype i deres fremstilling af både personer og konflikter. Det skyldes iveren efter at ramme bredt,” forklarer Christian Rank og fortsætter: 

”Fred her til lands har den modsatte ambition. Det er en serie om samfundet i en lilleby, hvor vi stiller skarpt på en mindre gruppe med en meget specifik konflikt,” siger dramachefen og forklarer, at seriens persongalleri ser skævt til en enkelt person. Vedkommende viser sig at have gjort noget utilgiveligt, man som samfund må reagere på. 

– En omgang Dostojevskij på Fyn lyder da stadigvæk som det lille drama, der siger noget større om samfundet? 

”Det er i hvert fald et forsøg på at beskæftige sig med meget store temaer i en meget nær historie. DR skal principielt både kunne lave historisk dramatik og sci-fi, men fællesnævneren skal være det nærværende. Det er helt afgørende.”

Slut med politiske slag
Man kan roligt sige, at det er nye toner fra dramachefkontoret i DR. 

For den succesfulde og kontroversielle Ingolf Gabold, der var dramachef fra 1999 og frem til 2012, var det alfa og omega, at alle seere følte sig repræsenteret i en serie. Midlet var den såkaldte Minerva-model, der deler den danske befolkning op i fem typer med forskellig smag og holdninger. 

Samtidig lagde Ingolf Gabold ikke skjul på, at DR Drama også var en politisk kampplads. Han har indrømmet, at 1864 var et direkte slag mod Dansk Folkeparti og de nationalistiske strømninger i tiden. Men noget lignende kommer man ikke til at opleve under Christian Ranks ledelse. 

”Vores gode historier skal helst kunne skabe debat, men vi er ikke sat i verden for at føre politik,” siger han uden tøven.

– Hvad har I lært af balladen om 1864?

”Vi har lært, at historier, der optager fællesskabet, skaber debat. DR Drama skal spejle noget, men vi skal ikke entydigt vælge side. Helt tilbage til Georg Brandes har opgaven været at sætte problemer til debat, og det skal vi være bevidst om. Vi er ikke politikere, men historiefortællere.” 

– Så man vil altså aldrig høre dig udtale, at en DR-serie er et angreb på eksempelvis Dansk Folkeparti?

”I så fald vil jeg mene, at jeg havde forvaltet mit mandat meget dårligt. For det handler dramatik grundlæggende ikke om.”

Traditionerne skal udfordres
Det bringer os videre til endnu en DR Drama-satsning. 

Når støvet har lagt sig er en historie om et terroranslag imod Danmark, men det er ikke med blå blink og hævede pistoler. Tværtimod udspiller serien sig omkring den frygtelige begivenhed, og de ti afsnit er baseret på filosoffen K.E. Løgstrups etiske fordring: Når vi passerer et andet menneske, holder vi dets skæbne i vores hænder. 

Serien følger otte personer, der befinder sig tæt på angrebet. Dorte Warnøe Høgh og Ida Maria Rydén, som står bag Når støvet har lagt sig, har brugt talenter som producent Stinna Lassen og instruktørerne Milad Alami og Jeanette Nordahl tidligt i processen. 

”Vores opgave er at fokusere på fortællingen, som ikke må gå i stå med scener fra samtalekøkkener. Når støvet har lagt sig er stadig realistisk og virkelig tæt på sine roller, men hverken DR-serie-maskinen eller værktøjerne bag den store brede søndagsdramatik er blevet for synlige,” siger Christian Rank og smiler ud i en tanke. 

”Den tradition skal vi udfordre. Seerne er blevet sindssygt dygtige til at se serier i de senere år, og hvis DR skal være relevant, må vi genopdage genren. Det kræver selvfølgelig mod fra vores side. Vi kan fejle. Men hvis vi skal være væsentlige, skal vi turde gå ud i kanterne og udfordre både form og genre.” 

Fællesskab frem for eneren
Noget andet, der har været fundamentalt i DR’s dramaafdeling i de senere årtier, er one vision-filosofien. Ét menneske – på amerikansk en showrunner – står for visionen og sørger for, at den bliver gennemført. Er det også noget, der skal udfordres?

”Vi skal til at bløde op over for de dogmer,” siger Christian Rank og læner sig frem fra glasvæggen.

”Idéen om den geniale, skabende kunstner, der får en smuk idé på en vandretur i skoven, er skøn, når den virker. Men jeg tror mere på den realistiske fortælling om den skabende proces. Jeg taler med rigtigt mange forfattere og instruktører, der gerne vil skabe i et kvalificeret fællesskab.”

Derfor vil dramachefens fokus i de kommende år være rettet imod de processer, der ligger forud for afdelingens serier. Det handler simpelthen om kunstnerisk ledelse.

”Man kan ikke koge producenten ned til noget med penge og kunstneren ned til noget, der kan krænkes på integriteten,” siger han og mister fokus et øjeblik, inden han drejer hovedet tilbage til samtalen.

”Showrunner-idéen er fin, og store amerikanere som David Simon er imponerende. Men der findes meget få herhjemme, som både kan skrive, instruere, drive økonomien og bevare det fulde overblik. Det er flot, når det lykkes, men de risikerer også at smadre sig selv, fordi de tager styringen over alt og ikke bruger de mange forcer, der er omkring dem.”

Eskapismen
Om de nye ledelsestanker allerede har fundet plads i arbejdet med En familiesag, vides ikke, men serien lyder som en barsk omgang.

Løjerne, der går i optagelse 8. maj med Maja Jul Larsen som manusforfatter og Pernille Fischer Christensen som instruktør, handler om en fjortenårig pige. Hun anklager sin mor og stedfar for nogle voldsomme ting, hvilket fører til en akutanbringelse. Herfra følger vi hovedpersonerne fra flere perspektiver. Grundidéen er, at systemet støder sammen med individet.

”Lige så stor interesse, der er for DR Drama, lige så stor tøven er der ude i verden, når jeg nævner, at en sag fra de kommunale gange er vores næste serie,” siger Christian Rank og griner.

”Det er jeg kun glad for. DR skal skille sig ud. De fleste serier leverer i dag decideret eskapisme. Vi kan ikke konkurrere med Netflix og HBO på drager og dæmoner, men vi kan fortælle vedkommende historier på nye måder. DR skal op på dupperne for at være i front.”

Fat i de unge
For nylig præsenterede DR, at Pernille Fischer Christensen også skal stå bag en kommende historisk satsning. Helt væk er håbet om den brede fortælling til nostalgikerne altså ikke.

Hele Danmarks dramaafdeling skal samarbejde med Zentropa om en serie om Leonora Christina, som var datter af Christian den 4. Men det ligger noget tid ude i kalenderen.

Det gør serier til unge til gengæld ikke.

For et af de steder, hvor DR Drama skal fortælle mere, er på ungdomsfronten. Allerede nu er der fire til fem serier i støbeskeen – blandt andet en ny sæson af publikumssuccesen Doggystyle – og her har ordet ”segmentering” fået plads.

”Vi kan godt se, at der er grupper, vi har svært ved at få fat i på flow-tv-fronten,” erkender Christian Rank.

”Derfor skal vi imellem den brede dramatik også fokusere på at få fat i de specifikke segmenter, som vi risikerer at miste kontakten til. Det lykkedes sidste år med Doggystyle, der var en nicheserie, som endte med at være noget af det mest sete på DRTV. Derfor har vi også lagt både unge- og børnedramatik ind under DR Drama nu.”

Midt i malstrømmen
Christian Rank mener i den henseende også, at han selv – og andre af lidt ældre dato – kan lære noget af de unge.

”Yngre filmfolk er gode til at fortælle præcist til et segment. Det er interessant, at Anna Emma Haudal fortæller en historie i Doggystyle, der er så bevidst baseret på egne erfaringer, men som alligevel ender med at blive så populær. Jeg tror, de mere nichede ting skal eksistere i samklang med det store.”

– Hvornår har du indset det?

”Det er ikke en decideret ny indsigt, men hvis vi skal kunne blive ved med at være relevante, er vi nødt til at spænde ben for os selv. Og når vi i mange år har fokuseret så skarpt på at ramme bredt søndag klokken 20, må vi nu kigge andre steder hen, for at få ny inspiration.”

”Vi skal lave programmer, der står så klart, at de unge vælger os midt i serie-malstrømmen. Det handler om identifikation, relevans og nærvær. For fremtiden ligger DR Dramas berettigelse i, at vi både kan ramme bredt, men også helt rent i et bestemt segment.”